Professor: Absurd, at alkoholsodavand betaler uddannelse af alkoholbehandlere

Af Ulrik Becker
Professor, overlæge, dr.med. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Det er nok de færreste, der kender til en af de mest absurde sammenhænge inden for den offentlige forvaltning. Tænk engang, nogle har siddet og udtænkt, at uddannelsen af alkoholbehandlere skal finansieres af provenuet fra en særskat, der for år tilbage blev pålagt alkoholsodavand. 

Danskernes alkoholvaner har en lang række konsekvenser og koster samfundsøkonomien mindst 13 milliarder kroner. Sammenlignet hermed anvender vi kun størrelsesordenen 350 millioner kroner til behandling af dem, der får et alkoholproblem.

I Danmark regner vi med, at der er cirka 140.000 alkoholafhængige – halvdelen med psykiatriske problemer. Behandlingssystemet kommer kun i kontakt med mindre end 10 procent af disse.

Kommunalt ansvar giver forskellig behandling
Ansvaret for alkoholbehandlingen blev lagt ud til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen i 2007. I perioden har vi fortsat set store variationer i alkoholbehandlingen landet over både kvantitativt og kvalitativt. Alkoholbehandleruddannelsen har været afholdt siden 2006 for at øge kvaliteten i alkoholbehandling og mindske denne variation.

Netop derfor er uddannelsesaktiviteten så vigtig, og der har været gennem i alt cirka 90 uddannelsesforløb i form af grunduddannelse, overbygningsmoduler og andre kurser til personale ansat i offentlig ambulant alkoholbehandling, ligesom der er afholdt et betydeligt antal kurser for frontpersonale i den tidlige opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner har en lang række konsekvenser og koster samfundsøkonomien mindst 13 milliarder kroner. Sammenlignet hermed anvender vi kun størrelsesordenen 350 millioner kroner til behandling af dem, der får et alkoholproblem.

Ulrik Becker
Professor, Statens Institut for Folkesundhed

Uddannelserne har været efterspurgte, af høj kvalitet og har været finansieret centralt af midler fordelt fra Sundhedsstyrelsen – og en mindre egenbetaling fra kommunerne. En væsentlig del af finansieringen er kommet fra særafgiften på alkoholsodavand – i sig selv en absurd tanke at koble uddannelsesaktiviteten af alkoholbehandlere til, hvor meget alkohol der bliver solgt! 

Ny finanslov sænker kvaliteten i alkoholbehandling
Fra 2013 har rammen for, hvor meget der anvendes til højnelse af kvaliteten i alkoholbehandling, fremme af kommunale kompetencer og indsatser for børn og unges alkoholforbrug været 5 millioner kroner årligt.

I finanslovforslaget for 2018 er der lagt op til en halvering – det vil sige en begrænsning til maksimalt 2,5 millioner kroner om året til disse formål. Det er endvidere regeringens hensigt at udfase Sundhedsministeriets/Sundhedsstyrelsens økonomiske engagement totalt over en femårig periode.

Det vil medføre en betydelig reduktion af Danmarks eneste kvalitetssikrede uddannelse for alkoholbehandlere, uddannelsesaktiviteten på alkoholområdet – eller alternativt en betydelig egenbetaling fra kommunerne.

Oven i dette kommer den netop vedtagne vækstpakke, hvor forligspartierne har besluttet at reducere emballageafgiften for alkohol, reducere stigningen i vinafgiften, der var planlagt i 2018, og – det værste i denne sammenhæng – afskaffelse af særafgiften på alkoholsodavand.

Regeringen skaber stigende alkoholforbrug
For det første er det beskæmmende, at regeringen endnu engang vedtager forslag, der fører til stigende alkoholforbrug – som sædvanligt med øgning af grænsehandelen som argument uden overhovedet at nævne de negative sundhedsmæssige konsekvenser og uden vilje til at diskutere effektive forebyggelsestiltag som ensartede aldersgrænser, begrænsning af tilgængelighed, alkoholpolitik i gymnasier og erhvervsskoler og ikke mindst minimumspriser på alkohol.

For det andet vil vækstpakken medføre, at finansieringsgrundlaget for aktiviteterne skitseret ovenfor og en række andre forebyggelsesaktiviteter i Sundhedsstyrelsen forsvinder. Der er herefter kun kommunerne til at finansiere det, og der er ingen signaler fra KL om, at man vil tage opgaven på sig. I givet fald vil det uvægerligt fører til større variation i uddannelsesaktiviteten. 

Beslutningerne er stik imod enhver faglig rådgivning, og det er uforståeligt, at regeringen endnu engang forringer vilkårene for et i forvejen stærkt underprioriteret område.

Det er absurd, at disse argumenter slet ikke nævnes – ikke mindst, fordi vi har at gøre med en gruppe af mennesker, der står i en meget vanskelig og svag position, og som ikke har store magtfulde patientorganisationer i ryggen til at tale deres sag.

Nu må I tage jer sammen – kære politikere – find en alternativ finansiering af dette område.