Praktiserende læger modtager nyt udspil med kyshånd

SIGNALVÆRDI: Regeringens nye udspil sender et klart signal om, at der er fremtid i at være praktiserende læge. Sådan lyder det fra PLO-formand Christian Freitag, der glæder sig mere over selve signalet i udspillet end de 16 konkrete initiativer.

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
Fakta

Otte udviklingsmål for almen praksis

1. Bedre lægedækning – flere praksis skal være åbne for tilgang
Konkret skal 50 pct. af landets lægepraksis være åbne for tilgang i 2020. I 2025 er målet 60 pct., og i 2030 er ambitionen, at helt op mod 70 pct. af praksis skal være åbne for tilgang. I dag er kun 30 pct. af praksis åbne for tilgang.

2. Markant mere sundhedsfagligt praksispersonale ansat i almen praksis
Målet er en stigning af antal ansatte på 15 pct. inden 2020. I 2025 skal antallet være øget med 40 pct. Og frem mod 2030 skal der være 50 pct. mere praksispersonale ansat i almen praksis. I 2015 havde en læge i gennemsnit 0,9 klinikpersonale (personer med ikke lægelig uddannelse) tilknyttet praksis.

3. Mindre forskel i kvalitet og patienttilfredshed
I 2020 skal forskellen i antallet af henvisninger på tværs af praktiserende læger nedbringes markant. Frem mod 2025 fastsættes yderligere kvalitetsmål i forbindelse med implementeringen af kvalitetsprogrammet i almen praksis - herunder ift. patienttilfredshed med behandlingsresultater hos praktiserende læge.

4. Større andel af læger i flermandspraksis
Målet for 2020 er, at 70 pct. af landets praksis er flermandspraksis. I 2025 skal dette tal været steget til 80 pct., og i 2030 er målet, at andelen er flermandspraksis er helt oppe på 90 pct.

5. Bedre faglige miljøer
I den nye overenskomst, som trådte i kraft 1. januar 2018, blev der aftalt et helt nyt kvalitetsprogram. Herunder blev det aftalt, at alle praktiserende læger skal organisere sig i faglige klynger inden udgangen af 2020 med henblik på at sikre bedre kvalitet i almen praksis.

6. Bedre brug af data til at udvikle kvaliteten i almen praksis
Alle praktiserende læger skal inden udgangen af 2020 anvende Sundhedsdatastyrelsens kvalitetsudviklingsværktøj til at understøtte arbejdet med kvalitet i både egen praksis og i kvalitetsklyngerne.

7. Omstilling af behandlingen til almen praksis
KOL- og diabetespatienter skal senest i 2020 følges i almen praksis, jf. overenskomstaftalen for 2018 – og patienterne skal have en forløbsplan.

8. Sammenhængende forløb med et samlet patientoverblik
Alle praktiserende læge skal inden udgangen af 2020 dele relevante patientoplysninger i det samlede patientoverblik på tværs af sundhedsvæsenet.

Kilde: Udspillet "En læge tæt på dig"

"Det er første gang, jeg ser et så velgennemarbejdet og seriøst udspil, og så handler det kun om almen praksis. I mine 23 år som læge er det aldrig sket før. Intet har været i nærheden af det dokument, vi står her med nu."

Begejstringen var til at tage og føle på, da formand for de praktiserende læger Christian Freitag mandag stod side om side med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for at fremlægge regeringens 16 nye indsatser for almen praksis.

Det nye regeringsudspil er lige præcis, hvad de praktiserende læger har savnet i lang tid, slog formanden for PLO (Praktiserende Lægers Organisation) fast på pressemødet, som fandt sted hos Citydoctors i Indre København.

Dokumentation

Det skal pengene gå til
Regeringen vil med det nye udspil for almen praksis bruge i alt 736,5 millioner kroner. De skal fordeles således:

- 45 millioner til øget dimensionering og bedre rammer for almen medicinstuderende

- 9 millioner til fastholdelse af ældre læger

- 617,5 millioner til bedre fysiske rammer og større enheder. Heraf er 150 millioner øremærket hovedstaden, hvor der sigtes mod at nedbringe antallet af solopraksisser.

- 60 millioner til efteruddannelse af praksispersonale, herunder specialsygeplejersker.

- 5 millioner til en forskningsstrategi om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Hvor kommer pengene fra?
- De 617,5 millioner til bedre fysiske rammer og større enheder kommer fra den pulje på cirka 800 millioner til læge- og sundhedshuse, som blev afsat af den tidligere SR-regering. Tidligere på året blev lidt over 200 millioner udmøntet til lægehuse i kommunerne – nu bliver resten af puljen brugt.

- De øvrige 120 millioner, som ikke kommer fra SR-regeringens lægehus-pulje, kommer fra finansloven for 2018. Her satte regeringen og Dansk Folkeparti i alt 216 millioner af til et udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. 

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00