Myndigheder overvejer massetest af danskerne

TEST: Regeringen og myndighederne overvejer en langt bredere testning af befolkningen – også testning af borgere, der ikke føler sig syge. Testning skal både skabe mere tryghed og også sikre en hurtigere genoplukning af samfundet.  

Hvis rigtigt mange danskere skal testes, kan det komme til at foregå uden for sygehusene. 
Hvis rigtigt mange danskere skal testes, kan det komme til at foregå uden for sygehusene. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, måske Hjemmeværnet og nye testmetoder.

Det er ifølge Altingets oplysninger nogle af de ingredienser, som regeringen og myndighederne overvejer at tage i brug, hvis man ender med at foretage en massiv testning af danskerne for coronavirus. Et test-setup, man angiveligt ikke tidligere har set i danmarkshistorien.  

I statsminister Mette Frederiksens (S) tale til danskerne 31. marts indikerede hun, at en genåbning af samfundet ville ske samtidig med en bredere testning af befolkningen. Hidtil har man groft sagt kun testet patienter på sygehuse, udvalgt sundhedspersonale og særlige risikogrupper.  

Ifølge Altingets oplysninger er det Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, der skal vurdere, om der skal laves markant bredere testning i befolkningen for covid-19. 

Sundhedsmyndighederne skal komme med bud på, hvor mange og hvilke ekstra grupper der skal testes. Seruminstituttet oplyser dog til Altinget, at det er for tidligt at oplyse noget om en eventuel ny teststrategi.  

Sygehuse skal primært teste syge
Til hverdag er det regionerne og sygehusene, der står for at lave sygdomstest af borgerne. Men hvis myndighederne beslutter, at der skal skrues voldsomt op for coronatest af danskerne, kan der blive oprettet et testspor uden for sygehusene. 

Sygehusene skal indtil videre bruge deres kapacitet til de akut syge og udsatte.

Ifølge Altingets oplysninger kan en egentlig massetest af danskerne betyde, at planlægningen og udførelsen delvist sker med hjælp fra NOST, Den Nationale Operative Stab.

NOST er en national koordinationsenhed, der oprettes ved kriser og større ulykker, og som ledes af politiet og samarbejder med andre relevante myndigheder.  

Når myndighederne har lavet en teststrategi, så man ved, hvor mange og hvem der skal testes og med hvilken type tests, så vil man i NOST om nødvendigt forsøge at bidrage til at skaffe de måske hundredtusindvis af testkits og nødvendige testfaciliteter. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er afgjort, om der sættes gang i storskalatestning for coronavirus i Danmark. 

Kriseenhed på banen
Kommunikationsdirektør i Rigspolitiet Anders Frandsen bekræfter, at den såkaldte NOST kan hjælpe sundhedsmyndighederne med at sikre ekstra testkapacitet.  

“Der er nedsat et stabsudvalg under NOST, der har til formål at tilvejebringe kritisk udstyr såsom testudstyr og værnemidler,” siger Anders Frandsen. I stabsudvalget sidder foruden myndigheder også repræsentanter for store virksomheder og erhvervsorganisationer.  

I praksis kan en sådan strategi betyde, at sundhedsansatte eller borgere med få eller ingen symptomer på coronasmitte alligevel kan blive testet, eventuelt ved at møde op i et hjemmeværnstelt, på en arbejdsplads eller en helt tredje løsning. 

Ifølge Altingets oplysninger overvejes det, om Forsvaret, Beredskabsstyrelsen eller andre kan bidrage til processen med at få mange danskere testet og få transporteret de mange tests fra prøvetagning til analyse.   

Test skal give tryghed
Testspørgsmålet er nemlig stadig centralt af to årsager. Frygten er, at en for hurtig og ukontrolleret genåbning af samfundet sætter gang i en eksplosiv stigning i antallet af behandlingskrævende coronapatienter. Her kan mere intensiv og bedre testning give myndighederne et bedre billede af, hvor hurtigt de gradvist kan åbne samfundet op igen. 

Den anden årsag er det folkelige og politiske pres. Test virker beroligende og afklarende på borgere og ansatte. De kan være bange for selv at blive smittet eller frygte, at de smitter familie eller patienter. Eksempelvis har man i enkelte kommuner oplevet en stigning i sygefraværet hos plejepersonalet, hvor man formoder, at en del af personalet reelt ikke er syge, men bange for coronasmitten. 

Samtidig vil myndighederne gerne have et bedre overblik over, hvem der aktuelt er smittet. Og endnu vigtigere, hvor mange der allerede har været smittet og dermed er immune. Jo flere immune danskere, jo sværere har covid-19 ved at sprede sig.  

Stor usikkerhed om testbehov
Om en borger er immun, kan afklares via de såkaldte antistoftests. Den er bare endnu ikke helt færdigudviklet i Danmark. I enkelte andre lande er man begyndt at bruge antistoftests for at beregne, hvor mange der allerede er immune.  

Ifølge Altingets oplysninger der dog stor usikkerhed om, hvor omfattende testbehovet bliver. Man ved endnu ikke, hvor mange tests der skal til, for at man kan følge sygdomsudviklingen. Men også fordi der politisk kan være ønsker til, hvor let adgang der skal være til at blive testet for covid-19.  

Også private laboratorier og universiteters testfaciliteter nævnes som mulige spillere, hvis myndighederne ender med at lægge sig fast på en langt mere omfattende testning af befolkningen, hvilket nogle få andre lande har forsøgt sig med.  
 
Alt er dog meget usikkert endnu, da man endnu ikke præcist ved, hvor hurtigt eller langsomt coronaepidemien udvikler sig, og hvor stor en testkapacitet man kan fremskaffe.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00