Professor: Alle taler om ulighed i sundhed, men ingen gør noget ved det

KRONIK: Den stigende ulighed i sundhed er et politisk valg. For politikerne bestemmer, om rammerne for at reducere uligheden skal være til stede for de ansatte, mener professor Morten Sodemann.

Af Morten Sodemann
Overlæge, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, og professor, Syddansk Universitet

Imens vi taler om uligheden i sundhed, bliver den større og større.

Det virker som om, at vi ikke har forstået essensen: Ulighed er et politisk valg og ikke en naturlig darwinistisk tilstand.

Ulighed i sundhed er desuden hamrende dyrt.

Sundhedsøkonomer regnede for mere end ti år siden ud, at uligheden koster Danmark 50 milliarder kroner årligt i unødvendige udgifter til sygehusbehandling, dyr medicin, kortere arbejdsliv og tidlig død.

Siden da er det økonomiske tab på grund af ulighed kun blevet større.

Afhængigt af skolegang og status
Der er sikker videnskabelig dokumentation for, at der er ulighed i sundhed afhængigt af skolegang, social status, køn og alder.

Uligheden udspiller sig lige fra forebyggelse over diagnoseforsinkelser til effekt af behandling og udbytte af genoptræning, og det gælder for en lang række sygdomme som kræft, hjertesygdom og sukkersyge.

Mens det kan synes åbenlyst, at skolegang og social status kan påvirke adgangen til sundhedsydelser, så er det mere tankevækkende, at der også er ulighed i udbyttet af sundhedsvæsnets tilbud.

Man skulle jo tro, at med et dansk sundhedsvæsen, der ifølge sundhedsloven er lige for alle, så var man på sikker grund, når man først var sluppet ind til lægens bord.

Hvordan kan der være ulighed i behandling, når det er de samme behandlingsretningslinjer, som vi anvender til alle patienter?

Hvad har skolegang og social status med diagnoser og behandling at gøre?

Bør ikke kaldes "livsstilssygdomme"
Der er heller ikke tvivl om, at der er behov for, at vi gør noget ved uligheden.

Mange efterlyser et hurtigt fix, en teknologi eller en retningslinje, der kan reducere uligheden.

Før vi kan gøre noget ved ulighed i sundhed, så er vi nødt til at forstå, hvordan den virker på den enkelte patient.

Helt overordnet er det et problem, at mange af de store folkesygdomme kaldes "livsstilssygdomme," som om de er et tilvalg på en hylde med produkter for enhver smag.

Sandheden er, at sygdomme som kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme skyldes sociale vilkår og derfor rettelig burde kaldes "levevilkårssygdomme".

Netværk er mere vidtrækkende end antaget
De fleste sygdomme i voksenalderen grundlægges i barndommen og formes af de levevilkår, som man vokser op i.

Studier af sammenhængen mellem sociale netværk og sygdom har vist, at uhensigtsmæssig sundhedsadfærd fastholdes gennem de sociale netværk, som man befinder sig i – for eksempel er der øget risiko for, at mine venners venners venner er overvægtige, hvis jeg selv er det.

Sociale netværk er – i forhold til sygdom – mere robuste overfor ændringer - og mere vidtrækkende, end vi tidligere har antaget.

Det er ikke kun mine egne levevilkår, der betyder noget. Alle mine venners og deres venners vilkår kan fastholde mig i uhensigtsmæssig sundhedsadfærd som eksempelvis rygning, overvægt, depression eller ligegyldighed.

Ikke-vestlige indvandrere lever to år længere end etniske danskere.

Det skyldes primært, at de ryger mindre og drikker mindre alkohol end flertallet, men det er også sandsynligt, at deres sociale netværk er fokuseret på at fastholde et godt helbred.

Kan ramme alle
Alle mennesker kan blive sårbare, men det er meget forskelligt, hvordan og hvornår vi er det.

Sårbarhed er et vilkår, der kan komme frem i relationer med bestemte mennesker, myndigheder eller situationer, og sårbarhed kan udløses, når man bliver syg. Selv læger, dommere og politikere kan blive sårbare, men skjuler det.

Andre er sårbare, fordi de er ordblinde, stressede eller forvirres, når der sker flere ting på én gang. Mange mennesker bliver i en periode funktionelle analfabeter, når de pådrager sig sygdom.

De kan ikke læse længere, de kan ikke kombinere informationer eller lægge strategier, og de kan ikke koncentrere sig ret længe ad gangen.

Kort skolegang påvirker
En af de snedige måder, som kort skolegang skaber ulighed på, er gennem sproget.

Jo kortere skolegang, jo mere uklare synes patienterne at beskrive deres symptomer, og jo sværere har de ved at udtrykke diskrete ændringer eller forværringer i symptomer – de vigtige, små signaler til lægen om, at noget er galt.

I otte ud af ti patientsamtaler er patientens eneste bidrag til samtalen "hmmm" – hvad det så end betyder.

Højtuddannede og velstillede patienter involveres mere i samtalen med lægen end andre patienter.

Kvindelige læger har længere samtaler
Kvindelige læger opleves som mere empatiske end mandlige læger og har længere samtaler med patienterne end deres mandlige kolleger. Kvindelige læger er bedre til at inddrage patienten, og deres patienter har bedre sygdomskontrol.

Mange sygdomme kræver forhandlerkompetencer, men de er ikke ligeligt fordelt i samfundet.

Komplekse sygdomme, hvor "tiøren skal falde", før lægen kommer på diagnosen, kræver, at patienten holder fast i og selv tænker sine symptomer igennem.

Kan man ikke tale sin sag, må man vente længere end andre for at få sin diagnose.

Tro på at blive rask er væsentligt
Da man spurgte akut indlagte patienter med brystsmerter og mistænkt for blodprop i hjertet – før de fik den endelige diagnose, om de troede, at de ville blive raske igen – viste det sig, at dem, der ikke troede, at de blev raske igen, heller ikke kom tilbage på arbejdsmarkedet.

Motivation og tiltro til egne kræfter er væsentlige, men det er ikke alle forundt.

Et nyt studie har påvist, at patienter, der oplever at have et meningsløst liv, lever kortere tid med kræft, hjerte-kar-sygdom og sukkersyge. Når livet mangler mening, bliver sygdommen ligegyldig.

I et ældre engelsk studie fulgte man offentligt ansatte i over 50 år, efter at man i 1949 blandt andet havde spurgt dem, om de kedede sig. Dem, der kedede sig, levede kortere liv, end dem, der havde et liv med indhold og mening.

Ensomhed og cigaretter er lige farligt
Ensomhed har vist sig i store studier at være lige så farligt som at ryge 15 cigaretter om dagen og mere farligt end overvægt.

Er man heldig at komme over sin sygdom, skal man ofte i genoptræning for at komme tilbage i sin gamle form.

Men i praksis er det kun de højt uddannede og velstillede, der tilbydes genoptræning, og det er også dem, der hyppigst gennemfører forløbet med succes.

Pårørende er vigtige for at komme til læge, men også at passe sin behandling, og til at man kommer til genoptræning, selvom man er overmandet af træthed eller er opgivende.

Social ulighed i hele kræftforløbet
På kræftområdet er der påvist social ulighed i hele kræftforløbet.

Screening for kræft, hvilket kræftstadie patienter har ved første lægebesøg, hvor mange andre sygdomme de har, tilbud om mest optimale behandling, om de bliver henvist til genoptræning, hvilket udbytte de har af genoptræningen, om de kommer tilbage på arbejde, deres senfølger af kræft, skader efter kræftbehandling og adgang til lindrende behandling til døende kræftpatienter.

Uligheden på kræftområdet gælder både behandlingskvalitet, livskvalitet og overlevelse.

Ulighed i sundhed har mange ansigter, som de fleste først er ved at få øje på nu. Vi skal vide mere om, hvordan social ulighed virker på patienters og lægers adfærd og holdninger.

Der skal udvikles redskaber, så læger og sygeplejersker hurtigere kan skabe sig et overblik over patientpræferencer, skjulte behandlingsbyrder og patientens sociale kapital.

Endelig skal læger og sygeplejersker undervises i, hvordan de kan formindske indflydelsen af deres egen bekvemmelighed, fordomme og generaliseringer på den behandlingskvalitet, som de tilbyder patienterne.

Ulighed er et politisk valg. Politikerne bestemmer, om rammerne for at reducere ulighed i sundhed skal være til stede for de ansatte.

Forrige artikel Professor: Silotænkning rammer multisyge og hjerneskadede Professor: Silotænkning rammer multisyge og hjerneskadede Næste artikel Direktør: Få styr på mangelfuldt overblik over sundhedsdata Direktør: Få styr på mangelfuldt overblik over sundhedsdata
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.