Professor: Giv sygehusene mere hjælpepersonale og få flere praktiserende læger

Af Jacob Rosenberg
Professor, overlæge, dr.med., medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden (LA)

Det har nyligt været fremme, anført af Kommunernes Landsforening, at der er for mange sygehuslæger og for få praktiserende læger.

Man har derfor foreslået et ansættelsesstop på sygehusene og et øget fokus på praksissektoren.

Jeg har dog svært ved at følge denne tankegang fuldstændigt, idet der ved en sådan model oplagt vil være udækkede lægelige opgaver på sygehuse, og hvad skal vi så stille op med dette? Er der sygehusbehandlinger, som vi ikke skal varetage længere? Man kan kun reducere antallet af læger på sygehusene, hvis man fjerner konkrete arbejdsopgaver fra de nuværende sygehusansatte læger.

Behov for en større pulje af hjælpepersonale
Patienterne får et større og større behandlingsbehov, i takt med at de bliver ældre og præsenterer sig med flere sygdomme, og samtidig har befolkningen givetvis et stigende ønske om behandling, i takt med at nye behandlingsmuligheder bliver tilgængelige. Nye behandlingsmuligheder er sjældent centreret omkring almen praksis, men vil oftest være avancerede behandlinger i sygehusregi.

Jeg kan sagtens følge tanken om at reducere antallet af læger ansat på sygehusene, men det kan kun komme på tale, hvis man reducerer mængden af arbejdsopgaver for disse læger.

Nu om dage anvender lægerne på sygehusene en meget stor del af deres arbejdstid på ikke-lægelige kerneopgaver, og en koncentrering af arbejdsindsatsen på de lægelige kerneopgaver vil øge jobtilfredsheden og givetvis kunne højne kvaliteten af det lægefaglige arbejde.

Jacob Rosenberg
Professor, overlæge, dr.med., medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden (LA)

Det kunne man sagtens opnå ved at anvende en større pulje af hjælpepersonale for lægerne i form af for eksempel sekretærer eller anden form for assistance på sygehusene.

Øget kvalitet og jobtilfredshed
På denne måde vil lægerne kunne koncentrere sig om det rent lægelige arbejde, og det er særdeles sandsynligt, at man kan gennemføre en sådan omlægning uden på nogen måde at reducere produktionen, endsige kvaliteten af behandlingen.

Nu om dage anvender lægerne på sygehusene en meget stor del af deres arbejdstid på ikke-lægelige kerneopgaver, og en koncentrering af arbejdsindsatsen på de lægelige kerneopgaver vil øge jobtilfredsheden og givetvis kunne højne kvaliteten af det lægefaglige arbejde.

Jeg hilser derfor en sådan model meget velkommen, det vil sige, hvor man øger hjælpefunktionerne til lægerne på sygehusene og til gengæld reducerer staben af læger med formålet at øge udbuddet af læger til funktioner uden for sygehusene.

Resultatet vil givetvis være en reduktion af den samlede lønsum på sygehusene, en højnet kvalitet på sygehusene samt en betydelig øgning af servicen for borgerne i primærsektoren.