Overblik: Vil regeringen samle eller sprede magten i sundhedsvæsenet?

SUNDHEDSUDSPIL: Nærhed er blandt nøgleordene i regeringens sundhedsudspil, men samtidig kritiserer oppositionen udspillet for at skabe mere centralisering. Hvordan hænger det sammen? Få overblikket her.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Arp

I dag begynder forhandlingerne om regeringens udspil til en ny sundhedsreform. Udspillet fra regeringen har fået navnet ”Patienten først”, og ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har det til formål at bringe det danske sundhedsvæsen tættere på borgerne.

Udspillet møder dog samtidig kritik fra oppositionen, der særligt hæfter sig ved, at udspillet omvendt lægger op til mere centralisering og altså skubber beslutningerne længere væk fra borgerne. Men hvordan kan det hænge sammen?

Med hjælp fra Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, giver vi dig her et overblik over et par relevante punkter i udspillet op til de første forhandlinger.

Hvad samler magten, og hvad spreder den?

Her skaber regeringen mere centralisering:

Sundhedsvæsen Danmark
Regeringen vil oprette en helt ny national myndighed. Navnet på den myndighed bliver ”Sundhedsvæsen Danmark”. Den skal placeres i Aarhus og koordinere tværgående løsninger for alle landets sundhedsforvaltninger. Med andre ord kommer flere beslutninger til at blive truffet nationalt, hvor de hidtil er blevet truffet i de fem regioner. 

Mere indflydelse til Sundhedsstyrelsen
Regeringen vil give mere indflydelse til Sundhedsstyrelsen, der i højere grad får mulighed for at bestemme, hvordan kommunerne skal indrette sundhedsvæsenet. Med en såkaldt kvalitetsplan skal Sundhedsstyrelsen nationalt udarbejde nogle faglige standarder for, hvordan man kan løfte kvaliteten lokalt. På den måde får kommunerne som noget nyt udstukket retningslinjer fra en national myndighed. 

Nedlæggelse af regionsrådene 
Regeringen lægger også op til at fjerne de fem regionsråd, hvor der i dag sidder folkevalgte politikere. I stedet skal fem nye sundhedsforvaltninger overtage regionernes sundhedsopgaver, og det fjerner et lokalt politisk lag i beslutningsprocesserne.

Læs også

Her skaber regeringen mere nærhed:

21 nye sundhedsfællesskaber
Som kompensation for de fem regionsråd planlægger regeringen at indføre 21 nye ”sundhedsfællesskaber”, der skal styrke det lokale samarbejde om sundhed og bygge bro mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet. Fællesskabet skal bestå af fagprofessionelle fra de lokale sygehuse, praktiserende læger og borgmestre fra de i gennemsnit fire til fem kommuner, som et sundhedsfælleskab dækker over. På den måde bliver en del af de beslutninger, der før blev truffet i de fem regioner, flyttet ud i mindre enheder i flere dele af landet.

Flere sundhedshuse 
Regeringen vil afsætte seks milliarder kroner i en såkaldt nærhedsfond. Mange af pengene skal bruges på at forbedre de fysiske rammer i det nære sundhedsvæsen. Der findes allerede sundhedshuse i dag, og de kommer ikke til at have nogen styrende funktion. Men hvis regeringen vil optimere eller opføre flere sundhedshuse, er det også et nærhedsskabende tiltag.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00