Debat

Psykiatrifonden: Forebyg psykisk sygdom hos børn og unge

DEBAT: Om få år fylder angst og depression mere end de fysiske sygdomme, både økonomisk og menneskeligt, hvis vi ikke for alvor sætter ind med opsporing, behandling og forebyggelse, skriver Anne Lindhardt, formand for Psykatrifonden.

Psykiatrifonden lancerer en ny forebyggelsesplan for psykisk sygdom hos børn og unge. Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, skitserer her nogle af planens punkter.
Psykiatrifonden lancerer en ny forebyggelsesplan for psykisk sygdom hos børn og unge. Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, skitserer her nogle af planens punkter.Foto: Psykiatrifonden
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Lindhardt
Psykiater for formand for Psykiatrifonden

Psykiske sygdomme som angst, depression og adfærdsvanskeligheder viser sig typisk allerede omkring 11-årsalderen første gang, og de kan følge et menneske resten af livet.

Chancerne for at hjælpe det menneske igennem sygdommen eller finde en måde at leve med den på er større, jo tidligere man får kvalificeret hjælp. Og den tidlige indsats kan samtidig betale sig for samfundskassen, der ikke skal punge ud senere hen til overførselsindkomster og sundhedsudgifter, mistede skatteindtægter og meget andet.

Psykiatrifonden vil sætte ind på en række punkter, som vi ved fra vores faglige rådgivere, har størst effekt. Med andre ord er det ikke ”bare” nogle gode ideer, det er ideer, der er kvalificerede, baseret på størst mulig evidens, og med økonomiske beregninger af omkostningerne. Vi har lagt vores initiativer ind i de rammer, der findes, og vi opfinder ikke ekstra projektlag, men gør brug af de allerede eksisterende ressourcer.

Fakta
Bland dig i debatten
Har du indspark eller kommentarer til Altingets sundhedsdebat? Så send dit indlæg til [email protected]

Opmærksomhed, monitorering og relevante tilbud
Psykiatrifonden mener, der skal være større opmærksomhed på børn og unges psykiske trivsel og på risikofaktorerne for psykisk mistrivsel – blandt andet igennem en styrkelse af kompetencerne hos dem, der allerede er i kontakt med børn og unge. Disse faggrupper skal have styrket deres evner til at se og registrere klare tegn på mistrivsel. Endelig skal der være relevante tilbud til de børn og unge, der har brug for hjælp.

Det vil altid være meget frustrerende og svært at være forælder til et barn, der har det dårligt psykisk og ikke mindst at være barnet selv. Men det bliver dobbelt svært, når der ikke er tilstrækkelige muligheder for at få hjælp. Mange af disse børn har slet ikke brug for børne- og ungdomspsykiatrien, men har brug for noget mindre indgribende.

Hvis Psykiatrifondens forebyggelsesplan bliver virkelighed, vil ingen unge under 16 år vokse op uden at have mødt mindst ét tiltag mod psykisk mistrivsel. Det bør der være politisk vilje til.

Anne Lindhardt
Formand, Psykiatrifonden

Tidlig opsporing, hjælp og rådgivning
Vores forebyggelsesplan rummer seks indsatsforslag, der er beskrevet ultrakort her:

- Tidlig indsats i familierne – sundhedsplejerskerne øger deres fokus på tegn på problemer med kontakt og tilknytning. Relevante familier skal tilbydes rådgivning i forskelligt omfang – fra internetbaseret rådgivning til egentlige forældrekurser.

- Adfærdsproblemer hos børnehavebørn – pædagogerne skal styrkes yderligere i at tale med børnene og være sammen med dem på en måde, der modvirker adfærdsproblemer. Man kender programmer fra udlandet, som flere danske kommuner arbejder med. Det bør være langt mere udbredt og bør være en del af pædagogernes uddannelse.

- Bekymrende skolefravær – man ved, at højt skolefravær ofte er en advarsel om mistrivsel. Derfor skal skolerne registrere elevernes fravær præcist, og skolesundhedsplejersken skal kontakte familien ved det høje fravær for at finde ud af, hvilken hjælp, familien har brug for, og være med til at finde den hjælp.

- Psykisk trivsel i skolen – der skal udvikles en pakkeløsning til skolerne med undervisningsplaner og undervisningsmaterialer, som de kan bruge til det lovpligtige trivselsarbejde. På den måde bliver arbejdet både kvalificeret og lettere at gå til for de travle skoler.

- Børn som pårørende – støtte til forældrene i en svær situation. Når forældre er alvorligt syge psykisk eller fysisk er det en krise for hele familien, ikke mindst for børnene, og børnenes risiko for selv at få psykiske sygdomme er større end andres. Derfor bør læger, sygeplejersker og andre relevante faggrupper systematisk registrere, om deres patienter har børn, og der skal være tilbud om hjælp og rådgivning.

- Hjælp til de skoleelever, der trives dårligt, men ikke har en psykiatrisk diagnose. Kommunernes PPR-psykologer skal hjælpe børnene med at håndtere angst, depression eller adfærdsvanskeligheder. Ved at hjælpe børnene tidligt med et tilbud om behandling i PPR-regi undgår man forhåbentlig i mange tilfælde at måtte henvise til psykiatrisk behandling.

Alle skal møde tiltag mod dårlig trivsel
Hvis Psykiatrifondens forebyggelsesplan bliver virkelighed, vil ingen unge under 16 år vokse op uden at have mødt mindst ét tiltag mod psykisk mistrivsel. Det bør der være politisk vilje til. Hvis du er interesseret i at se hele planen, inklusive de økonomiske beregninger, kan den findes på psykiatrifonden.dk efter 20. april.

Psykiatrifonden lancerer forebyggelsesplanen ved en konference i Fællessalen på Christiansborg den 20. april kl. 13-16.30. Send en mail, hvis du vil være med: [email protected]

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Lindhardt

Fhv. formand, Psykiatrifonden, fhv. centerchef, Psykiatrisk Center København
cand.med. (Københavns Uni. 1973), speciallæge i psykiatri

0:000:00