Professor: Forebyggelse behøver ikke at være dyrt og formynderisk

DEBAT: Hvis Socialdemokraterne virkelig vil mere forebyggelse, kunne de følge op på nogle af de forslag til effektiv forebyggelse, som forskellige råd og forskere er kommet med, skriver Signild Vallgårda, professor ved KU.

Af Signild Vallgårda
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Mette Frederiksen siger i et interview i Altinget onsdag 7. marts, at forebyggelsen skal prioriteres, men at man ikke skal slå folk oven i hovedet med oplysningskampagner.

Det vil de fleste nok være enige med hende i. Oplysningskampagner kan, hvis de laves uhensigtsmæssigt, skabe meningsløs dårlig samvittighed og bekymringer. De kan føre til, at de, som ikke følger rådene, bliver set ned på, og de er oven i købet stort set nyttesløse, når det handler om at ændre folks adfærd.

Man kan imidlertid forebygge sygdomme på andre måder end ved at overbevise mennesker om at ændre adfærd.

Gør sundhedsskadelige varer mindre tilgængelige
Dels kan adfærden ændres ved positive eller negative incitamenter, dels er der rigtig mange sygdomsårsager, der ikke har med menneskers adfærd at gøre.

Hvis vi tager det sidste først: Vores adfærd påvirkes af en række faktorer, blandt andet vores fysiske omgivelser, som kan gøre det lettere eller sværere at være fysisk aktive.

Tilgængelighed af sundhedsskadelige varer betyder rigtig meget. Hvis tobak og alkohol blev mindre tilgængelige, enten ved mindre synlighed, begrænsninger i salgssteder og salgstider eller ved højere priser, kunne meget være nået.

I tider, hvor nethandlen blomstrer, bliver argumenterne med, at grænsehandlen øges, hvis vi pålægger afgifter, mindre overbevisende.

Hvis man vil de unges voksende rygning til livs, er priser og tilgængelighed virksomme midler. Det vil ikke koste det offentlige noget at lægge begrænsninger på tilgængelighed, at gøre cigaretpakker neutrale eller at forhøje afgifterne.

Tværtimod. Når det handler om kost, kan en lov, der forhindrede mængderabatter på mad i almindelighed og især på kæmpeforpakninger af slik og store sodavandsflasker, sikkert også bevirke, at færre købte så meget. Det ville heller ikke koste penge, som skulle gå fra sundhedsvæsenet.

Større indsats for bedre arbejdsmiljø
Dernæst er der mange sygdomsårsager, som intet har med folks valg af adfærd at gøre.

Luftforurening fra blandt andet dieselbiler fører til 2.000 hjertedødsfald om året. Det kan man gøre noget ved uden at slå folk oven i hovedet.

En større indsats for et bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø ville givetvis koste arbejdsgiverne noget også i det offentlige, for eksempel i sundhedssektoren, men hvis det giver mindsket sygefravær, er det ikke sikkert, at det samlet set bliver dyrere. Også i uddannelsessektoren kunne man givet gøre mere for at mindske presset på eleverne og de studerende.

Hvis Socialdemokraterne virkelig vil mere forebyggelse, kunne de følge op på nogle af de forslag til effektiv forebyggelse, som forskellige råd og forskere er kommet med, i stedet for at i abstrakte termer tale om at prioritere forebyggelse fremfor behandling.

Der behøver ikke at gå ressourcer fra behandlingen, hvis man vælger forebyggelsestiltag med omhu.

Forrige artikel Alkohol & Samfund: Tre simple ting kan få færre danskere til at dø af druk Alkohol & Samfund: Tre simple ting kan få færre danskere til at dø af druk Næste artikel UlykkesPatientForeningen: Borgere skal have individuel vejledning til hjælpemidler UlykkesPatientForeningen: Borgere skal have individuel vejledning til hjælpemidler
  • Anmeld

    Christian X

    HØRT

    Den klassiske indvending om, at højere afgifter på tobak og spiritus medfører mere grænsehandel, kunne imødegås med roadpricing, der også ville afhælpe andre problemer. herunder trængsel, trafikuheld, miljø og de omkostninger, der er forbundet med det.

  • Anmeld

    Christian X

    Hvorfor er nedenstående blevet slettet???

    Dårligt arbejdsmiljø anslås til at koste omkring 110 milliarder kr. årligt
    https://fagbladet3f.dk/nyheder/5bb7eb744d8b43e382f60a97a05a2803-20150408-arbejdsskader-og-daarligt-arbejdsmiljoe-koster-dyrt

    Alene stress koster omkring 55 milliarder kr. årligt
    http://www.cabiweb.dk/stressogmentalehelbredsproblemerkoster/
    http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/

    Dertil kommer de afledte virkninger af stress, dårligt arbejdsmiljø og mistrivsel, der bl.a. udmønter sig i en del af nedenstående omkostninger:
    https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/runeselsing/ECE10338558/oedelagte-familier-er-vores-stoerste-sociale-problem/
    https://www.altinget.dk/artikel/153131-rygere-koster-milliarder
    https://www.dr.dk/nyheder/indland/alkohol-koster-samfundet-13-milliarder-om-aaret
    https://videnskab.dk/krop-sundhed/saa-meget-koster-svaert-overvaegtige-samfundet
    http://projekter.aau.dk/projekter/files/66738166/Stofmisbrugeres_konomiske_belastning_p_den_offentlige_sektor_i_Danmark.pdf
    https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/selvmord-koster-samfundet-milliarder

    Fejl i sygehusvæsnet anslås til at koste omkring 27,5 mia. kr. p.a. årligt
    https://videnskab.dk/krop-sundhed/fejl-paa-sygehuse-koster-milliarder
    Ingen kender omfanget af forkerte diagnoser, dårlig rådgivning, fejlmedicineringer m.m. hos praktiserende læger og speciallæger, da det ikke er opgjort. Men hvis der regnes med samme fejlfrekvens, er der her tale om en årlig udgift på et 2 cifrede milliardbeløb.
    Dertil kommer følgevirkninger for pårørende og de behandlere, der begår fejl.

    Der er nok at tage fat på!

  • Anmeld

    Frode Sørensen · Pens. arbejdsmiljøforsker, civilingeniør

    Mette Frederiksen går ind for forebyggelse, men det gælder ikke i arbejdsmiljøet:



    Det dårlige danske arbejdsmiljø

    Pens. arbejdsmiljøforsker, civilingeniør Frode Sørensen

    Forskning i substitution af farlige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet med mindre farlige muligheder var i perioder fra 1976 til 1993 politisk muligt at gennemføre på Medicinsk-Kemisk Institut, KU og Institut for Kemiteknik, DTU (arbejdskemi.dk).
    Artiklen herom på Wikipedia: Substitution of dangerous chemicals har det amerikanske arbejdsmiljøinstitut, NIOSH, redigeret i 2017, men kun tilføjet flere links, f.eks. til Green chemistry, hvorfra der så er link tilbage. NIOSH har også vedhæftet deres relaterede artikel: Hazard substitution, hvor det under chemicals fremhæver vores artikel som “main article “ med link tilbage, dvs en promovering af denne forskning.

    Tidligere har der været international interesse:
    Sverige benyttede en af vore videnskabelige artikler om metalaffedtning, da det ved dets indtræden i EU fik mulighed for at præsentere deres store indsats på området ved at redigere et officielt EU arbejdsmiljøtidskrift.
    I Kina er oversigtsartiklen over vores samlede forskning oversat og trykt i et tidsskrift.
    Universitet i Valencia udgav en bog på spansk om substitution baseret på vores forskning.

    I Danmark blev vores rapporter om substitution inden for den grafiske branche og jern- og metalindustrien brugt af den nu nedlagte Bedriftssundhedstjeneste. Men ellers har det kun været en begrænset interesse. Selv kræftfremkaldende stoffer, som er forbudt i nabolande, er det umuligt også at få forbudt i Danmark, hvor arbejdsgiverorganisationerne reelt har kontrollen over arbejdsmiljøet, de regeringsbærende partier samt medier.

    Det dårlige arbejdsmiljø gav anledning til, at der i 2016 blev anmeldt 42043 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og 21613 erhvervssygdomme i 2015, hvilket giver sundhedssystemet rigeligt med arbejde og samfundsudgifter på omkring 100 mia. kr. årligt.
    Ifølge ILO dør der godt 2 tusinde årligt af dårligt arbejdsmiljø i Danmark. Kræftens Bekæmpelse har “1600 tilfælde årligt af arbejdsbetinget kræft, hvor ikke alle dør heraf”. Der dør mindre end 50 årligt ved arbejdsulykker. Det er de snigende former for død/mord på 2000 årligt, hvis årsager behandles i det følgende, hovedsaglig udfra det kemiske arbejdsmiljø.

    En seriøs behandling af sundhedsfarlige kemiske stoffer er gennem substitution og forbud at fjerne disse og samtidig angive de mindre farlige muligheder, som kun må anvendes, så ikke andre farlige muligheder tages i anvendelse. Danmark og EU ligger langt fra denne målsætning. Substitution kan også være med til at eliminere farlige stoffer fra det øvrige miljø.

    Danmark er et foregangsland i at afværge forbedringer i arbejdsmiljøet. Det er et eksempel på, hvad de danske, kristne, demokratiske værdier reelt betyder, og kapitalismens ligegyldighed over for arbejdende menneskers liv og helbred.

    Det begyndte for mig med arbejder/akademikerrapporterne i 70-erne, som udstillede det dårlige danske arbejdsmiljø. Selv var jeg med i undersøgelsen på Berlingske Tidende. Medierne var dengang meget positive til at omtale rapporterne, så daværende arbejdsminister Svend Auken måtte gøre noget og gik i forhandlinger med arbejdsgiverorganisationerne. Det blev et lovforslag om arbejdsmiljø med mange flotte formuleringer, men uden reelt indhold. Jeg var med i en gruppe i VS, som indstillede at stemme imod. Hele venstrefløjen stemte imod.
    Der kom lidt flere penge f. eks. kom forskningsudgifter op på en tiendedel af, hvad de var pr. indbygger i Sverige, og efter svensk forbillede blev der oprettet en Bedriftssundhedstjeneste (BST).

    På Medicinsk-Kemisk Institut etablerede vi en gruppe til undersøgelse af det kemiske arbejdsmiljø i den grafiske branche med et forprojekt, et databladsprojekt og et procesteknisk projekt på Institut for Kemiteknik. Herved blev der udarbejdet datablade med en kvalitet til substitution og udviklet en procesteknisk metode til at finde teknisk anvendelige og mindre farlige muligheder.
    Databladene gav en detaljeret redegørelse om den foreliggende viden om kemiske stoffers langtidsvirkninger som kræft, ændring af arveanlæg, hjerneskader, allergi, og hormonforstyrrende effekt, som det er vanskeligt at beskytte sig imod med de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger. Detaljeringen er nødvendig for at undgå forkerte konklusioner, som også kan bringe substitution i vanry.

    Hovedproblemet med substitution er at få den gennemført i sin fulde udstrækning i virksomhederne inden for en overskuelig fremtid, hvorfor et forbud er nødvendigt. Således kom forbudet mod asbest alt for sent, og ansvarlig herfor var formelt Arbejdstilsynets daværende overlæge og direktøren for Eternitfabrikken. Asbest blev også spredt ud i bygninger, hvor der ved renovering er en udsættelse, så der stadig dør ca.130 årligt i Danmark af den lungehindekræft, som asbest forårsager. Det er også et eksempel på, at de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger i praksis er utilstrækkelige. Senest har arbejdsgiverne afvist en asbest-handlingsplan.
    Asbests virkning er meget specifikt, som ikke gælder for andre kræftfremkaldende stoffer, hvor man vanskeligere kan kende omfanget, så her må man anvende forsigtighedsprincippet for et forbud, hvis man reelt vil gå ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

    Henimod afslutningen af projektet blev der på DTU afholdt kritikmøder om de enkelte processer, hvor grafiske arbejdere og arbejdsgivere blev inviteret. Arbejdsgiverne udeblev, mens lærere fra Den grafiske Højskole deltog og derefter inddrog det i deres undervisning. Desuden holdt vi foredrag, skrev populære artikler og deltog i studiekredse i fagforeninger med udarbejdelse af pjecer.

    På tilsvarende måde blev der på DTU gennemført projekter inden for jern- og metalindustrien, men med stigende politiske vanskeligheder. Således gik der 2 år mellem et forprojekt og et hovedprojekt. Problemerne var, at der kom brugbare resultater ud af vore projekter, og at arbejdsgiverne ikke havde den fulde kontrol. Således blev vores hovedprojekt om substitution af organiske opløsningsmidler forhindret.

    Der var modsatte kræfter igang. Farvelakbranchen fik bevilget penge til et projekt for datablade, hvis udformning også skulle anvendes i andre brancher. Baggrunden kan være, at vi i den grafiske rapport havde et bilag om trykfarver, som ophidsede trykfarvefabrikanterne så meget, at de sendte en bandbulle til forskningsrådet.

    LO satte mig ind i følgegruppen. Arbejdstilsynet blev repræsenteret af en fra det daværende Arbejdsmiljøinstitut, nu det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som ikke har nogen procesteknisk viden og derfor ikke kan komme med tekniske løsninger. Han kaldte sig selv akut toxikolog, og her var han meget kvalificeret, men interesserede sig kun lidt for langtidsvirkninger, og slet ikke for, at databladene også skulle kunne bruges til noget.

    Heroverfor krævede jeg, at de kemiske langtidsvirkninger skulle behandles grundigt, og at databladene fik en kvalitet, så de kunne bruges til substitution, således at branchen kunne vælge de mindst farlige råvarer, og brugerne de mindst farlige produkter. Det blev afvist af Arbejdstilsynets repræsentant med stor tilfredshed fra arbejdsgiverside. I en DR tv dokumentar: “ Vi alene vide”, som bl. a omhandlede dette forløb, bekræftede en kontorchef fra direktoratet Arbejdstilsynets holdning.

    På samme tidspunkt godkendte Arbejdstilsynet projekter sammen med Miljøstyrelsen, hvor der ikke indgik substitution og renere teknologi, f. eks. for de kræftfremkaldende stoffer nikkel og chromat i et galvanisk projekt, hvor vi ellers havde lavet forarbejdet til dette. Medarbejdere i Arbejdstilsynet vidste godt i disse tilfælde, at det var noget bras, de skulle sige god for, og kaldte sig selv for gidsler.
    Forsigtighedsprincippet og kravet om substitution blev ikke taget alvorligt. På den baggrund mener jeg, at arbejdsgiverorganisationerne/Arbejdstilsynet er grundlæggende garanter for det dårlige kemiske arbejdsmiljø, som vindmøllevirksomhedernes omgang med kemiske stoffer som epoxy er et udtryk for. Det kan her kun løses seriøst gennem substitution.

    Et godt eksempel herpå er fra Danfoss, hvor man ved metalaffedtning gennemførte en substitution fra trichlorethylen til vandbaseret affedtning. Vi havde haft et projekt herom, og jeg forsøgte forgæves at overbevise Danfoss om fordelene herved. Men i 1986 indførte Vesttyskland et forbud mod trichlorethylen, og da Danfoss dengang var orienteret mod syd, realiserede de hurtigt denne substitution, som var billigere og gav renere emner, mindre forbrug af vand og energi, samt et bedre arbejdsmiljø og ydre miljø.
    Men de socialdemokratiske ministre Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget ikke indføre et forbud som det tyske.

    En beskrivelse af behandlingen i Danmark af en anden arbejdsproces kunne være sandblæsning med krystallinsk kvartssand, som kan give silikose og kræft. Derfor blev det forbudt i England i 1948 og i Tyskland og Sverige i 1970-erne. I 1980-erne havde vi det inde i et projekt og undrede os over, at noget tilsvarende ikke var sket i Danmark, idet der fandtes teknisk gode og mindre farlige muligheder. Det syntes Arbejdstilsynet også, som derefter forsøgte at komme igennem med forbud, men den konservative regering satte en jysk kvartssandsvirksomheds økonomiske interesser højere end arbejdernes liv og helbred.
    Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget heller ikke indføre et forbud. Den nuværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, Venstre, har i et mailsvar til mig afvist et forbud. Men både Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen indleder deres svar med at bedyre, at de går ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
    Dette er endnu et eksempel på Danmark som foregangsland i at afværge arbejdsmiljøforbedringer.

    Omkring 1990 blev vi i Danmark som beskrevet i indledningen førende på substitutionsområdet. I Danmark trækkes produktionsteknologi ind fra mange lande, så det ville her have været muligt at etablere et centrum for undersøgelse af den kemiske belastning af arbejdsmiljøet ved arbejdsprocesser og foreslå og udvikle mindre farlige muligheder.

    Men fra 1993 var det ikke mere muligt at få danske midler til denne forskning. Vi søgte penge til et projekt i EU, men fik aldrig noget svar. Senere blev også Institut for Arbejdsmiljø, DTU nedlagt. Dermed blev det også umuliggjort at etablere en sikkerhedsingeniøruddannelse, som den i Sverige med et 2-årigt forløb oven på en ingeniøruddannelse svarende til lægernes arbejdsmedicinuddannelse.

    I 1995 svarede arbejdsminister Jytte Andersen Folketinget, at hun ikke ville forbyde 10 farlige stoffer, som vi i vores projekter havde fundet mindre farlige muligheder for (arbejdskemi.dk).

    Med det nye århundrede begyndte minimeringen af forebyggelsen i arbejdsmiljøet. Under Fogh-regeringen nedlagde blå blok, Socialdemokratiet og de Radikale Bedriftssundhedstjenesten, som arbejdsgiverorganisationerne var imod, også fordi der var et lille element af demokrati i den. Det er foreløbig det største slag mod forebyggelsen med fyringen af 700 ansatte, som anvendte vores rapporter i deres arbejde. Herved sparede arbejdsgiverne også 400 mio. kr.
    Det bør også bemærkes, at det er de samme partier, der går ind for dansk krigsførelse, og som åbenbart heller ikke har problemer med at ofre et par tusinde danske arbejderes liv årligt.

    Den massive politiske opbakning viser, at der reelt var et stort flertal blandt vælgere og politikere for et dårligere arbejdsmiljø. Men jeg tror, det bliver svært at finde ret mange om nogen, som ikke siger, at de går ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De er ikke blevet konfronteret med f. eks. gennem medierne, hvad de reelt står for, og dette forhold er grundlæggende med til at sikre Danmark et fortsat dårligt arbejdsmiljø.

    Terrorismens ofre i Danmark er kun få, men det er mere spektakulært, end når mange dør snigende af arbejdsbetinget kræft eller hjerte-kar sygdomme. Medierne svælger i terrorismen, men har næsten ingen omtale af konsekvenserne af det dårlige arbejdsmiljø, som de danske magthavere er ansvarlig for. Medierne bør roses for deres engagement i 1970-erne og kan dadles endnu mere for deres manglende interesse for arbejdsmiljøet i dette århundrede, og dermed passiv medvirken i minimeringen af forebyggelsen og dens følger.
    Men tænk mediernes reaktion, hvis det omvendte skete, at lønmodtagere var ansvarlig for blot en arbejdsgiver(repræsentant)s død!

    Det næste slag mod forebyggelsen er den igangværende massakre mod Arbejdstilsynet med en kraftig reduktion i antallet af tilsynsførende. De tilsynsførende repræsenterer den positive side af Arbejdstilsynet, idet de i et vist omfang kan sikre, at det ikke er arbejdsgiveren, der har den fulde kontrol over arbejdsmiljøet. Smiley-ordningen er arbejdsgivernes forsøg på at komme væk fra Arbejdstilsynets kontrol.
    Der er yderligere besparelser ifølge finansloven på Arbejdstilsynet i 2018 på 15 mio. kr og i 2019 på 13 mio. kr.

    I arbejdsmiljøhandlingsplanen 2020 indgår ikke det kemiske arbejdsmiljø, men 3 andre områder, hvoraf de 2, nemlig det psykiske og muskel/skelet området, viser en ca. 20 procent forringelse, hvor målsætningen var en tilsvarende forbedring. Det kan jo ikke undre med de gennemførte forringelser.
    Et ekspertudvalg skal komme med forslag, som ikke må koste noget for stat og virksomheder, som ellers giver samfundet den årlige udgift på omkring 100 mia. kr. Regeringen har endog en fond på 1,2 mia. kr til forebyggelse i arbejdsmiljøet, som den ikke vil anvende til formålet.
    Et første skridt ville ellers have været en tilbagerulning af forringelserne.

    Den eneste større forbedring i arbejdsmiljøet i Danmark har været omkring organiske opløsningsmidler og hjerneskader. Den blev hovedsaglig gennemført af græsrodsbevægelser som Aktionsgruppen Arbejdere/Akademikere og Samarbejdet Arbejdere og Akademikere uden om det officielle arbejdsmiljøsystem.

    Udover forringelserne i forebyggelsen er der sket en intensivering af lønarbejdet med New Public Management. Mest kendt er det i form af de regeringsbærende partiers 2 procents årlige besparelser i det offentlige, som er ved at nå bristepunktet, f. eks. på hospitalerne, og som må være medansvarlig i det forringede psykiske arbejdsmiljø.

    De blå partier, Socialdemokratiet og de Radikale er ved deres handlinger garanter for et dårligt arbejdsmiljø og er i fuld overensstemmelse med arbejdsgiverorganisationernes interesser. Men verbalt er de umådelig positive over for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
    For Socialdemokratiet burde det være et problem, at det historisk opfatter sig som skaber af “velfærdsstaten”, men ikke har arbejdet reelt for at få et godt arbejdsmiljø. Til gengæld er det min erfaring, at socialdemokrater har en livsløgn om det modsatte.

    Fagbevægelsen har ved LO altid anbefalet vore forskningsprojekter over for forskningsråd. Og vi har gjort som tidligere beskrevet, hvad der var muligt for at formidle resultaterne i Det grafiske Forbund, SID og fagforeninger i Metal. Forbundet Dansk Metal har med dets særlige forhold til Jernets Arbejdsgiverforening, nu DI, været meget negativ, f. eks. med dets medvirken til at afværge hovedprojektet om substitution af organiske opløsningsmidler.
    Det, der mangler, er en kamp for realiseringen af forskningsresultater og et godt arbejdsmiljø. Det kommer åbenbart ikke af sig selv, og her har Socialdemokratiet jo været meget negativ.
    Senest har LO og FTF taget arbejdsmiljøet op i trepartsforhandlingerne uden noget positivt resultat.

    Den europæisk fagbevægelse har en liste på 50 kræftfremkaldende stoffer og skønner, at 100000 årligt dør af arbejdsbetinget kræft i EU.

    De arbejdsskadede har det meget hårdt. Sagsbehandlingstiden for erstatning er nu oppe på 30 måneder. Endvidere kan de i deres sag blive udsat for utilstrækkelig dokumentation, dvs manglende forskning, så der kun er nogen, men ikke tilstrækkelig viden til, at der ydes erstatning. Derfor burde der være omvendt bevisførelse, så myndigheden skulle kunne bevise, at skaden ikke kan skyldes arbejdsmiljøet.

    Arbejdsmiljøet var dårligt i 1970-erne, og med den fortløbende minimering af forebyggelsen er vi nået tilbage dertil - under mantraet “et sikkert og sundt arbejdsmiljø”. De mange positive ord betyder reelt intet. Kun handling eller manglende handling kan tages seriøst.

    På arbejdsmiljøområdet dræber man ved intet at foretage sig eller kun noget marginalt/symbolsk.
    Med den systematiske forringelse af arbejdsmiljøet kan man ikke fortsætte med at bruge ordet død, men man må gå over til mord, massemord.
    Dårligt arbejdsmiljø er også en form for økonomisk kriminalitet, hvor arbejdsgiverne har en økonomisk fordel, som lønarbejdere betaler for med liv og helbred, og hvor der ikke er nogen straffemæssig opfølgning af f. eks. arbejdsbetinget kræft.

    Menneskerettigheder for liv og helbred gælder reelt ikke i arbejdsmiljøet.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Signild Vallgårda du er forargelig

    Signild Vallgårda det er forargeligt at man igen og igen kan hæve løn fra det offentlige for at komme med den samme melodi hvor man træder på de fattige i dette samfund.

    Du må vælge nogle tiltag som rammer whisky-bæltet. Jeg vil foreslå at lukke Liberal Alliance, hæve bilafgifterne, nedsætte hastighederne, brandbeskatte whisky and al anden spiritus. Brandbeskatte engelske bøffer m.v. Hæve benzinskatterne.

    Så hold dig fra øl- og tobak. At lægge afgift på træsko vil også være en dårlig ide selvom det er usundt fodtøj.

    Og så prøv at blive lidt dygtigere til at stikke fingeren i jorden og ikke fremture i tåbelighederne blot fordi de indtil videre ikke har produceret en fyreseddel.

  • Anmeld

    Christian X

    Liberale fossiler skader befolkningens sundhed, belaster af sundhedssektoren og dermed de offentlige udgifter

    Danske unge her EU-rekord i indtagelse af alkohol og stoffer. Det har hverken det "personlige ansvar" eller oplysningskampagner rykket ved.

    Tag de ideologiske skyklapper af og se, hvad der har hjulpet andre steder. Parametre som pris, tilgængelighed og synlighed har effekt (som også anerkendes i andre sammenhænge).

    Højere pris
    Se første indlæg.

    Synlighed
    Hverken tobak eller spiritus skal være synlig i butikker eller i nogen form for reklame.

    Tilgængelighed
    Hæv aldersgrænsen for tobak og spiritus indkøb til 21 år.
    Butikker og ansatte der overtræder dette, straffes begge med bøde på 5000 kr. første gang, 10.000 kr. næste gang og betinget frakendelse af ret til at sælge samt 20.000 kr. 3. gang.
    Ved 4. overtrædelse mistes al ret til at sælge (tobak eller spiritus) overtrædes dette også, så ryger retten til at sælge det andet rusmiddel, man ikke var dømt for.
    5. gang mistes retten til at drive forretningen.
    Det bør være den professionelle virksomhed der kan forhindre fejlene, der også bærer ansvaret (som det er i andre juridiske situationer hvor man vil beskytte den svage part).

    Stoffer
    der sælges på diskoteker og værtshuse bør være omfattet af et objektivt ansvar for indehaveren, med konsekvenser der svarer til ovenstående, hvis sælgere ikke bortvises og meldes. (Diskoteker og værtshuse har flere værgemuligheder: overvågning, kontrollerende sikkerhedsvagt, narkohunde, ny teknologi, bestandig bortvisning, drinks til "stikkere" etc.)

    Hvis folk vidste, hvor nemt stoffer skaffes og hvor mange stoffer de unge indtager, ville der rejse sig et ramaskrig. Problemet er på vej til at få samme sundhedsskadelige dimension, som tobak havde for et par generationer siden.

  • Anmeld

    Christian X

    En manglende pointe

    Når narkosælgere hver fredag og lørdag er nødt til at stå uden for diskoteker for at sælge, vil de være meget nemmere at spotte af politiet og borgere, der vil anmelde dem. Jo længere væk, narkosælgere kommer fra diskoteker og andre steder med unge, jo mindre disponering og jo mindre brug.

  • Anmeld

    Lars Steffensen

    Der er mange hellige køer i forebyggelsesdebatten

    Og hvis man engang skal komme frem til nogle bedre resultater, så kræver det at man slagter hovedparten af dem. Man kan begynde med den gamle traver at det er mangel på information, der hindrer at den tungeste del af befolkningen ikke spiser bedre og motionerer mere.