Flertal afviser kritik: Stemmer for selvvalg på apotekerne

SELVVALG: Regeringen vil ændre apotekerloven, så forbrugerne i højere grad får direkte adgang til håndkøbsmedicin. En dårlig idé, mener en række organisationer. På Christiansborg er der dog opbakning til forslaget.

Flere organisationer kritiserer regeringens lovforslag, som vil indføre selvvalg for visse håndkøbslægemidler på landets apoteker. Forslaget møder dog opbakning blandt partierne i blå blok. 
Flere organisationer kritiserer regeringens lovforslag, som vil indføre selvvalg for visse håndkøbslægemidler på landets apoteker. Forslaget møder dog opbakning blandt partierne i blå blok. Foto: Altinget.dk
Tyson W. Lyall

Apotekerforeningen, Ældre Sagen, Dansk Sygeplejeråd og flere andre advarer, men et flertal på Christiansborg bakker alligevel op.

Når regeringens foreslåede ændring af Apotekerloven skal førstebehandles 27. oktober, er der trods kritik fra en række organisationer nemlig flertal for forslaget om at udvide selvvalget på landets apoteker.

Apotekerne selv mener, at politikerne skal lade lægemidlerne blive bag skranken, men både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative stiller sig bag regeringens forslag.

Dokumentation

Det indebærer lovforslaget ift. selvvalg:

I dag skal alle lægemidler opbevares bag disken hos forhandlerne eller i et aflåst skab.

På baggrund af Lægemiddelstyrelsens rapport ”Håndkøbslægemidler i selvvalg” foreslår regeringen at indføre selvvalg for visse håndkøbslægemidler.

Sundheds- og Ældreministeriet foreslår to selvvalgsordninger, som tager udgangspunkt i skelnen mellem håndkøbslægemidler, der i udgangspunktet kan udleveres uden rådgivning (HF lægemidler), og apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, hvor Lægemiddelnævnet har vurderet, at apoteket i en salgssituation bør rådgive om lægemidlet (HA lægemidler).

Ministeriet anfører, at en selvvalgsordning kan være mulig for lægemidler godkendt til frihandel, idet forbrugeren allerede i dag kan fravælge rådgivning ved at købe dem i detailhandlen.

Det foreslås, at Lægemiddelnævnet, inden en selvvalgsordning med HF lægemidler iværksættes, vurderer, hvilke lægemidler der eventuelt skal undtages ordningen.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2018.

Kilde: L 38 – Forslag til lov om ændring af lov om apotekervirksomhed og lov om lægemidler.


0:000:00