Center for Kønsidentitet åbner med gynækologisk overlæge i front

KØN: Rigshospitalet åbner Center for Kønsidentitet. Dermed følger Region Hovedstaden Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at behandlingsforløb inden for området skal forankres i somatikken frem for i psykiatrien.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I efteråret besluttede et flertal i regionsrådet i Region H at afsætte midler til et nyt center for transkønnede med henblik på at rykke behandling af kønsidentitetsforhold væk fra psykiatrien.

Derfor åbner Center for Kønsidentitet første februar 2019 på Rigshospitalet.

"Transkønnede har brug for et tilbud, der er skræddersyet til deres særlige behov," siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

0:000:00