Podcast: Hvem skal bestemme, når den næste epidemi rammer?

AJOUR: Skal sundhedsmyndighederne og deres anbefalinger have mere magt, eller skal de politisk valgte i sidste ende kunne overtrumfe eksperterne? Altingets sundhedsredaktør fortæller om forhandlingerne om en ny epidemilov i dagens udsendelse.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

Når kalenderåret rammer marts 2021, skal en ny epidemilov være vedtaget.

Den hastelov, som Folketinget vedtog sent om aftenen 12. marts, udløber nemlig på grund af en solnedgangsklausul. Det betyder, at Danmark står uden epidemilovgivning, hvis ikke en ny lov er på plads inden marts 2021. Regeringen har derfor sendt et udkast til en ny lov i høring. 

Et centralt stridspunkt i de igangværende forhandlinger ser ud til at blive, om regeringen skal have magten til at afgøre, hvornår en sygdom er samfundskritisk - eller om sundhedsmyndighederne eller Folketinget skal afgøre dét.

Altingets sundhedsredaktør Signe Løntoft er i studiet for at forklare om den sag i dagens udsendelse.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

Forrige artikel Podcast om mink: Et presset erhverv må lade livet for at stoppe den muterede virus Podcast om mink: Et presset erhverv må lade livet for at stoppe den muterede virus Næste artikel EU-podcast: De hemmelige aftaler bag Europas vacciner mod coronavirus EU-podcast: De hemmelige aftaler bag Europas vacciner mod coronavirus
Udsatte i København er massivt ramt af corona

Udsatte i København er massivt ramt af corona

OPRÅB: På et enkelt opholdssted for socialt udsatte er der over weekenden konstateret 26 smittede. Socialborgmester opfordrer regeringen til at huske de udsatte, når der fordeles vacciner.