Overlæge: Ny teststrategi er voldsomt begrænset af kapacitetsproblemer

Smittekæder skal begrænses
Lad os alligevel tage udfordringen op og regne lidt på den mulige effekt af denne opsporingsstrategi, og hvilke krav det vil stille til vores testkapacitet.

Jeg vælger følgende forudsætninger:

• Der er hver måned en procent af befolkningen, der bliver inficerede.
• To tredjedele af de inficerede er symptomfri smittebærere.
• En smittet person vil kunne huske fem personer, som han/hun måske har været i tæt kontakt med i ugen, inden sygdommen viser sig.
• Hver identificeret tæt kontakt skal testes tre gange.
• Reproduktionstallet RO sættes til et.
• Testsvar forsinkes hos 25 procent.
• Syv procent af de testede forventes at være positive for covid-19.
• Testkapaciteten i Danmark er maksimalt 20.000 dagligt.

Med disse forudsætninger forventer vi, at der hver måned er 1 gange 58.000 divideret med 3. Det giver 19.000 smittede, der kan opspores, og der vil være behov for at begrænse smittekæder hos 19.000 gange 5, som er 96.000 personer.

Det modsvarer et dagligt testbehov på 9.100 plus 9.600, som er 18.700 tests med en opsporingsrate på 58 procent af de nye tilfælde.

Alt i alt en rimelig business case, men der er en række vigtige pointer forbundet med konceptet.

Ventetid på testsvar er et selvstændigt problem
Opsporingsraten vil være nogenlunde resistent overfor ændringer i antal smittede, antallet af tætte kontakter og RO.

Paradoksalt nok vil opsporingsraten dog stige, hvis de fundne kontakter er så tætte, at RO stiger for eksempel indenfor en husholdning.

Forventer man smitte i det offentlige rum, vil RO med nuværende forholdsregler dog være uændret (0,6), og det samme vil opsporingsraten.

Ventetiden på testsvar udgør et selvstændigt problem i den forstand, at "tætte kontakter" i potentielle smittekæder enten skal gå i isolation i 14 dage (sidste test er otte dage efter kontakt) eller – hvis ingen isolation – at vi først meget sent identificerer de aktivt smittede, som kan fortsætte med at smitte andre i mellemtiden.

Opsporingsgevinster kan tabes på gulvet
Behovet for tests vil derimod være ekstremt følsomt for ændringer i forudsætningerne.

Flere smittede med flere tætte kontakter vil dramatisk øge behovet for tests, mens færre smittede og færre tætte kontakter reducerer behovet.

Bemærk, at selv små stigninger i forudsætningerne vil overskride den nuværende testkapacitet, hvilket omvendt vil bevirke, at færre smittede kan opspores, og at opsporingsraten tilsvarende vil blive reduceret.

Der er med andre ord en vekselvirkning mellem opsporingsrate og testkapacitet, og potentielle opsporingsgevinster tabes på gulvet, hvis testkapaciteten ikke følger med.

I bedste fald vil strategien have succes med et lavt antal smittede med få nære kontakter, som udelukkende smittes i hjemmet.

Et mere realistisk scenarie må dog skønnes at kunne opspore halvdelen af de nye covid-19-tilfælde med cirka 25.000 daglige tests.

Strategi er voldsomt begrænset
Konklusionen er, at den nye teststrategi har potentialet til at nedsætte smitteudbredelsen i Danmark, men at strategien på nuværende tidspunkt er voldsomt begrænset af kapacitetsproblemer på laboratorierne.

Hvis disse problemer ikke løses snarest muligt, vil antallet af smittede stige og muligheden for opsporing vil være passé.

Myndighederne er nødt til at være realistiske i spørgsmålet, om de vitterligt kan håndtere 25.000 daglige tests og levere testsvar hos dem alle indenfor 48 timer.

Den ovenfor nævnte teststrategi forudsætter, at vi blandt andet kender mørketallet for covid-19-udbredelsen i Danmark.

En langsom genåbning af Danmark indebærer også, at vi på helt tæt hold kan følge udviklingen i antallet af smittede og justere vores forholdsregler og åbningsinitiativer i forhold til denne.

Det forudsætter, at vi tidligt kan identificere stigninger i nye smittetilfælde fremfor at vente på hospitalsindlæggelserne, der først viser sig sent.

Teststrategi skal have supplementer
Følgende supplementer bør derfor indgå i teststrategien:

Stikprøvetests til at bedømme antallet inficerede og immune med jævne mellemrum for at monitorere genåbningen af samfundet eller ændringer i adfærdskrav i befolkningen.

Det fortæller os, hvor mange der smitter, og giver os mulighed for at forudse epidemibølger flere uger før hospitalerne bliver ramt.

Hvis 5.000 testes to gange ugentligt, vil det udløse et behov for 1.300 daglige tests.

Systematiske screeningtests af inficerede blandt sundhedspersoner, der har kontakt til plejehjem, hospitalsindlagte ældre og kronisk syge, med henblik på sygemelding af aktivt inficerede, indtil to nye tests med flere dages mellemrum erklærer dem raske.

Disse tests har til formål at sikre, at de sundhedspersoner, der har at gøre med vores svageste medborgere, rent faktisk er covid-19-frie.

Hvis 50.000 sundhedspersoner skal screenes to gange månedligt, vil det udløse et behov for 3.300 daglige tests.

Min konklusion er, at vi med det nuværende antal smittede har en gylden mulighed – a window of opportunity – for at reducere antallet af smittede, samtidig med at vi åbner Danmark.

Men det kræver, at vi ikke fedter rundt med langsommelig sagsbehandling på laboratorierne, og at alle danskere er helt skarpe på, hvordan de skal være agenter i smitteopsporingens tjeneste.

Med en lille portion held og en god portion hårdt arbejde kommer vi med Søren Brostrøms ord "virkelig på forkant - vi bliver first movers".

Lad os håbe, han får ret.