Debat

PLO: Astman har glemt sit ansvar

REPLIK: Når regionrådsformand Ulla Astman (S) skyder med skarpt mod PLO i debatten om manglen på familielæger, glemmer hun, at ansvaret rent faktisk ligger ved regionerne selv. Sådan skriver formand for PLO-Nordjylland Annemette Alstrup.

PLO føler ifølge Annemette Alstrup et stort ansvar for at hjælpe med at sikre læger til alle dele af Danmark.&nbsp;<br>
PLO føler ifølge Annemette Alstrup et stort ansvar for at hjælpe med at sikre læger til alle dele af Danmark. 
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Annemette Alstrup
Formand for PLO-Nordjylland

Fakta
Giv din mening til kende!
Send et indlæg til [email protected]

I Altingets artikel om manglen på familielæger beder regionsrådsformand Ulla Astman om, at PLO melder sig ind i kampen for at sikre en bedre lægedækning. Astman siger også, at hun ikke har set et eneste løsningsforslag fra PLO i forhold til at sikre læger til alle.

Regionen har ansvaret
Det undrer mig selvfølgelig såre, at regionens formand lader til at have glemt det ansvar, der følger med hendes titel. Det er nemlig regionens pligt at sikre, at alle danskere har adgang til en læge. Det er dem – og ikke PLO - der har ansvaret.

Dermed ikke sagt, at PLO ikke føler et stort ansvar for at hjælpe med at sikre læger til alle dele af Danmark. Det gør vi. Og det er noget, vi i mange år har haft stort fokus på.

I Nordjylland, hvor jeg kommer fra, er problemet med lægemangel størst, og derfor har vi i dag desværre også omkring 40.000 patienter, som ikke har egen læge, men derimod er tilknyttet en regions- og udbudsklinik.

Annemette Alstrup
Formand for PLO-Nordjylland

Derfor kan det også undre mig, at Ulla Astman ikke mener at have set nogen løsningsforslag fra os. Ikke mindst, fordi vi eksempelvis i samarbejde med netop Regionen har haft kontakt til uddannelseslægerne i fase 2 og fase 3 med henblik på at sikre, at de nedsætter sig i vores region. Vi har også i samarbejde med Regionen haft fælles stand på lægernes efteruddannelsesuge ’Lægedage’, nu for tredje år i træk.

Lægemangel størst i Nordjylland
I PLO har man fra centralt hold i nogle år haft et udvalg, der kun beskæftiger sig med rekruttering til almen praksis. Lægedækning er ikke et område, vi tager let på, men der skal rekruttering til faget, hvis vi skal tiltrække praktiserende læger til alle egne af landet.

I Nordjylland, hvor jeg kommer fra, er problemet med lægemangel størst, og derfor har vi i dag desværre også omkring 40.000 patienter, som ikke har egen læge, men derimod er tilknyttet en regions- og udbudsklinik.

Vi har gentagne gange opfordret til at øge antallet af uddannelsesstillinger i vores region, da lægeprognoser i 90'erne og 00'erne samt vores egne undersøgelser viste, at vi ville få et underskud af praktiserende læger i dette årti, ikke mindst grundet et forventeligt større generationsskifte.

Initiativer i PLO-Nordjylland
Det var PLO-Nordjylland, der på eget initiativ forsøgte at få etableret lægehuse i de lægedækningstruede områder (Vendsyssel, Jammerbugt og Thisted). Initiativet blev vel modtaget af læger og kommuner. Projektet blev løftet til sundhedsministeren, og et flertal i Folketinget vedtog en pulje til sundhedshuse i de lægedækningstruede områder.

PLO-Nordjylland har sørget for, at der blev etableret et regionalt køb-salg kursus for kommende praktiserende læger. Vi arbejder målrettet på internettet og på de sociale medier for at gøre opmærksom på Nordjylland.

Derudover har vi forsøgt at bremse lægemanglen ved at foreslå og tilbyde fastholdelsesaftaler til pensionsmodne praktiserende læger samt etablering af generationsskifteaftaler.

Vi har en stor gruppe af praktiserende læger over 60 år, ligesom vi har en del over 70 år. En gruppe, som tager stort samfundsansvar hver dag og gør en kæmpeindsats for de nordjyske borgere. Jeg frygter, at hvis de bliver ved med at få at vide, at "de skal komme ind i kampen" – så siger de i stedet "tak for kampen" og nyder deres velfortjente otium.

Den vej skal vi ikke. Vi har brug for hver en kapacitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00