Professorer: Svære afvejninger af sundhed mod økonomi er nødvendige

Af Dorte Gyrd-Hansen, Peter Sandholt Jensen, Hans Jørn Kolmos, Kjeld Møller Pedersen og Jes Søgaard
Se dokumentationsboks

Afvejning indebærer indirekte en slags pris på menneskeliv, og det er i modstrid med hele vores kultur, siger nogle danskere.

Dorte Gyrd-Hansen, Peter Sandholt Jensen, Hans Jørn Kolmos, Kjeld Møller Pedersen og Jes Søgaard
Professorer

Vi kender ikke regeringens konkrete overvejelser, da Danmark lukkede ned i marts. Det er dog helt sikkert, at sundhedsmæssige hensyn spillede den altdominerende rolle. 

Ved den gradvise genåbning er økonomiske overvejelser og hensyn gradvist begyndt at spille en rolle. Og dermed også de svære afvejninger mellem sundhed og økonomi.

Vi er alle enige om, at afvejningerne er svære. Vi er dog uenige om, hvordan afvejningerne kan og skal gennemføres og især om, hvorvidt og hvor meget økonomi skal veje i forhold til sundhed.

Afvejning indebærer indirekte en slags pris på menneskeliv, og det er i modstrid med hele vores kultur, siger nogle danskere. Andre siger, at vi nødvendigvis må finde en balance mellem bekæmpelse af coronaepidemien og konsekvenser af nedlukning på ikke kun borgernes og virksomhedernes økonomi, men også den samlede samfundsøkonomi.

Afvejningerne er der, uanset om vi kan lide dem eller ej. Så to spørgsmål rejser sig.

For det første, hvor eksplicit skal afvejningerne være, og skal de være analytiske og baserede på empiriske data? Eller kan man som beslutningstager basere sig på mavefornemmelser?

Og det andet spørgsmål er: Hvor åbne skal beslutningstagerne være om disse afvejninger? Hvis de får gennemført empiriske analyser, skal præmisser og resultater så deles med andre?

Norge viser vejen
Den danske regering har modsat flere nabolandes regeringer ført en ret lukket politik om disse spørgsmål.

Statens Serum Institut bliver bedt om at foretage vurderinger af forskellige genåbningsstrategier for smittespredningen og behandlingspresset på hospitalerne.

Vi er imidlertid ikke bekendte med, at der er gennemført tilsvarende empiriske analyser af de økonomiske konsekvenser heraf. Hvis de er lavet, er de ikke offentliggjorte.

I Norge nedsatte regeringen allerede i marts måned en uafhængig gruppe af økonomer, epidemiologer og andre eksperter til at udrede de samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige genåbningsstrategier. Gruppen offentliggjorde deres første rapport for en måned siden.

Med den norske rapport som eksempel beskriver vi, hvad man kan få ud af sådanne analyser og bruge dem til også i Danmark. Vi fokuserer bevidst på den del af rapporten, som måler sygdomsbyrde og økonomitab ved to coronastrategier.

Herudover beskriver rapporten også andre afledte coronakonsekvenser i Norge og i sidste del er der nogle spredte beregninger af, hvad forskellige sektorlukninger vil koste.

Sygdomsbyrde og økonomiomkostninger 
I Norge har to overordnede coronastrategier været overvejet: En "slå ned"-strategi, som har til formål at inddæmme epidemien blandt andet ved hjælp af forholdsvis lang og omfattende nedlukning. Den findes i en kort version med nedlukning i tre til fire måneder og en lang, som er over seks måneder, og den kaldes også "slå ned, og hold nede".

En "brems" strategi, som har til formål at afbøde epidemiens hastighed, så sygehusene kan følge med (flad kurve). Det sker blandt andet ved delvis nedlukning og genoplukning allerede efter en måned.

Tabellen nedenfor sammenfatter konsekvenserne, jævnfør rapporten, af i alt fire strategier inklusiv en hypotetisk strategi, hvor myndighederne intet gør for at standse epidemien (stejl kurve).

En "slå-ned" strategi vurderes at kunne holde smittetrykket under 1. Det vil i deres analyse betyde meget få smittede og dermed næsten ingen covid-19-patienter med behov for intensivbehandling, som igen betyder næsten ingen sygehusomkostninger og coronarelaterede dødsfald.

Til gengæld belaster strategiens lange nedlukning norsk økonomi svarende til BNP tab på godt 100 milliarder norske kroner over 12 måneder ved tre måneders lukning og 168 til 186 milliarder norske kroner ved seks måneders nedlukning. De langsigtede økonomiske tab over ti år vil løbe op i 0,5 til 1,5 billioner norske kroner for norsk økonomi.

En "brems"-strategi vil afbøde coronaepidemien, således at den spredes over en længere tidsperiode ved at smittetrykket reduceres til omkring 1,3.

Men mange smittes og antallet af covid-19-patienter som skal på intensivbehandling i Norge vil over hele epidemien nå op på 21.600 patienter til en behandlingspris på i alt 25 milliarder norske kroner.

Og 12.400 nordmænd vil dø af eller med covid-19. Til gengæld er økonomibelastningen mindre, 64 til 68 milliarder norske kroner på kort sigt og knap 0,5 billion målt over ti år.

Strategien "ingenting af gøre" er hypotetisk og sættes op for at vurdere de værst tænkelige sundhedskonsekvenser. Og de er store. 44.700 nordmænd vil få behov for intensivbehandling til en samlet pris af 52 milliarder norske kroner, og 47.600 nordmænd vil dø.

Eksperterne har ikke beregnet BNP tab ved denne strategi, men det skal ikke forstås sådan, at der ikke vil være omkostninger for norsk nationaløkonomi ved bare at lade epidemien rase igennem.