Professor: Vi får ikke bugt med multisygdom gennem fokus på adfærd

DEBAT: Hvis vi vil multisygdom og ulighed i sundhed til livs, er det ikke nok med fokus på menneskers adfærd. Vi er nødt til at forstå de socioøkonomiske faktorer, skriver Signild Vallgårda.

Af Signild Vallgårda
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, har udført en undersøgelse for Danske Regioner. 

Den handler om, hvilke faktorer der fører til, at mennesker bliver syge og især, at nogle mennesker får flere sygdomme samtidig, såkaldt multisygdom. 

Med udgangspunkt i den foreslår Danske Regioner, at der skal laves en folkesundhedslov, for at politikerne skal medtænke forebyggelse i flere politikområder.

Hvad viser rapporten? Den viser, at det er sundhedsskadeligt at være svært overvægtig og at ryge, og at høj vægt er en større risikofaktor for multisygdom end hidtil antaget.

Hvis man kan finde ud af, hvad man skal gøre for at forhindre mennesker i at blive tykke, vil det være en god ting at sætte ind med forebyggelse. Der er imidlertid ikke mange tiltag med dokumenteret effekt. 

For meget fokus på adfærd
Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner, foreslår, at man især skal gøre noget for børn og unge, men som Sundhedsstyrelsen skriver i en rapport fra i år om de 5 til 18-årige, er "evidensen i forhold til at opnå en hensigtsmæssig vægtudvikling gennem ændret sundhedsadfærd inden for forskellige aldersgrupper eller intervaller yderst begrænset". 

Før man ved, hvad der nytter, skal man måske afstå fra alt for omfattede interventioner, medmindre de kan gavne af andre grunde, som god kost og fysisk aktivitet jo kan.

I rapporten beskriver forskerne forskellige livsstilsfaktorer som usund kost, rygning, meget alkohol og fysisk inaktivitet og svær overvægt – de, som næsten altid undersøges. 

De skriver også om socioøkonomiske faktorer, men her er det bemærkelsesværdigt, at de slet ikke peger på nogen faktorer, men kun på folks uddannelsesniveau, som næppe er en årsag i sig selv. 

Man forsøger således slet ikke at finde ud af, hvilke socioøkonomiske faktorer der kan øge risikoen for sygdom, men fastholder fokus på menneskers adfærd. 

Hvorfor drikker man?
Det er påfaldende, at mennesker med kort uddannelse ud over grundskolen har større risiko for sygdom og død, og at mennesker uden uddannelse har en meget større risiko. 

Den viden burde for det første føre til, at man prøver på at finde ud af, hvilke faktorer der skaber denne ulighed i adfærd som rygning og fysisk inaktivitet. Man bør spørge, hvorfor Jeppe drikker.

For det andet er det ikke kun adfærden, der har betydning for, at mennesker med længere uddannelse har bedre sundhed. 

Mennesker med kort uddannelse tager mere skade ved samme omfang af rygning og alkoholforbrug, hvilket tyder på, at man skal finde andre årsager til den højere sygelighed. Til det kommer for det tredje, at mennesker med kort uddannelse ofte er beskæftiget i brancher med dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 

De har en højere skilsmisseprocent, er oftere uønsket alene og har ringere sociale netværk. 

Hvis man vil sygeligheden og uligheden til livs, er det ikke nok med cykelstier og bedre kost, som Ulla Astman foreslår.

Forrige artikel Tidligere sygehusdirektør: Omfordeling af sygehuses ressourcer kan dæmme op for ulighed Tidligere sygehusdirektør: Omfordeling af sygehuses ressourcer kan dæmme op for ulighed Næste artikel Danske Regioner: Tidlig indsats skal forebygge 'generation mistrivsel' Danske Regioner: Tidlig indsats skal forebygge 'generation mistrivsel'