Debat

Medico: Uacceptabelt at vores branche skal betale så stor en del af Lægemiddelstyrelsen

DEBAT: Gebyrfinansieringen af Lægemiddelstyrelsens opgaver vedrørende medicinsk udstyr bør ikke overstige det niveau, som andre erhvervsrettede styrelser opererer med, skriver Peter Huntley.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Huntley
Direktør i Medicoindustrien

Overordnet set ønsker medicobranchen at bidrage til delvis finansiering af Lægemiddelstyrelsens opgaver, da en stærk Lægemiddelstyrelse er en forudsætning for en stærk industri for medicinsk udstyr.

Det betyder dog ikke, at det er rimeligt, at medicobranchen skal afholde samtlige udgifter til Lægemiddelstyrelsens opgaver vedrørende medicinsk udstyr, da dette reelt så kan betragtes som en yderligere skat, som virksomhederne pålægges.

Lægemiddelstyrelsens opgaver i relation til medicinsk udstyr er gebyrfinansierede.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten. Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Nye forslag til gebyrer
De nye udkast til bekendtgørelser om gebyrer for producenter, importører og distributører af medicinsk udstyr indeholder forslag til nye gebyrer til finansiering af Lægemiddelstyrelsens myndighedsopgaver.

Her foreslås det, at gebyrerne fastsættes, så der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen.

Det er efter Medicoindustriens opfattelse helt uacceptabelt og uforeneligt med Vækstplanen for Life Science, at en industri, der fra dansk side satses på, skal gebyrbelægges i så voldsom en grad.

Peter Huntley
Direktør i Medicoindustrien

Med andre ord dækker medicobranchen alle udgifter, som – den fuldt offentlige instans – Lægemiddelstyrelsen har på området.

Det flugter ikke med regeringens ambitioner for life science industrien, som består af lægemiddel- og medicovirksomheder.

Vedvarende fokus på at udvikle life science
Life science industrien er Danmarks største vækstmotor – produktiviteten er dobbelt så høj som i industrien generelt, og life science står for næsten 20 pct. af Danmarks samlede eksport.

Det skyldes, at en række stærke lægemiddel- og medicovirksomheder, som forsker, udvikler og producerer lægemidler og medicinsk udstyr, igennem en årrække har leveret innovative behandlingsmuligheder til patienterne.

Hvis denne udvikling skal fortsætte, kræver det et vedvarende fokus på at udvikle denne styrkeposition.

Regeringen fremlagde derfor i marts 2018 Vækstplan for Life Science med den vision, at Danmark skal være en førende life science nation i Europa.

I vækstplanen fremgår det blandt andet, at ”Danmark skal have en lægemiddelstyrelse i topklasse. Regeringen vil derfor styrke Lægemiddelstyrelsen, så danske life science virksomheder sikres kompetent og effektiv rådgivning i godkendelsesprocessen af lægemidler og medicinsk udstyr.”

Medicoindustrien mener på den baggrund, at det er meget problematisk, at erhvervet alene skal stå for finansieringen af Lægemiddelstyrelsens myndighedsopgaver.

Life science gebyrbelægges i voldsom grad
Når vi skeler til andre erhvervsrettede styrelser, for eksempel på landbrugs-, fødevare- og energiområdet, så fremgår det af de relevante styrelsers årsrapporter fra 2017, at langt hovedparten af deres ordinære driftsindtægter ikke kommer fra gebyrer.

Når man ser på, hvor stor en procentdel af deres indtægter styrelserne får fra gebyrer, tegner der sig et helt andet billede, end det er tilfældet for Lægemiddelstyrelsen.

Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens årsrapport fra 2017, at man henter 81 procent af styrelsens finansiering fra gebyrer.

Landbrugs- og fiskeristyrelsen får 2 procent af deres indtægter fra gebyrfinansiering, Energistyrelsen får 10 procent, og Fødevarestyrelsen, som er den styrelse inden for landbrug- og fødevareerhvervet, der er mest finansieret af gebyrer, når kun op til 48 procent finansiering via gebyrer fra erhvervet.

Samme mønster viser sig, når man skeler til ’Det Blå Danmark’, hvor det fremgår, at Søfartsstyrelsen alt overvejede er finansieret af finanslovsbevillinger med kun 4 procent i gebyrfinansiering.

I det lys er det efter Medicoindustriens opfattelse helt uacceptabelt og uforeneligt med Vækstplanen for Life Science, at en industri, der fra dansk side satses på, skal gebyrbelægges i så voldsom en grad, som der lægges op til.

Derfor bør gebyrfinansieringen af Lægemiddelstyrelsens opgaver vedrørende medicinsk udstyr ikke overstige det niveau, som andre erhvervsrettede styrelser opererer med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Huntley

Afgående direktør, Medicoindustrien (15/6-24), formand, National Association Council, bestyrelsesmedlem, MedTech Europe
civilingeniør (DTU 1982), ph.d. (DTU 1986), hd i finansiering (CBS 1988), young managers program (Insead 1991)

0:000:00