Praktiserende læger modtager nyt udspil med kyshånd
SIGNALVÆRDI: Regeringens nye udspil sender et klart signal om, at der er fremtid i at være praktiserende læge. Sådan lyder det fra PLO-formand Christian Freitag, der glæder sig mere over selve signalet i udspillet end de 16 konkrete initiativer.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørOtte udviklingsmål for almen praksis
2. Markant mere sundhedsfagligt praksispersonale ansat i almen praksis
3. Mindre forskel i kvalitet og patienttilfredshed
4. Større andel af læger i flermandspraksis
6. Bedre brug af data til at udvikle kvaliteten i almen praksis
KOL- og diabetespatienter skal senest i 2020 følges i almen praksis, jf. overenskomstaftalen for 2018 – og patienterne skal have en forløbsplan.
8. Sammenhængende forløb med et samlet patientoverblik
"Det er første gang, jeg ser et så velgennemarbejdet og seriøst udspil, og så handler det kun om almen praksis. I mine 23 år som læge er det aldrig sket før. Intet har været i nærheden af det dokument, vi står her med nu."
Begejstringen var til at tage og føle på, da formand for de praktiserende læger Christian Freitag mandag stod side om side med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for at fremlægge regeringens 16 nye indsatser for almen praksis.
Det nye regeringsudspil er lige præcis, hvad de praktiserende læger har savnet i lang tid, slog formanden for PLO (Praktiserende Lægers Organisation) fast på pressemødet, som fandt sted hos Citydoctors i Indre København.
Det skal pengene gå til
Regeringen vil med det nye udspil for almen praksis bruge i alt 736,5 millioner kroner. De skal fordeles således:
- 45 millioner til øget dimensionering og bedre rammer for almen medicinstuderende
- 9 millioner til fastholdelse af ældre læger
- 617,5 millioner til bedre fysiske rammer og større enheder. Heraf er 150 millioner øremærket hovedstaden, hvor der sigtes mod at nedbringe antallet af solopraksisser.
- 60 millioner til efteruddannelse af praksispersonale, herunder specialsygeplejersker.
- 5 millioner til en forskningsstrategi om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Hvor kommer pengene fra?
- De 617,5 millioner til bedre fysiske rammer og større enheder kommer fra den pulje på cirka 800 millioner til læge- og sundhedshuse, som blev afsat af den tidligere SR-regering. Tidligere på året blev lidt over 200 millioner udmøntet til lægehuse i kommunerne – nu bliver resten af puljen brugt.
- De øvrige 120 millioner, som ikke kommer fra SR-regeringens lægehus-pulje, kommer fra finansloven for 2018. Her satte regeringen og Dansk Folkeparti i alt 216 millioner af til et udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet