Professor: Tre sundhedsområder er afgørende for at løfte kvinders rettigheder

I sin åbningstale lancerede statsministeren et nyt fokus på kvinders og pigers rettigheder – ikke kun ude i verden, men også herhjemme.

Jeg vil pege på tre sundhedsområder, der med et eftersyn har stort potentiale for at løfte kvinders rettigheder. Sammenkoblingen af kvinders ligestilling, sundhed og reproduktive rettigheder er også central i arbejdet mod at nå FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.

Giv øget selvbestemmelse over egen krop

Hvert år søger omkring 900 danske kvinder om tilladelse til abort efter tolvte uge, som er grænsen for retskravet på fri abort. Cirka 78 procent af disse kvinder søger på den foster-medicinske indikation, fordi de fosterdiagnostiske undersøgelser viser, at der er noget galt.

Træffer den gravide det valg, at graviditeten ønskes afbrudt, fordi fosteret er misdannet eller sygt, er det ikke er valg, samfundet lader kvinden træffe selv.

Janne Rothmar Herrmann, professor MSO, sundhedsret og teknologi, Københavns Universitet

Undersøgelserne er siden 2004 blevet tilbudt alle med det udtrykkelige formål at give den gravide mulighed for at træffe de valg, der er rigtige for hende gennem neutral og fyldestgørende information. Men træffer den gravide det valg, at graviditeten ønskes afbrudt, fordi fosteret er misdannet eller sygt, er det ikke er valg, samfundet lader kvinden/parret træffe selv.

Med hvilken logik tilbyder man alle gravide fosterdiagnostiske undersøgelser for at styrke kvindernes selvbestemmelsesret, samtidig med at kvinderne – hvis undersøgelserne viser, at der er noget galt – fratages selvbestemmelsesretten når de ønsker at handle på denne information, og i stedet må søge tilladelse hos det regionale abortsamråd?

Sagerne har karakter af ekspeditionssager og langt de fleste får tilladelse. Så hvorfor skal kvinderne tåle denne form for statslig dyneløfteri, hvor hendes privatliv skal gennemlyses inden hun i langt de fleste tilfælde alligevel får en tilladelse?

Fødende kvinder bliver forsømt

Danske kvinder har krav på at få en værdig start på moderskabet. De sundhedsbehov som kvinder har i forbindelse med fødsler er i stigende grad blev underprioriteret i en sådan grad, at en række kvinder de senere år har fortalt om underbemandede afdelinger, der ikke kunne modtage dem.

Dette er ikke en naturlig og forventelig del af at være fødende kvinde, men et tragisk resultat, at politiske beslutninger, der forsømmer og nedvurderer kvinder.

LÆS OGSÅ: Jordemødre: Flugten fra fødeafdelingerne er ikke kun et hovedstadsfænomen

Samfundsstrukturer skal understøtte biologien

Endelig er der den sygdom, som er den mest udbredte blandt både kvinder og mænd i den reproduktive aldersgruppe: Infertilitet.

Der bliver født færre børn – mere end hver tiende danske kvinde og hver femte danske mand får ingen børn. Det vil få betydning for befolkningstallet og vores samfundsmodels bæredygtighed, hvor generationernes kontrakt om gensidig forsørgelse kommer under pres.

Unge kvinder og mænd må have friheden til at få børn i de år, hvor biologien understøtter det.

Janne Rothmar Herrmann, professor MSO, sundhedsret og teknologi, Københavns Universitet

Antallet af kvinder i den reproduktive alder er tilmed også svagt faldende. Dermed vil der også blive født færre børn. Fertilitetseksperter peger blandt andet på, at vi går i gang med at få børn for sent, og dermed når mange ikke at få de børn, de egentlig ønskede sig.

Vi har brug for viden om, hvilke samfundsmæssige og kulturelle praksisser og strukturer, der understøtter denne udvikling, hvis vi skal sætte effektivt ind og understøtte familiedannelse tidligere i livet. Unge kvinder og mænd må have friheden til at få børn i de år, hvor biologien understøtter det. Hvordan kan forældre, uddannelse, arbejdsmarked, boligadgang og samfundsstrukturer understøtte denne udvikling?