PLO og regioner forhandler igen

Forhandlere for det offentlige og PLO mødes i dag uofficielt for at se, om de kuldsejlede overenskomstforhandlinger kan genoptages.

Foto: colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Efter to forhandlingssammenbrud om en ny overenskomst mellem PLO og det offentlige (RLTN) mødes parterne angiveligt igen i dag – fredag. Her skal parterne se, om der er grundlag for at starte såkaldt officielle forhandlinger.

Lige før sommerferien opgav regionerne og PLO at nå at blive enige om en overenskomst. Forhandlingerne var allerede stødt på grund en gang tidligere på foråret, og PLO’s formand, Christian Freitag, har nu i manges øjne signaleret, at PLO kan finde på at opsige den nuværende overenskomst, hvis ikke der kommer skred i forhandlingerne igen i løbet af august måned. Det sker blandt andet, efter at han forleden skrev til sine medlemmer på PLO’s hjemmeside.

”Der skal ske tydelige fremskridt i de kommende par uger, hvis ikke vi skal konstatere, at forhandlingerne er gået i stå. I den situation bliver bestyrelsen, og om nødvendigt repræsentantskabet, nødt til at beslutte, hvad næste skridt så skal være,” skrev Christian Freitag.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00