Om  
Torben Frøstrup Hansen

Overlæge udnævnes til professor i klinisk onkologi ved SDU

Overlæge, ph.d. og dr.med. Torben Frøstrup Hansen ved Sygehus Lillebælt er udnævnt til professor ved institut for Regional Sundhedsforskning på SDU. Her skal han have fokus på translationel kræftforskning.

Emma Brink

Den nyligt udnævnte professor ved institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet Torben Frøstrup Hansen er i forvejen leder af den kliniske forskningsenhed på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus. Her har han særligt haft fokus på tarmkræft og er leder af en forskningsgruppe inden for området.

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Torben Frøstrup Hansen har også forsket i blandt andet lunge- og prostatakræft, og hans fokus ligger inden for translationel og klinisk kræftforskning. 

0:000:00