Patientvurderinger får nøglerolle i ny økonomistyring

ØKONOMI: Kræft- og angst-patienter og tre andre patientgrupper skal i hidtil uset omfang vurdere effekten af deres behandlinger i et forsøg med værdibaseret økonomistyring. Skal det blive en succes, så kræver det, at regeringen dropper produktivitetskravene, siger Danske Regioners formand.  

Foto: Claus Fisker/Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Endnu et skridt væk fra det aktivitetsstyrede sundhedsvæsen. Og et skridt nærmere sygehuse, der i stedet måler den gavn, patienterne reelt set har af behandlingerne.

Det er, hvad man i regionerne håber kommer ud af det hidtil mest omfattende danske projekt med såkaldt værdibaseret styring i sundhedsvæsnet.

”I dag er det primært aktivitet og kroner og ører, man styrer efter. Med projektet her vil man både måle på kvaliteten i den kliniske del af behandlingen og den gavn af behandlingen, som patienten selv oplever,” siger Danske Regioners formand, Bent Hansen. 

0:000:00