Offentligt-privat samarbejde skal sikre patienter i eget hjem

Af Katrina Feilberg
Sundhedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv
og Jesper Luthman
Sekretariatschef i Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Sundhed Danmark

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) har fat i den rigtige ende, når hun 25. maj melder ud, at kommuner, der forsømmer at hjemtage færdigbehandlede patienter fra sygehusene, fremover skal betale en markant højere takst for at lade patienterne ligge.

Det økonomiske incitament – den såkaldte kommunale medfinansiering – er ikke stort nok til, at det kan betale sig for kommunerne at finde egne løsninger på de patienter, der ligger på hospitalerne, og som skal hjem, men som ikke er klar til eget hjem. Faktisk kan det betale sig, hvis man ikke har en tom sengeplads i kommunen, at lade patienten blive liggende på sygehuset.

Det er uhensigtsmæssigt på alle måder – ikke mindst for borgeren. Samtidig er det også meget snævert at se på løsningen som enten regionen eller kommunen. Løsningen er pisk, gulerod og mere offentlig-privat samarbejde.

Vi skal have fokus på målet
Allerede i 2013 blev kommunalreformen og den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet evalueret. I hele to forskellige udvalg - Udvalget for evaluering af kommunalreformen og Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. Konklusionerne var klare – behov for en justeret kommunal medfinansiering baseret på en bred evaluering af den eksisterende kommunale medfinansiering.

Derfor skal vi passe på blot at tage ét område ud og rette til. Vi skal have fokus på målet: sammenhængende patientforløb, hvor borgeren bliver patient og til borger igen. Fra almen praksis over sygehus og tilbage til kommune og eget hjem. Hvis vi skal siloerne til livs, og hvis vi skal forhindre, at patienter bliver tabt mellem stole, skal vi både se bredere og på tværs. Vi skal finde det rigtige niveau for de økonomiske incitamenter. Og vi skal gøre det i et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Det økonomiske incitament er ikke stort nok til, at det kan betale sig for kommunerne at finde egne løsninger på de patienter, der ligger på hospitalerne, og som skal hjem, men som ikke er klar til eget hjem. Faktisk kan det betale sig, hvis man ikke har en tom sengeplads i kommunen, at lade patienten blive liggende på sygehuset.

Katrina Feilberg og Jesper Luthman
Sundhedspolitisk chefkonsulent, Dansk Erhverv, og sekretariatschef, Sundhed Danmark

Vores ambition på sundhedsvirksomhedernes vegne er at kunne dække bredere til fordel for patienter og borgere og sikre samarbejdet med det offentlige sundhedsvæsen i hele kæden. De danske sundhedsvirksomheder kan sammen med regioner og kommuner give svar på fremtidens sundheds- og forebyggelsesudfordringer.

Fra sundhedstrekant til sundhedsfirkant
Hvis målet er at sikre, at den rigtige patient ender i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt, er spørgsmålet jo, om løsningen er at hæve det beløb, kommunen skal betale? Vi tror, at vi skal udvide den normale trekant – almen praksis, kommune og sygehus – til at få en ekstra side. Private sundhedsvirksomheder. Den nye sundhedsfirkant kan både definere de gode forløb og finde prisen på dem.

Vi kan sammen flytte fokus fra ren aktivitetsfinansiering, hvor du ikke bliver belønnet for at gøre det rigtige – men gøre det, der har en kode. Vi kan sammen sikre, at ingen slippes, før en anden har taget imod. Vi kan definere de sengepladser og overgange, der skal til for, at patienter ikke ligger på sygehus, men heller ikke bare sendes hjem.

Så den fremtidige styring og medfinansiering skal defineres inde i sundhedsfirkanten. Det kan skabe bedre sammenhængende løsninger, hvor fokus er på kvalitet – og afregningen afspejler de mål.