Professor to år efter første corona-nedlukning: Gjorde vi det bedre end de andre?

Statsministeren har ved flere lejligheder med tydelig tilfredshed omtalt en undersøgelse fra The Economist 1. januar 2022.

Tidsskriftet undersøgte, hvordan 23 af de rigeste lande havde klaret sig økonomisk under coronaforløbet. Det vurderede man ved at se på væksten i bruttonationalproduktet fra fjerde kvartal 2019 til og med tredje kvartal 2021, væksten i husholdningernes indkomst, investeringer, aktiekurserne og statsgæld.

Danmark kom samlet ind på en førsteplads tæt fulgt af Norge og Sverige. Der er ikke tvivl om, at den bomstærke danske økonomi forud for coronaen er én af forklaringerne, og at det økonomiske sikkerhedsnet, den danske stat spændte ud under erhvervslivet, er en anden hovedforklaring. I bunden kom Tyskland ind som fjerdesidste fulgt af Japan, Storbritannien og Spanien

Et 360 graders eftersyn

Undersøgelsen svarer dog ikke på, hvordan vi mere generelt er kommet igennem coronaforløbet. Det findes der imidlertid svar på i en rapport fra det tyske Bertelsmann Foundation, der udkom i december 2021. Man så på udviklingen fra marts 2020 til og med februar 2021.

Mange læsere vil nok studse over den lave placering på demokratisk modstandsdygtighed, hvor Danmark dog ligger på gennemsnittet for de 29 lande.

Kjeld Møller Pedersen
Professor i økonomi, Syddansk Universitet

Der er tale om den hidtil mest grundige analyse, der sammenligner 29 OECD/EU-lande. For hvert land er der udarbejdet en grundig rapport med henholdsvis en førsteforfatter og en kritisk anden-forfatter. For Danmarks vedkommende er denne skribent og professor Torben Andersen.

Indsatsen er blevet vurderet på ikke mindre end 94 indikatorer fordelt på otte hovedimensioner med behørig dokumentation. I den danske landerapport var der således over 100 referencer til datakilder, rapporter med mere.

Ideen har været at komme 360 grader rundt om, hvad der er sket i coronaforløbet, og hvor godt man er sluppet fra det. Man fokuserer på, hvor robuste landene har været. Eksempelvis vedrørende økonomien, sundhedsvæsenet, krisestyring, opretholdelse af demokratiske institutioner og så videre.

Man ser ikke bare på, hvordan sundhedsvæsenet har klaret sig, eller hvordan det er gået med landets økonomi, men også på forhold som pressefrihed, retssikkerhed, familiepolitik, hvordan der er blevet kommunikeret, hvordan krisestyringen er gået, hvem der blev inddraget i beslutningerne, hvad man har gjort for udsatte grupper og så videre. Der skelnes mellem, hvor godt forberedt man var i udgangssituationen, og hvor og hvordan der er blevet grebet ind. (Se en nærmere beskrivelse af metoden i faktaboksen nederst).

Danmark scorer lavt på demokrati

Resultatet for Danmark fremgår af figuren, hvor den stiplede linje er gennemsnittet for 29 lande. 

Landeplaceringen og samlet gennemsnit er baseret på den netop omtalte pointafgivelse. Danmarks placering på de enkle dimensioner fremgår af cirklerne med tal.

Generelt set er det høje placeringer. Eksempelvis understøtter Bertelsmann-undersøgelsen den gode danske placering vedrørende økonomien. Mange læsere vil nok studse over den lave placering på demokratisk modstandsdygtighed, hvor Danmark dog ligger på gennemsnittet for de 29 lande.

Her skal man ind og se på detaljerne i landerapportens afsnit om demokratisk robusthed for at forstå placeringen – lige fra pressefrihed til (u)lovlige indgreb. Eksempelvis at departementschefen i Kulturministeriet kontaktede DR og TV 2 og bad dem ændre sendeplaner og hjemsende journalister i modstrid med armslængdeprincippet. Der blev senere givet undskyldning herfor.

Kritisk journalistik i forbindelse med de første pressemøder var indskrænket, fordi der kun var tilladt to spørgsmål per journalist og ikke mulighed for opfølgende spørgsmål. Igen er det vigtigt at notere, at denne praksis senere blev ændret om end kritiske spørgsmål ikke altid var lige velkomne. I forbindelse med ’minkgate’ kontaktede Justitsministeriet nogle medier og ville have dem til at ændre omtalen af ’ulovlig’ praksis.