PLO: Vi vil ikke indskrænke deling af sundhedsdata

Trine Jeppesen og Thomas Birk Kristiansen
Praktiserende læger og medlemmer af PLO’s Dataudvalg

I en artikel på Altinget anføres det, at PLO ønsker, at den fremtidige dataindsamling og deling af sundhedsdata bliver voldsomt indskrænket. Det er ikke tilfældet.

PLO har fået en på opleveren med DAMD-skandalen. Igennem syv år frem til efteråret 2014 blev danskernes helbredsoplysninger fra almen praksis samlet i DAMD-databasen. Dataindsamlingen til DAMD fandt for størsteparten sted uden patientens samtykke og uden de nødvendige godkendelser, og havde man søgt om godkendelse, ville man også have fået afslag.

Det var ulovligt, og DAMD er for længst slettet. Det har PLO ikke lyst til skal ske en gang til.

Tavshedspligten er, ligesom kildebeskyttelsen for journalister, vigtig for, at læger og patienter kan tale sammen på bedste måde.

Trine Jeppesen og Thomas Birk Kristiansen
Medlemmer af PLO's Dataudvalg

Datadeling inden for lovens rammer
Datadeling fra almen praksis skal derfor fremtidigt foregå inden for lovens rammer, og PLO står netop foran at skulle vedtage nye principper for datadeling på repræsentantskabsmøde den 28. november.

Disse principper er på ingen måde en skærpelse i forhold til regler udstukket i Persondataloven og Sundhedsloven. De er derimod et udtryk for, hvordan man med den nuværende danske lovgivning skal agere, når man som praktiserende læge har ansvar for patienternes journaler.

Når der er nogen, der banker på for at få indsigt i patientens personfølsomme oplysninger – det være sig forsker, industri, kommune osv. - så henvender de sig til lægen med deres formål. Lægen er dataansvarlig og er således under erstatningsansvar forpligtet til at sikre sig, om formålet er godkendt, og om der kræves samtykke fra patienten.

Når betingelserne for deling er tilstede, er det lægen der går ind og henter det, der er anmodet om, og sender det videre. Det er ikke således, at vi "afleverer nøglen til arkivskabet med patientjournaler" til alle, der måtte have en interesse i at kigge i patienternes journaler, og derefter overlader til dem selv at kunne gå ind og hente de oplysninger, som de siger, at de ønsker sig.

Det er ikke tilladt.

En nuanceret dansk persondatalov
Det er derfor træls, at PLO bliver klandret for, at ville overholde dansk lov på området. Hvis man har den holdning, at man ikke mener, at patienten som udgangspunkt har ret til samtykke og medbestemmelse over egne helbredsoplysninger, så følger det, at retten til fortrolighed skal fjernes fra dansk lov. Det følger også, at vi skal lave om på menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til privatliv.

Den danske persondatalov er faktisk ret nuanceret på området og tillader under visse forudsætninger videregivelse af data til forskningsformål uden samtykke, idet loven rummer undtagelsesregler. Når man i Danmark trækker sundhedsdata fra registre ud til brug for forskning uden samtykke fra patienten, benytter man sig af en undtagelsesregel i Persondatalovens §10.

Denne undtagelsesregel fordrer at en undersøgelse er af ‘væsentlig samfundsmæssig betydning’.

Det er enten Datatilsynet eller De Videnskabsetiske Komiteer (DVK), der kan lave en konkret vurdering af, om en undersøgelse er af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Aktuelt finder en sådan vurdering reelt ikke sted.

Ansvaret for godkendelsen er nemlig havnet mellem to stole, fordi både Datatilsynet og DVK henviser til, at ansvaret ikke er deres. Man står derfor med det problem, at al registerforskning godkendes de facto efter en undtagelsesparagraf uden, at der er foretaget en konkret vurdering af væsentligheden.

Det problem bør løses.

Forskningen som sekundært formål 
PLO mener selvfølgelig at undtagelsesregel i persondatalovens §10 fortsat vil kunne tages i brug, såfremt der er tale om forskning af væsentligt samfundsmæssig betydning.

Derudover er det vigtigt ikke at negligere, at forskning og kvalitetsudvikling ikke står over det primære i læge patientkontakten, som er behandlingen af den enkelte patient.

Forskning vil altid være et sekundært formål, med mindre vi skal til at bruge tvang.

At hævde at samtykke vil ødelægge forskning, er ikke mere sandt end at hævde, at tvang til at dele alle personlige oplysninger ikke også vil ødelægge forskning af den simple grund, at mange så måske slet ikke vil søge hjælp hos lægen.

Det er er derfor, vi som læger har tavshedpligten. Tavshedspligten er, ligesom kildebeskyttelsen for journalister, vigtig for at læger og patienter kan tale sammen på bedste måde.

Det er derfor meget skuffende at høre på, at PLO ikke vil det ene og det andet. PLO vil deres patienter det bedste, herunder selvfølgelig også forskning og kvalitetsudvikling, der foregår på helt lovlig vis.