Læger: Tjenestepligt i almen praksis svækker kvaliteten

DEBAT: At sende unge læger i tjenestepligt i almen praksis bryder med den kontinuitet, som patienter ellers ønsker med egen læge. Derudover er der en lang række andre løsninger på de manglende læger, skriver formænd fra flere lægeorganisationer. 

Af Helga Schultz, Andreas Rudkjøbing, Christian Freitag, Lisbeth Lintz og Claas-Frederik Johannsen
Hhv. formand, Yngre Læger, Lægeforeningen, PLO, Overlægeforeningen, og Foreningen af Danske Lægestuderende.

Adskillige tusinde danskere har ikke adgang til almen privatpraktiserende læge, men er i stedet henvist til en regions- eller udbudsklinik.

Derfor er det godt, at regeringen har besluttet at uddanne flere speciallæger i almen medicin allerede fra i år. Det giver nemlig flere læger i almen praksis allerede i 2020.

De ekstra uddannelsesstillinger er et stort skridt på vejen til flere praktiserende læger. Men der er brug for, at regeringen skruer endnu mere op for blusset. Dimensioneringen kan fortsat øges.

Kvalitet for patienterne
Ud over at uddanne flere speciallæger i almen medicin, har vi fra lægeside peget på en bred vifte af løsninger, der vil sikre det samlede behov for flere praktiserende læger. Vores ærinde er at sikre løsninger, der giver kvalitet for patienterne.

Derfor ser vi også med stor bekymring på Socialdemokratiets forslag om en tjenestepligt, hvor helt nyuddannede læger tvinges ud i almen praksis i korte ophold.

Der er brug for kontinuitet og erfaring, hvis almen praksis skal kunne løfte den vigtige opgave som gatekeeper til resten af sundhedsvæsenet. Det harmonerer dårligt med en løsning, hvor man tilbyder uerfarne og skiftende læger.

For at afhjælpe lægemanglen og samtidig give kvalitet til patienterne bør der i stedet sættes ind på flere fronter.

Først og fremmest skal de nye uddannelsespladser i almen medicin besættes, og mange yngre læger vil gerne uddanne sig i almen medicin og arbejde i almen praksis. Især hvis uddannelsesmiljøet er godt, hvis der er kolleger i praksissen, god supervision, og hvis man kan få et sammenhængende forløb, så man kan planlægge fem-seks år frem i tiden i stedet for kun et halvt eller et enkelt år.

Færre kompetencer
Hvis man desuden ændrer hoveduddannelsen i almen medicin, så opholdet i almen praksis på uddannelsen forlænges med et halvt år, og hospitalsdelen forkortes tilsvarende, vil det hvert år sende op imod 350 læger et halvt år ekstra ud i almen praksis.

Dette vil muligvis opleves som mindre attraktivt blandt en del af uddannelseslægerne, fordi de kan frygte at opnå lidt færre af de kompetencer, de ellers vil kunne opnå på hospitalerne.

Men forslaget vil have en øjeblikkelig effekt, der vil være tale om læger, der er stærkt motiverede for at arbejde netop i almen praksis, og fagligt vurderes det, at speciallægeuddannelsen vil kunne varetages på samme niveau trods denne omlægning.

Samtidig skal det gøres attraktivt for de ældre og erfarne læger at udskyde pensionen og blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel ske ved, at læger, der ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet, kan få støtte til at ansætte en vikar eller ekstra klinikpersonale, så arbejdsmængden reduceres.

Der bør også åbnes for adgang til, at læger med praksis i små lokaler kan søge om statslig støtte til at ændre på de fysiske rammer, som mange steder spænder ben for, at der kan ansættes flere læger og andre sundhedsprofessionelle på samme matrikel.

Studerende kan aflaste
Det ligger lige for, at andre sundhedsprofessionelle faggrupper som for eksempel sygeplejersker, sosu-assistenter og bioanalytikere kan aflaste de praktiserende læger. Men de mere end 9.000 lægestuderende er også klar til at hjælpe.

De lægestuderende har i dag mere end 600.000 vagttimer om året på sygehuse og i almen praksis. Det svarer til mere end 300 fuldtidsstillinger, hvor lægestuderende både fungerer som sygeplejevikarer, hjælper med administrative opgaver og udfører lettere lægefaglige opgaver.

Men brugen af de medicinstuderende er skævt fordelt og er mest udbredt på Sjælland. Også i Vestdanmark kan man med fordel bruge de lægestuderende til at aflaste.

I dag har en række speciallæger i almen medicin valgt at arbejde på hospitaler i stedet for i almen praksis. Men undersøgelser viser, at en del af dem gerne vil arbejde i almen praksis, hvis de rette betingelser er til stede. Det skal vi naturligvis sikre, så vi kan tiltrække almenmedicinerne til almen praksis og dermed give en bedre lægedækning.

Tjenestepligt bryder kontinuitet
Endelig er det muligt at etablere flere licensklinikker, hvor regionen stiller lokaler til rådighed for praktiserende læger, der lejer sig ind, og som har mulighed for at ansætte uddannelseslæger. Det kan også få flere speciallæger til at arbejde i almen praksis.

Forslaget om tjenestepligt bryder med den kontinuitet, man som patient forventer at have med sin praktiserende læge.

Samtidig vil tjenestepligt øge manglen på speciallæger på alle områder, fordi det vil forlænge speciallægeuddannelsen. Det er både samfundsøkonomisk og sundhedsfagligt en dårlig idé, og det vil medføre en svækkelse af almen praksis og det samlede sundhedsvæsen.

Skal vi for alvor sikre patienterne kvalificeret og hurtig hjælp, er det heldigvis andre veje, vi kan gå. Vi er klar og har løsningerne. Vi venter kun på regeringen.

Forrige artikel Professor: Behandlingsråd skal ikke kun evaluere markedsført sundheds­teknologi Professor: Behandlingsråd skal ikke kun evaluere markedsført sundheds­teknologi Næste artikel Leverforeningen: For Heunicke er systemet vigtigere end Hepatitis C-patienter Leverforeningen: For Heunicke er systemet vigtigere end Hepatitis C-patienter