Professor: Delvist lukkede universiteter koster samfundet milliarder

DEBAT: Universiteterne står langt tilbage i køen om genåbning. Det koster samfundet dyrt at holde universiteterne delvist lukkede, skriver professor Jes Søgaard.

Af Jes Søgaard
Direktør og professor, Cpop (Interdisciplinary Center on Population Dynamics), Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Universiteterne har ikke fyldt meget i debatten om, hvilke sektorer der først skal genåbnes, når vi gradvist opnår vished for, at udbredelsen af coronavirussen er under kontrol. For nu at sige det pænt.

Vel er der udsigt til, at en lille del af "de våde områders" forskere og kandidatstuderende snart kan komme i laboratorierne igen, men generelt synes genåbningsdebatten at basere sig på en antagelse om, at det er relativt omkostningsfrit – eller måske gratis – at lukke universiteterne fysisk ned. Ikke mindst når det gælder "de tørre områder".

Helt så enkelt er det ikke. Herhjemme har der ikke været gjort forsøg på at beregne omkostningerne forbundet med en fysisk nedlukning af universiteterne, men i Norge har regeringen valgt at få forskellige omkostninger og andre konsekvenser af coronakrisen udredt i en ekspertrapport, herunder omkostningerne knyttet til en nedlukning af universiteterne.

Rapporten, som blev offentliggjort for tre uger siden, er udarbejdet af 11 eksperter, der blandt andre tæller økonomer og epidemiologer. Den har siden udgjort en form for fundament i debatten om, hvilke sektorer der først skal genåbnes.

Beregninger findes ikke i Danmark
Lad det være sagt med det samme: Det er ikke nogen enkel opgave, som de 11 eksperter er blevet tildelt, og usikkerheden på deres beregninger er så stor, at den ikke lader sig kvantificere.

Rapporten giver imidlertid nogle størrelsesordner på omkostninger og sundhedskonsekvenser ved forskellige måder at håndtere coronakrisen på, som politikere og offentlighed så kan diskutere ud fra. Sådanne beregninger er desværre ikke offentliggjort i Danmark.

Konkret beregner den norske rapport forældres produktionstab ved lukning af dagtilbud og skoler op til syvende klassetrin til et beløb på seks til ni milliarder norske kroner per måned med lukning.

Rapporten skønner herudover et human kapitaltab hos børnene på cirka to milliarder kroner, som primært vil ramme børn med indlæringsvanskeligheder og forældre, der har svært ved at hjemmeundervise.

Rapporten kan ikke (endnu) sætte omkostninger på nedlukning af uddannelse til større børn og unge. Den undersøger universiteterne og højere læreanstalter, og jeg sammenfatter den del af rapporten nedenfor.

Dels for at illustrere, hvordan det kan gøres, men også for at vise, at det ingenlunde er omkostningsfrit at lukke universiteterne.

Koster 5,1 milliarder norske kroner
Rapporten stiller spørgsmålet: Hvad koster det at "lukke" universiteterne fra medio marts til august 2020 i Norge, altså i realiteten knap et semester.

Med lukning forstås fysisk nedlukning af de fleste funktioner på institutionerne og overgang til digital fjernundervisning af de studerende samt hjemmearbejde for de ansatte, både demm der underviser og forsker, samt hovedparten af det teknisk-administrative personale.

Rapporten estimerer fire omkostningskomponenter, som vist i tabellen nedenfor. De summer op til 5,1 norske milliarder kroner.

Hvad koster det at lukke universiteterne fra midten af marts til august 2020 i Norge?  
Omkostning Millioner norske kroner
Studieudsættelse 1.950
Nedsat læring 1.340
Omstilling til digital undervisning 1.150
Mindre R&D 660
I alt 5.100

Kilde: Ekspertrapporten 'Samfunnsøkonomisk vurdering av smitteverntiltak – covid-19' for Helsedirektoratet. Kapitel 6.3, 7. april 2020.

 

Rapporten tager udgangspunkt i, at der er indskrevet 260.000 i Norge bosiddende studerende på universiteterne.

Hvis fem procent af dem ikke klarer overgangen fra almindelig undervisning til fjernundervisning – og derfor udsætter færdiggørelsen af studierne med et halvt år – så koster det et indtægtstab, som svarer til forskellen mellem, hvad personen tjener som studerende og som ny kandidat i et halvt år. Den forskel sættes til 150.000 norske kroner.

Bekræfter næsten vittighed om økonomer
Så 260.000 gange 0,05 gange 150.000 er lig med 1.950 millioner norske kroner. Så simpelt er regnestykket for studieudsættelse.

Og det bekræfter næsten joken om økonomen, som skal lave en meget kompliceret beregning og derfor starter med en stærkt simplificerende antagelse.

Fem procent af de studerende antages at blive mindre dygtige og produktive grundet et halvt års fjernundervisning, og de vil derfor tjene ti procent mindre i deres to første "kandidatår", så 260.000 gange 0,05 gange 0,10 gange 515.000 gange 2 er lig med 1.339 millioner norske kroner (rundet op til 1.340 millioner norske kroner i tabellen).

Omstillingen til digital undervisning og hjemmeeksaminer med videre for universiteterne koster godt en milliard norske kroner, og endelig mister samfundet en masse R&D fra universiteterne, som beregnes til godt en halv milliard kroner.

De sidste to beløb er ikke forklaret så tydeligt som de to første. Faktisk er det uklart om universiteternes tab af indtægter, som er forårsaget af, at færre studerende vil bestå eksaminer, er medtaget i regnestykket

Genåb på et oplyst grundlag
Regnestykkerne er overraskende simple, men de giver et – meget groft – fingerpeg om, hvad omkostningerne forbundet med en fysisk nedlukning af universiteterne beløber sig til.

Dermed ikke være sagt, at der ikke kan være god politisk og sundhedsfaglig ræson i at udskyde genåbningen af universiteterne.

Men det er ikke omkostningsfrist. Omregnes de norske tal til en dansk kontekst, svarer det til cirka 3,5 milliarder danske kroner for fysisk nedlukning i knap et semester.

Derudover giver den norske rapports resultater anledning til at spørge, om vi i Danmark har valgt ikke at offentliggøre sådanne udredninger, fordi resultaterne simpelthen er for usikre og ikke bare tilnærmelsesvist kan dække alle samfundssektorer.

Men hvordan vælger politikerne rækkefølgen i genåbningen i de kommende uger uden sådanne beregninger? Efter mavefornemmelse eller politiske præferencer?

Og hvordan kan vi debattere genåbningen på et oplyst grundlag uden beregninger som de norske?

Forrige artikel Pharmadanmark: Vaccineproduktion skal forankres på europæisk plan Pharmadanmark: Vaccineproduktion skal forankres på europæisk plan Næste artikel FSD: Bedre Psykiatri vil kaste udsatte borgere ud i en ny strukturreform FSD: Bedre Psykiatri vil kaste udsatte borgere ud i en ny strukturreform
Læger har planer om kæmpe fusion

Læger har planer om kæmpe fusion

LÆGER: Yngre Læger og Overlægeforeningen arbejder på en fusion. En sammenlægning kan få stor betydning for magtfordelingen mellem Lægeforeningens undergrupperinger, men begge foreningers formænd understreger, at der fortsat er brug for en stærk lægeforening.