Kjeld Møller: Kan det styrkede sundhedsberedskab opretholde gejsten?

Af Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonomi- og politik, Syddansk Universitet

Allerede den 19. maj havde jeg et indlæg i Altinget Sundhed om den "coronastyrelse," der med coronatidens handlekraft blev annonceret den 8. maj.

Coronastyrelsen er nu blevet til Styrelsen for Forsyningssikkerhed, og der er allerede ansat en direktør – tilsyneladende uden faglig baggrund – ligesom det er bestemt, at den nye styrelse har bofællesskab sammen med Beredskabsstyrelsen i Hillerød.

Organisatorisk hører styrelsen under Rigspolitiet og nok tæt forbundet med det hemmelighedsfulde Nost – Den Nationale Operative Stab.

Styrelsens opgaver skal indledningsvis være:

• Tilvejebringelse af et nationalt overblik over lagre af vitale værnemidler, forbrugsstoffer, medicoudstyr med videre og andre kritiske ressourcer
• Tilvejebringelse af et overblik over aktuel og potentiel national produktion af kritiske ressourcer
• Vurdering af behov for opbygning af nationale lagre af særligt kritiske ressourcer
• Opbygning og forvaltning af nationale lagre
• Inddragelse af relevante internationale erfaringer med lagre af særligt kritiske ressourcer
• Fastholdelse og udbygning af netværk og samarbejder med private aktører
• Opbygning af et EU-lager af værnemidler under EU's civilbeskyttelsesmekanisme, som forventes tildelt Danmark.
• Fortsat koordinering af samarbejde og praktisk understøttelse af testning i samfundssporet i regi af Testcenter Danmark.

Der forventes ansat 60 til 70 personer til at varetage disse opgaver.

I finansloven for 2021, som der netop er opnået enighed om, står sundhedsområdet i coronaens tegn, men mod sædvane er der ikke penge til nye behandlingsinitiativer.

Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonomi- og politik, Syddansk Universitet

Uden overdreven bagklogskab
Danske Regioner offentliggør allerede nu en lageropgørelse hver 14. dag, og Region Hovedstaden har stået for de nationale indkøb af værnemidler og gjorde det efter sigende udmærket.

Uden overdreven bagklogskab kan man sige, at ét af de vigtigste læringspunkter under coronakrisen har været den skrøbelige forsyningskæde og den manglende systematiske inddragelse af forsyningskædetænkning i blandt andet pandemiplanen for influenza fra 2013. Det skal ubetinget ændres fremadrettet.

Der kan imidlertid sættes spørgsmålstegn ved, om Styrelsen for Forsyningssikkerhed er svaret – og ikke mindre end to beredskabsafdelinger i henholdsvis Justitsministeriet og Sundhedsministeriet.

Hvorfor ikke give sig tid til en nøjere analyse – der er jo ikke noget, der haster i denne sag, selv ikke hensynet til folkesundheden. Der er allerede skabt god økonomi i 2021 for de nye tiltag.

Kun tale om en udfordring
I finansloven for 2021, som der netop er opnået enighed om, står sundhedsområdet i coronaens tegn, men mod sædvane er der ikke penge til nye behandlingsinitiativer.

En af de centrale overskrifter i finanslovsforslaget var "effektiv håndtering af sundhedsudfordringer", som dækker over en styrkelse af beredskabet. 

Der var dog kun tale om én udfordring – smitsomme sygdomme og mere konkret: Corona. Det er nemlig afgørende, står der, at myndighedernes robusthed og beredskabsparathed har et tilstrækkeligt højt niveau.

Danske myndigheder skal kunne agere hurtigt og i et tæt samarbejde, hvis for eksempel smitten med covid-19 eller andre sygdomme spreder sig bredt i samfundet.

Der angives dog ikke hvilke andre sygdomme – vel ikke influenza? Noget, der ligner covid-19, kommer jo langt fra hvert år – ja, måske kun én eller to gange i et århundrede. Men det er måske overset i den paniske handlekraft?

Det hedder i teksten, at regeringen med finanslovforslaget for 2021 lægger op til at styrke blandt andet de sundhedsrelaterede myndighedsopgaver og søsætte en ny styrelse, der skal øge forsyningssikkerheden.

I coronatidens sprog hedder det kækt, at "vi skal sikre os, at vi kan handle hurtigt, når det er nødvendigt og bedst for Danmark og danskerne".

Det noteres, at covid-19-pandemien understreger behovet for central koordinering og et robust beredskab i Danmark. Dette er imidlertid ikke det samme som, at man grundigt har overvejet modellen.

Nye pengepuljer
I finansloven afsættes 70 millioner kroner årligt til Sikkerhedsstyrelsen fra 2021 og frem.

Regeringen ønsker også at styrke myndighedsarbejdet på sundhedsområdet, og der oprettes derfor en ny afdeling i Sundheds- og Ældreministeriets departement, der blandt andet skal beskæftige sig med planlægning af den fremadrettede håndtering af eventuelle pandemier samt understøtte læring på baggrund af covid-19 og udbredelsen heraf.

Der afsættes 13,3 millioner kroner årligt fra 2021 og frem til denne nye afdeling i Sundheds- og Ældreministeriets departement.

Det er bemærkelsesværdigt, at nye bevillinger til de sundhedsfaglige styrelser kun er toårige og ikke permanente som for Sundhedsministeriet og den nye styrelse. For disse styrelser går coronaen jo over, men ikke andre steder?