Sundhedsaktører: Privatpraktiserende psykiatere kan mindske uligheden i sundhed
Hvis vi ønsker at forbedre tilværelsen for psykiatriske patienter og samtidig mindske uligheden i sundhed, er det bidende nødvendigt, at vi udvider patientrettighederne, så de også gælder praksissektoren – herunder privatpraktiserende psykiatere, skriver repræsentanter for private sundhedsaktører.
Kit Helmig Kjærsgaard
Direktør, Skovhus Privathospital, bestyrelsesmedlem, Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomhederSigne Bøgevald Hansen
Politisk konsulent, Sundhed Danmark, KV-kandidat for Liberal AllianceHvis man er henvist til en praktiserende psykiater, er den gennemsnitlige ventetid over halvandet år. Det er urimeligt længe at vente, når man står med store psykiatriske udfordringer og har brug for afklaring og hjælp.
Det er afgørende, at vi udnytter den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet – offentlig såvel som privat kapacitet
Signe Bøgevald Hansen & Kit Kjærsgaard
Den lange ventetid betyder også, at uligheden mellem patienter desværre forværres.
For eksempel så vi for nylig, hvordan en mor var nødsaget til at betale 30.000 kroner for en udredning af hendes datter hos en privat psykiater, fordi ventelisterne i det offentlige var alt for lange.
Det er desværre ikke alle, der har mulighed for at betale sådan et beløb for en udredning.
Hvis vi ønsker at forbedre tilværelsen for psykiatriske patienter og samtidig mindske uligheden i sundhed, er det derfor bidende nødvendigt, at vi udvider patientrettighederne, så de også gælder praksissektoren – herunder privatpraktiserende psykiatere.
Derudover er det også afgørende, at vi udnytter den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet – offentlig såvel som privat kapacitet. Det kan vi med fordel gøre ved at gøre det mere attraktivt for private psykiatriske klinikker at tage imod offentligt henviste patienter.
Op med psykiatrien og ned med ventelisterne
For omkring et år siden indgik et bredt flertal en aftale om en 10-års-plan for psykiatrien. Siden da har sundhedsminister Sophie Løhde blandt andet udtalt, at regeringen ønsker at løfte psykiatrien med over tre milliarder kroner frem mod 2030. Det er glædeligt, at der bliver sat handling bag ordene.
Hos Sundhed Danmark ser vi frem til at bidrage med forslag til løsninger, der kan være med til at realisere målene i 10-års-planen.
Først og fremmest er det selvfølgelig afgørende for patienterne, at psykiatrien opprioriteres, og ventelisterne sænkes. Men dernæst er der faktisk også gode samfundsøkonomiske argumenter for at sikre psykiatriske patienter hurtig udredning og behandling.
Psykiske lidelser har store omkostninger for samfundet. OECD vurderer, at psykiske lidelser medfører udgifter på 110 milliarder kroner årligt i Danmark.
Historisk har patientrettighederne bidraget til kortere ventelister, hvorfor disse er et oplagt redskab igen at tage fat i
Signe Bøgevald Hansen & Kit Kjærsgaard
Disse udgifter kan potentielt mindskes, hvis man formår at sikre hurtigere udredning og behandling. Historisk har patientrettighederne bidraget til kortere ventelister, hvorfor disse er et oplagt redskab igen at tage fat i.
Fokus på den samlede kapacitet
Patientrettighederne er helt grundlæggende for det danske sundhedsvæsen. De sikrer, at vi har ret til udredning og behandling inden for en given tidsramme – maksimalt 30 dage for udredning og aktuelt 60 dage for behandling.
Hvis det offentlige ikke kan udrede eller behandle dig inden for disse tidsfrister, har du ret til at blive udredt eller behandlet på et privat sygehus. Rettighederne sikrer, at vi bruger den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet og dermed får nedbragt ventelisterne. Dermed afhænger dine behandlingsmuligheder ikke af, hvorvidt du har en privat sundhedsforsikring.
Selvom man i 2015 indførte udrednings- og behandlingsret i den regionale psykiatri, ser vi stadig lange ventelister til psykiatrisk udredning og behandling.
Det skyldes blandt andet, at de fleste psykiatriske patienter bliver udredt i praksissektoren, hvor patientrettighederne desværre ikke er gældende. Praksissektoren inkluderer nemlig privatpraktiserende psykiatere.
En oplagt metode til at sænke ventelisterne og sikre, at langt flere psykiatriske patienter får en værdig behandling, ville derfor være at udvide patientrettighederne til også at gælde i praksissektoren.
Dette forslag er heller ikke ukendt for politikerne. Tilbage i 2019 foreslog den tidligere VLAK-regering også en indførsel af patientrettigheder i praksissektoren. Ligesom i 2019 har vi også i dag en sundhedsminister fra Venstre.
Venstre har en stolt historik i forhold til at indføre og forsvare patientrettigheder. Derfor håber vi, at Sophie Løhde vil lade sig inspirere af det arbejde, som Venstre forberedte i 2019, og udvide patientrettighederne til at gælde praksissektoren.
Det ville også være en stor forbedring af psykiatriske patienters rettigheder i sundhedsvæsenet.
Genforhandl aftalen mellem regionerne og private klinikker
Selvom patientrettigheder kan bidrage til, at vi udnytter den allerede samlede eksisterende kapacitet bedre, så er der dog også behov for, at vi i det hele taget sikrer en langt større kapacitet på det psykiatriske område.
Dette er også i overensstemmelse med den vurdering, som blev beskrevet i det faglige oplæg for 10-års-planen for psykiatrien. Her beskrives det nemlig, hvordan de lange ventetider blandt andet skyldes, at kapaciteten er for lille.
De takster, der i dag er gældende for betalingen af private psykiatriske klinikker i forbindelse med behandling af offentligt henviste patienter, medvirker desværre til, at for få private klinikker byder ind på opgaven.
Dette skyldes, at taksterne er ufleksible og udregnet med eksempel fra somatikken, hvilket gør det mere attraktivt for de private klinikker at fokusere på andre patientgrupper. Dette bidrager uheldigvis også til at øge den sociale ulighed i psykiatrien.
Kortere ventelister er derved også en genvej til mindre ulighed i sundhed, da man sikrer, at ressourcesvage patienter ikke må vente betydeligt længere end dem, der har råd til at tilkøbe privat hjælp
Signe Bøgevald Hansen & Kit Kjærsgaard
En metode til at få nedbragt ventelisterne for psykiatriske patienter er derfor at genforhandle aftalen mellem regionerne og de private psykiatriske klinikker, så vi kan sikre tidssvarende aftaler.
På den måde sikrer vi psykiatriske patienter en værdig behandling og mindsker uligheden i sundhed.
Flere rettigheder, mindre ulighed
Når ventetiderne i dag er over halvandet år for at komme til en praktiserende psykiater, kalder det på handling og prioritering. Sundhedsministeren har heldigvis været ude at melde, at der årligt vil blive prioriteret betydelige midler til psykiatrien. Samtidig har et bredt politisk flertal også prioriteret psykiatrien gennem 10-års-planen.
Nu handler det bare om at få gennemført konkrete initiativer, der for alvor kan afhjælpe ventelisterne – til gavn for patienterne, der i dag venter urimeligt længe på udredning og behandling.
Her ville en udvidelse af patientrettighederne og en genforhandling af aftalen mellem regioner og private klinikker kunne bidrage betydeligt.
Det handler nemlig om, at vi udnytter den samlede kapacitet, hvis vi ønsker kortere ventelister for patienterne.
Hvis ventelisterne i fremtiden forkortes, sikrer vi måske også, at mødre i fremtiden ikke behøver at betale 30.000 kroner for at få udredt deres børn, men i stedet hurtigt kan blive henvist til en psykiater til udredning - uagtet om denne er offentlig eller privat.
Kortere ventelister er derved også en genvej til mindre ulighed i sundhed, da man sikrer, at ressourcesvage patienter ikke må vente betydeligt længere end dem, der har råd til at tilkøbe privat hjælp.