Debat

Professor: Frisk luft bør være en sundhedsfaglig anbefaling

DEBAT: Den mest effektive forebyggelse af smitte og alvorlig sygdom som følge af covid-19 er at indånde så få viruspartikler som muligt - så lad os bogstaveligt talt få frisk luft ind i anbefalingerne, skriver professor Thorkild Sørensen.

De sundhedsfaglige anbefalinger i forbindelse med covid-19 bør udvides så retningslinjer om frisk luft tilføjes, skriver Thorkild I.A. Sørensen. 
De sundhedsfaglige anbefalinger i forbindelse med covid-19 bør udvides så retningslinjer om frisk luft tilføjes, skriver Thorkild I.A. Sørensen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild I.A. Sørensen
Professor, Dr.med. Københavns Universitet

Modsat mange andre lande ser det ud til, at vi i Danmark er i god gænge i forebyggelse af smitte med covid-19. De få lokale udbrud er blevet hurtigt bekæmpet med de kendte tiltag, og generelt bliver meget få smittet for tiden.

Frygten for genopblussen af epidemien er dog stadig til stede i alle kredse.

Senest har frygten fået regeringen til at kommandere os alle til at bære maske i al kollektiv transport, ligesom Sundhedsstyrelsen har en lang række specifikke anbefalinger til os som borgere og til diverse samfundsinstitutioner, som på forskellige måder besværliggør dagligdagen for den enkelte og udførelse af både private og offentlige samfundsfunktioner.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Logik i forebyggelsen
Der er ofte usikkerhed, tvivl og forvirring om, hvorvidt det nu er det rigtige, man gør, om det er nytteløst spild, om det kunne gøres endnu bedre, eller om det ligefrem skader mere, end det gavner.

Den slags overvejelser er altid relevante i al sygdomsforebyggelse, hvor dilemmaet jo altid er, at rigtig mange skal gøre noget for, at nogle få beskyttes, mens det måske kun er til besvær, måske endda skadeligt og dyrt for alle de andre. Vi ved desværre for sjældent, hvem der vil have gavn af forebyggelsen, og det gælder også for covid-19.    

Der savnes en klar logik i tiltagene og ikke mindst i de offentlige udmeldinger og udmøntninger af krav og anbefalinger.

Thorkild I.A. Sørensen
Professor, Dr.med. Københavns Universitet

Der savnes en klar logik i tiltagene og ikke mindst i de offentlige udmeldinger og udmøntninger af krav og anbefalinger.

Mon ikke det vil hjælpe over en bred kam, lige fra statsministerens politiske beslutninger til den enkelte borgers gøre og laden, hvis en sådan logik komme i spil og lægges på bordet?

Så få viruspartikler som muligt
Smitten opstår, når smittede sender viruspartikler ud i luften omkring dem fra deres svælg og luftveje i små dråber, nogle lidt større, der hurtigt falder til jorden lige omkring dem, andre i mindre dråber, der holder sig svævende i længere tid og når længere væk fra personen, der smitter.

Når personer i nærheden indånder denne smitteholdige luft eller på anden måde får den indenbords, er der mulighed for at viruspartiklerne får fat, og så er smitten en realitet.

Ud fra den tankegang kan man måske tro, at kommer en enkelt viruspartikel indenfor, så er skaden sket, men alt tyder på at der snarere er tale om at risikoen for at blive smittet og derefter for at blive syg, måske meget syg af smitten, først og fremmest er et spørgsmål om hvor mange viruspartikler man får indenbords på én gang og over hvor lang tid, givet hvor god kroppen er til at forsvare sig mod virus.

Med andre ord: det ser ud til at være afgørende, hvor stor viruskoncentrationen er i den luft, man indånder, og hvor lang tid man indånder den.  

Hold virusdosis i luften lav
Når det forholder sig sådan, er logikken selvfølgelig at sikre sig, at den luft, man indånder, har så lavt indhold af viruspartikler som muligt i så lang tid som muligt, og det praktiske spørgsmål er, hvordan man bedst, det vil sige sikrest, lettest, og billigst opnår dette.

Ligesom med så meget andet, der kan skade vores helbred, for eksempel tobaksrøg, alkohol, og diverse miljøgifte, så er størrelsen af dosis afgørende for virkningen.

Hvordan holdes virusdosis så lav som muligt i den luft man indånder? Der er to måder. Den ene er at sikre, at de enkelte smittede eller muligt smittede udleder så få viruspartikler til den luft, andre indånder, som muligt, og den anden er at fortynde den samme luft med virusfri luft.

Det velkendte er ikke nok
Det hjælper selvfølgelig at isolere dem, der er blevet syge af smitten, og som vi så ved smitter, både i forhold til andre på arbejdspladserne, men nok især i hjemmene, hvor syge, der ikke kan isolere sig dér må opholde sig andetsteds, hvis det skal lykkes.

Desværre har det jo vist sig, at man meget vel kan smitte uden at være syg af smitten, og det er nok grunden til den meget hurtige spredning mange steder.

En række af de nuværende velkendte anbefalinger og befalinger kan samlet ses som forsøg på at holde virusdosis i indåndingsluften så lav som mulig (isolering af dem, der er testet positive, afstand, masker, visir, håndhygiejne, nys og host i ærmet, ingen håndtryk, kys og kram).

Det ville endda nok være bedre at hviske i stedet for at tale sammen, eller endnu bedre at tie og skrive sammen i stedet, men det bliver nok for svært.

Men der mangler desværre et indlysende og muligvis helt afgørende gammelt husråd, nemlig at gå efter at få virusdosis ned ved at fortynde den muligt virusholdige luft man indånder mest muligt med virusfri luft.

Læs også

Gå udenfor
Hvordan gøres det så? Jo, det giver vel næsten sig selv. Det er bedre at være ude end inde. Det er bedre at være ude, hvor det lufter eller blæser, end hvor der er læ.

Oveni de kendte begrænsninger i antal personer per rum, der sikrer afstand mellem folk, så er det  bedre at være så få sammen i rummet om den luft, der er i rummet som muligt.

Men er man indenfor, så er det bedre at være i rum med udluftning end i lukkede rum, og jo mere jo bedre. Det er bedre at være i store end i små rum og det er bedre med højt end lavt til loftet.

Rum er ikke blot rum i vores huse, men også rum i alle vores transportmidler, taxaer, busser, toge og færger, hvor udluftning nok vil være mindst lige så effektivt som værnemidlerne, hvis ikke mere effektive. 

Luft ud selv når det bliver koldt
Alle disse forholdsregler er selvfølgelig meget lettere og billigere at efterleve, når vejret er til det, og mon ikke det har været et vigtigt bidrag til at smitten har været vigende hen over sommermånederne.

Når det trods sommervejr er gået helt galt i mange lande, så er det måske netop, fordi man ikke har været klar over eller kunnet sikre den lave virusdosis i indåndingsluften.

Den store udfordring bliver at efterleve det, når det blive koldere, og det er en god grund til at tage højde for det allerede nu og dermed forberede sig på at kunne høste genvinsten ved at holde virusdosis så lav som muligt med virusfri luft.

Udover helt enkelt at klæde sig på derefter og finde sig i at det trækker indenfor, så skal teknisk praktiske løsninger med udskiftning eller rensning af luften udvikles og i spil. Det vil også nytte ved næste epidemi med luftbåren smitte.

Sundhedsfagligt belæg
Er der sundhedsfagligt belæg for disse tiltag? Er der ”evidens” for, at det nytter, vil nogen sikkert spørge.

I forebyggelse af alvorlig sygdom er det principielt umuligt at skaffe den mest sikre bevisførelse, nemlig at udsætte nogle raske personer og ikke andre lignende personer for den helbredsskadelige påvirkning for at se om det så går værre for dem, der er udsat for det.

Næstbedst er at beskytte nogle, der er udsat, og undlade at beskytte andre, der er udsat, for så igen at se om de beskyttede klarer sig bedre. Omkostninger i bred forstand, gener og bivirkninger, eventuelle risici, skal selvfølgelig lægges i den anden vægtskål.

Nogle gange - som i denne covid-19 epidemi, er det ikke muligtog heller ikke rimeligt at insistere på at få den slags bevisførelse på bordet før der handles. Opfordringen til at holde virusdosis så lav som mulig ved at fortynde indåndingsluften med virusfri luft, er et sådant logisk tiltag, ligesom det er det for tobak, alkohol og andre giftstoffer.

Kravet om bevisførelse skal stilles til dem, der hævder, at vi ikke ved nok, og derfor skal lade stå til. Med den viden vi har nu om smitten, er det oplagt en meget risikabel strategi, og betyder i realteten at man antager at der er evidens for at det er bedst at lade stå til. 

For meget af det gode?
Kan den brede befolkning, optaget af alt muligt andet end denne smitterisiko, kapere at få denne udvidelse af anbefalingerne? Er der for mange af dem, og er de for besværlige og for dyre?

Det er svært at vide, men igen kan det hævdes, at det er for risikabel en strategi ikke at følge det. Det er utvivlsomt også lettere at forstå og acceptere anbefalingerne, hvis der er en klar sammenhængende, konsekvent logisk begrundelse for dem som hér.

Befolkningens muligheder ses af kendskabet til og den almindelige overholdelse af de mange og komplicerede trafikregler, der hele vejen igennem begrundes i at mindske risikoen for at andre og én selv havner i ulykker, der ligesom for covid-19 kan følges af død. For nogle af reglerne, for eksempel at se sig for før man går over gaden, er evidensen på plads.   

Måske skal vi bare kalde det sund fornuft at følge denne indlysende logik? Heldigvis ser det ud til at WHO er ved at få det med, så nu kan vi så blot vente på at Sundhedsstyrelsen og dermed regeringen også får det med til alles bedste.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00