Patientforeninger oplever markant stigning i henvendelser under coronakrisen

RÅDGIVNING: Patient- og pårørendeforeninger oplever en stigning i henvendelser på op til otte gange normalen, siden Danmark blev ramt af corona, viser en rundspørge foretaget af Danske Patienter. Udviklingen overrasker ikke direktøren.

Danske patient- og pårørendeforeninger oplever stor stigning i telefoniske henvendelser.
Danske patient- og pårørendeforeninger oplever stor stigning i telefoniske henvendelser.Foto: Michaela Rehle/Reuters/Ritzau Scanpix
Cecilie Toft

Langt flere danskere og deres pårørende søger rådgivning og støtte hos landets patient- og pårørendeforeninger under coronakrisen.

Foreningernes rådgivere oplever i øjeblikket, at deres telefoner gennemsnitligt ringer omkring tre gange så meget som før epidemien kom til Danmark. Det dækker dog over store udsving, og hos nogle af foreningerne er antallet af henvendelser helt op til otte gange så mange som normalt.

Det viser en rundspørge, som Danske Patienter har foretaget blandt de 21 medlemsforeninger, som er tilknyttet paraplyorganisationen.

Dokumentation

Det spørger danskerne patient- og pårørendeforeninger om:

  •  Er jeg i en særlig risikogruppe for at få sygdommen og udvikle alvorlige symptomer, min sygdom eller behandling (fx immunhæmmende medicin) taget i betragtning?

  •  Hvad får situationen af betydning for min behandling? Dette er for eksempel i forhold til udsigterne og mulighederne ved udskudt/aflyst behandling, overvejelser om at stoppe med at tage immunhæmmende medicin, frygt for at blive smittet ved fremmøde for behandling på hospital og frygt for at belaste sundhedsvæsenet unødigt med spørgsmål, der ikke er relateret til corona.

  • Kan jeg gå på arbejde, hvis jeg er i en særlig risikogruppe? Kan jeg se familie og venner?

  • Hvordan skal jeg forholde mig som pårørende til en patient, der er i en særlig risikogruppe? I forlængelse heraf meldes også om spørgsmål relateret til situationer, hvor patient og pårørende ikke bor sammen – for eksempel hvis patienten bor på aflastningsinstitution, bosted, plejehjem eller lignende.

  •  Hvordan tackler jeg forværring af mit mentale helbred? Det kan for eksempel være i form af følelser som angst, ensomhed og isolation samt opblussen af psykiske sygdom som følge af isolationen, som for eksempel selvskade.
  • Hvad kommer der til at ske, nu når samfundet begynder at åbne op igen? Det er både relateret til helbred, hvor patienterne igen kan føle sig særligt udsatte for smitte, og relateret til deres jobsituation, hvor patienterne er bange for ikke at kunne varetage deres funktion, fordi de måske ikke kan vende tilbage til jobbet med det første på grund af smitterisiko.

Kilde: Danske Patienter


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00