Nye pladser til farlige psykisk syge er forsinkede

PSYKIATRI: Hver tredje af de 150 psykiatriske pladser, der i begyndelsen af næste år skulle stå klar til farlige psykisk syge fra kommunale bosteder, bliver først etableret i anden halvdel af 2018. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kritiserer regionernes tidsplan.

Center Lindegården i Roskilde er et af de kommunale bosteder, der har været ramt af drab på personale.
Center Lindegården i Roskilde er et af de kommunale bosteder, der har været ramt af drab på personale.Foto: /ritzau/Kenneth Meyer
Lise-Lotte Skjoldan
Fakta

150 nye rehabiliterende psykiatriske pladser

På de nye afdelinger vil patienterne, der ofte både vil have en svær psykisk lidelse og et alkohol- og/eller stofmisbrug og typisk også gentagne indlæggelser og afbrudte behandlingsforløb bag sig, kunne få en rehabiliterende, længerevarende behandling.

Et behandlingsophold forventes typisk at have en varighed på mellem tre og seks måneder, og hovedsigtet er gennem en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats at forbedre patientens helbred, behandle et misbrug og forbedre patientens evne til at klare hverdagen.

Ved at tilbyde en særlig udsat gruppe mennesker en behandlings- og rehabiliteringsindsats, forventer man at kunne reducere antallet af voldsepisoder og konflikter. Og det vil også betyde, at der bliver en højere sikkerhed for både medarbejdere og de øvrige beboere på bostederne.

Patienterne vil blive henvist til nye afdelinger via et visitationsforum, hvor den psykiatriske vurdering tillægges stor vægt, og det vil være den enkelte patients kommune, der har visitationskompetencen.

Det vil være frivilligt for patienterne, om de ønsker at tage imod behandlingstilbuddet og blive indlagt på de nye rehabiliterende psykiatriske afdelinger.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

Det har hastet for politikerne at finde en løsning for de farlige psykiske syge, der har forårsaget flere voldsepisoder og drab på personale på kommunale bosteder.

Efter en kaotisk politisk proces med så massiv kritik fra aktørerne, at det førte til et skrottet lovforslag, blev folketingspartierne bag satspuljen i foråret til sidste enige om at oprette 150 særlige psykiatriske pladser i regionerne.

Regionerne skulle med de 150 psykiatriske pladser stå klar til overtage de farlige psykisk syge fra kommunerne i begyndelsen af næste år.

0:000:00