Ny rapport: Patienter med blodprop udskrives til usammenhængende forløb i kommunerne

SAMMENHÆNG: Kommunerne er dårligt rustede til at sikre rehabilitering efter en blodprop eller hjerneblødning. Det viser en evaluering af et projekt, hvor ni kommuner og Herlev og Gentofte Hospital skulle samarbejde om patienter ramt af apopleksi.

Der er massive udfordringer, når kommunerne skal tage sig af patienter, der udskrives fra hospitalerne med komplekse behov. 
Der er massive udfordringer, når kommunerne skal tage sig af patienter, der udskrives fra hospitalerne med komplekse behov. Foto: Niels Ahlmann OIesen/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Det er ikke holdbart, at man har et system, hvor der ikke er terapeutkompetencer til stede, når patienterne typisk bliver udskrevet om eftermiddagen, og heller ikke i weekender eller helligdage.

Christina Holm-Petersen
Chefanalytiker, Vive

Hospitalerne udskriver borgere, der ikke er behandlet færdigt, mener medarbejdere i kommunerne. På hjerteafdelingerne oplever de ansatte til gengæld, at kommunerne ikke er klar til at tage imod patienter, der udskrives efter blodprop eller hjerneblødning. Slet ikke, hvis udskrivelsen sker fredag, lørdag eller søndag.

Det kan man læse ud af en ny Vive-evaluering af et projekt om samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi. Projektet er gennemført i ni kommuner sammen med Herlev og Gentofte Hospital og havde til formål at udvikle samarbejdet mellem hospitalet og de ni kommuner i hospitalets primære optageområde.

At apopleksiramte udskrives til et sammenhængende forløb er vigtigt, fordi de ofte har nyopståede alvorlige funktionsnedsættelser – for eksempel problemer med bevægelighed, tale eller risiko for at fejlsynke mad og drikke.

Dokumentation

Citater fra Vive-rapporten

Evalueringen af projektet med tværsektionelt samarbejde er baseret på interview med ledere og medarbejdere fra hospitalet og de ni kommuner. Herunder er et udpluk af citater fra rapporten:

Spildt arbejde
"Vi overflyttede en hårdt ramt apopleksiborger til en plejebolig i den her uge, og han har været igennem et specialiseret rehabiliteringsforløb. Han er måske ikke nået så langt, som han kunne, men han kan faktisk lave en forflytning selv og har ståfunktion. Så kommer han over på plejebolig, og så siger hans kontaktperson: "Jeg kan da ikke lave forflytning, for jeg har dårlig ryg". Så vi sidder i dilemma i at sige, nå, så taber han jo den funktion i løbet af en 7-14 dage. Fordi det er det, der er vilkåret, når de kommer videre. Hvad er det, de kommer ud til, fordi plejen på plejecentrene får at vide, de skal skåne sig selv mest muligt, så derfor skal de bruge så mange forflytningshjælpemidler som muligt. Jeg kan godt forstå, at mine terapeuter sad med tårer i øjnene og sagde: 'Så har jeg jo spildt mit arbejde'." 
– Leder, kommune

Problemer efter klokken 15
"Vi vil jo rigtig gerne have borgeren ud i dagvagten, for det giver os problemer efter klokken 15. Vi kan sagtens tage dem hjem, men der er så lidt personale både i hjemmeplejen og på vores midlertidige døgnpladser, så der er ikke nogen til at tage imod dem. Med sådan en svækket og skadet neurologisk patient er det rigtig godt, at der er nogen, der kan tage hånd om og tage godt imod dem og få dem installeret, hvis de skal på et ophold. De kommer klokken 20 og klokken 22, de kommer på alle mulige tidspunkter. Og det er rigtig dårligt, for der er ikke noget personale."
– Medarbejder, kommune

Bekymrende forskelle
"Der er jo forskellige tilbud i kommunerne. Det finder vi også ud af, jo tættere vi samarbejder. Der kan jeg godt på patienternes vegne være bekymret, hvis jeg har en, som jeg tænker er avanceret, og jeg ved, det er en kommune, der ikke nødvendigvis bruger de samme ressourcer på genoptræning som de andre. Hvor man står i et dilemma og tænker "arh, kan de nu det". Jeg er bekymret nogle gange, når jeg hører
tilbagemeldinger fra visse kommuner."
– Medarbejder, hospital

Fire dage uden fys
"Jeg har et eksempel fra i dag, hvor der er kommet en borger i fredags, og det er tirsdag i dag, og der har ikke været en fys oppe endnu. Vi har ringet ned til fys-afdelingen og sagt: "Der er altså kommet en borger i fredags". Hun undrede sig selv over, der ikke havde været en fysioterapeut. Det burde jo ikke ske. Det er fire dage, vi snakker om."
– Medarbejder, kommune

Mangel på personale
"De her komplekse patienter, kombineret med en mangel på sygeplejersker, kombineret med, at der så kommer vikarer, gør, at det tværfaglige samarbejde bliver udfordret mega meget."
– Leder, kommune

Reelt en hospitalsseng
"Der er smuttere, hvor de ikke er lægefagligt færdigbehandlet. Det, man i bund og grund skal forholde sig til – og det må man ikke sige højt, for så har vi et pengeproblem et andet sted – det er jo faktisk, at en del af dem, der ligger på midlertidige pladser i dag, de ligger reelt i en hospitalsseng." 
– Medarbejder, kommune

Nødt til at udskrive
"Problemet er så, hvis vi ude på vores døgnpladser er fuldt belagt og skal tage en ny, er vi nødt til at udskrive en. Fordi det ene går hurtigt, skal det andet gå hurtigt. Så har vi to steder, hvor vi kunne bruge en dag eller to mere til at lave ordentlig udskrivelse begge steder."
– Medarbejder, kommune

Hvor går grænsen?
"Man kan blive mere kompetent og mere effektiv, men på et tidspunkt stopper kurven, og så er det bare hænder, man skal bruge. Man kan ikke lære at tørre røv hurtigere. Man kan ikke skære tid ned. Hvor går grænsen for serviceniveauet, hvad skal vi kunne levere?"
– Medarbejder, kommune

Læs hele evalueringen her.


0:000:00