En ulighedsreform og et spændende udspil: Her er reaktionerne på nyt sundhedsudspil

Onsdag formiddag kl. 10.00 præsenterede regeringen sit udspil til en sundhedsreform.
 
Generelt er reaktionerne positive over for målet om et nært sundhedsvæsen, men mange er uenige om vejen dertil. Læs nogle af reaktionerne her.

EL: Frygter en lammelse af sygehusene
Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, kalder Løkkes sundhedsreformen for endnu en ulighedsreform.

"I årevis har nedskæringerne ramt hårdt. Det er da på månen at tro, at det skulle blive bedre ved at sende sygehusene gennem en kæmpe reform. Det vil kun trække endnu flere ressourcer væk. Det sidste i verden, vores sygehuse har brug for, er flere lange møder og diskussioner om beslutningsgange og omstruktureringer. Jeg frygter virkelig, at det her vil lamme vores sygehuse i årevis, og at det vil ramme patienterne rigtig hårdt."

SF: Løkke har gang i en bureaukratisk manøvre
Lars Løkke løser ikke det vigtigste problem, lyder det fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

”Der er brug for at styrke trygheden, give de ansatte mere ro på og styrke kvaliteten, og det kræver altså, at pengene følger opgaverne, og desværre forslår Løkkes nærhedsfond som en skrædder i helvede. Vi risikerer at få et tungt, bureaukratisk system uden den nødvendige demokratiske kontrol. Løkke gambler lige nu med hele vores sundhedsvæsen.”

S: Reformen vil medføre centralisering

Formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, udtaler om sundhedsreformen: "Løsningen på udfordringerne i sundhedsvæsenet er ikke mere centralisering. Dét, der er brug for, er mere nærhed. Og mere tid til patienterne. At regeringen vil nedlægge regionsrådene, virker ærligt talt mere som en slags parterapi for blå blok end et reelt ønske om løse udfordringerne i sundhedsvæsenet. Hverken patienter, medarbejdere eller pårørende er tjent med, at vores sundhedsvæsen kastes ud i endnu et af Lars Løkkes skrivebordprojekter.”

Regionsrådsformand Ulla Astman supplerer: 
"Vi har et rigtig godt sundhedsvæsen, men det er ikke perfekt. Der er stadig ting, vi kan og skal gøre bedre. Særligt når det handler om at skabe bedre sammenhæng for patienterne og et mere nært sundhedsvæsen. Hvordan skal et statsligt og centraliseret sundhedsvæsen skabe mere nærhed?

Det skylder regeringen stadig svar på. Nye strukturer er ikke dét, patienter og medarbejdere har brug for. Det vil kun føre til mere bureaukrati og reformlamme hele sundhedsvæsenet, mens dét, der er behov for, er mere tid til patienterne og mindre travlhed."

DF: Godt udspil fra regeringen

Rigtigt godt udspil til en Sundhedsreform fra regeringen. Vi glæder os over flere læger og sygeplejersker og mere tryghed for patienterne. Og fint at regionerne bliver nedlagt. #dkpol

— Peter Skaarup (@skaarup_df) 16. januar 2019

R: Magten skal ikke centraliseres

Løkkes teknokratreform skaber usikkerhed i hele sundhedssektoren, istedet for mere tryghed for de patienter, som idag havner mellem to stole. Magten over sundhedssystemet skal ikke centraliseres. Men kroniske patienter fortjener bedre sammenhæng mellem behandling og omsorg #dkpol

— Morten Østergaard (@oestergaard) 16. januar 2019

Dansk Sygeplejeråd: Bedre udnyttelse af sygeplejerskernes faglighed
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, udtaler:

”Vi er meget enige i de overordnede målsætninger fra regeringen. Det er afgørende, at man ikke flytter behandlingen ud lokalt, før kommunerne og almen praksis har opbygget den nødvendige kapacitet og de nødvendige kompetencer til at varetage opgaverne.”

Hun fortsætter:

”Lige nu mangler der medarbejdere i alle dele af sundhedsvæsenet, og det er politikernes vigtigste opgave at få det problem løst. Derfor er det positivt, at regeringen årligt vil uddanne 150 ekstra sygeplejersker frem mod 2022. Det er et meget vigtigt skridt.

Det er også meget glædeligt, at man vil udnytte sygeplejerskernes faglighed bedre ved at give dem mere selvstændigt ansvar.

Vi mener dog ikke, at store strukturændringer er vejen. Mere fællesledelse i de 21 sundhedsfællesskaber kan være med til at styrke sammenhængen, men det er problematisk, at man samtidig vil svække den demokratiske styring. Det er vigtigt at vide, hvem der er politisk ansvarlig for sundhedsområdet.”

Danske Patienter: Et spændende udspil
"Fælles ledelse og fælles finansiering i sundhedsfællesskaber, hvor kommuner, hospitaler, almen praksis og psykiatrien arbejder sammen uden at være i konkurrence med hinanden, kan skabe nogle langt bedre forløb for patienterne," udtaler direktør Morten Freil. 

Han mener dog, at reformudspillet lægger op til, at sundhedsvæsenets indsats stadig bindes op på økonomiske incitamenter:

"Sundhedsvæsenet bliver for eksempel belønnet for at sende patienterne fra hospitalerne videre til behandling i kommunale sundhedshuse og almen praksis. Når man bliver belønnet for sådan en manøvre, så ved vi af erfaring, at man også sender de patienter videre, som burde være blevet på hospitalet."

Ledernes Hovedorganisation: Lederne skal have klare rammer
Direktør Henrik Bach Mortensen siger:

"Hvis Folketinget beslutter at ændre strukturen i sundhedsvæsenet, er det helt afgørende, at den nye struktur indrettes på en måde, hvor lederne har klare mål og rammer for at skabe det bedst mulige sundhedsvæsen for patienterne.

Det kræver, at de nye bestyrelser formår at udstikke nogle klare overordnede principper for styringen af sundhedsvæsenet, som giver de regionale og lokale ledere tydelige pejlemærker og et ledelsesrum til at træffe de konkrete beslutninger."

Danske Regioner: Reformen vil svække folkestyret
"De folkevalgte regionsrådspolitikere sikrer, at det er patienternes behov, der tæller," siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), og fortsætter:

"Det er os, der står til ansvar over for borgerne, og os, der lever i og forstår vores region. Med Løkkes plan bliver det i højere grad embedsmandsstyre og bestyrelsesstyre, der kommer til at diktere virkeligheden for borgerne, og det vil jeg gerne advare mod. Jeg tror på folkestyret.

Det er en indviklet konstruktion med mange niveauer. Det bliver sværere for borgerne at gennemskue, hvem der egentlig har ansvaret for hvad. Det er en forkert vej at gå. Borgerne har krav på gennemsigtighed."

Danske Handicaporganisationer: Skidt for handicapområdet
Formand Thorkild Olesen udtaler: "Vi skal ikke gentage fejlene fra kommunalreformen, der betød tab af specialiseret viden og særlige tilbud.

Når små handicapgrupper med komplekse behov skal have støtte, er det bedst at samle det centralt. Når en opgave er svær, skal den netop ikke håndteres nært." 

Diabetesforeningen: Uden regionerne skal patientforeninger spille en større rolle
 "Vi støtter sundhedsreformens ambition om flere nære tilbud om behandling og støtte til patienter med diabetes," siger formand Truels Schultz.

"Der skal gøres op med de kommunale forskelle i tilbud, og sundhedsfagligheden skal løftes markant. Uden folkevalgte regionsråd er det afgørende, at folkelige bevægelser som Diabetesforeningen inddrages endnu mere i de beslutninger, der træffes på vegne af patienterne."

Cepos: Sundhedsreformen er rendyrket planøkonomi
Tidligere reformer som eksempelvis strukturreformen i 2007 byggede på grundige udredninger, hvilket ikke kan siges om sundhedsreformen, mener velfærdspolitisk chef hos Cepos, Mia Amalie Holstein.

"Det er slående, at sundhedsreformen – modsat tidligere store sundhedsreformer – ikke bygger på en grundig udredning af sundhedsvæsenets problemer. Hvis sundhedsreformen skal være mere end en brik i et spil valgskak, så skal den tage livtag med de grundlæggende incitamenter i sundhedsvæsenet, herunder finansieringen og bestiller-udfører-modellen."

Lægeforeningen: Vi er positive over for et styrket, nært sundhedsvæsen 
Lægeforeningen, Yngre Læger, Overlægeforeningen og PLO er overordnet tilfredse med sundhedsreformen.

”Vi står i dag med åbenlyse problemer, når det gælder kapacitet, kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Udspillet viser, at regeringen har forstået det, og det er positivt. Vi er tilfredse med, at udspillet prioriterer at få større kapacitet og flere læger i almen praksis og speciallægepraksis og at fastholde dem, der er. Det er helt afgørende,” siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Christian Freitag, formand for PLO, supplerer: "Vi er meget tilfredse med, at der lægges op til 100 nyopslåede stillinger inden for almen medicin. Det er efter min mening et seriøst udspil til at genoprette den ubalance, som vi desværre har haft mellem sygehuse og almen praksis. Det er tiltrængt og politisk både modigt og et klart signal."

Dansk Kiropraktor Forening: Gode initativer og store udfordringer
"Vi hilser alle initiativer, der forenkler sundhedsvæsenet, velkommen. Jeg er dog bekymret for, om nedlæggelsen af regionerne og oprettelsen af 21 sundhedsklynger overhovedet vil gøre det nemmere for patienterne at finde rundt i sundhedssystemet," udtaler Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

"Jeg er glad for at se, at der i forbindelse med Sundhedshusene er tænkt på kiropraktorerne, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at diagnosticere og behandle patienterne, så de kan leve et godt liv."

Socialpædagogerne: Specialviden kan gå tabt
 Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, udtaler:

"Vi er bekymrede for, hvilken betydning det får for fagligheden på socialområdet. De tilbud, der findes ude i regionerne, er tilbud til mennesker, som har et stort og særligt behov for hjælp. Hvis den dybt specialiserede hjælp skal overgå til kommunen, er vi skeptiske. Efter strukturreformen i 2007 har vi desværre set, at de små specialer er blevet klemt i kommunerne.

Det er jo lidt paradoksalt, at man på sundhedsområdet er enige om, at man skal samle specialer, viden og ekspertise ét sted, mens man på det specialiserede socialområde splitter det ad."

FOA: Vi mangler svar

Jeg synes, @larsloekke’s udspil til #sundhedsreform stiller de rigtige spørgsmål, men giver de forkerte svar. Hvordan får vi nok fagligt personale til at løse de store sundhedsopgaver som vil følge af den demografiske udvikling? Det får vi ikke svar på. #dkpol #sundpol

— Mona Striib (@StriibMona) 16. januar 2019

Dansk Industri: Reformen bygger videre på det offentligt-private samarbejde
 Tine Roed, formand for Dansk Industri, skriver til Ritzau, at industriens og sundhedsvæsenets samarbejde har været i en positiv udvikling de senere år. 

Hun udtaler: "Der er dog fortsat behov for at styrke samarbejdet yderligere. Derfor er det vigtigt, at en reform bygger videre på det offentligt-private samarbejde, som har været med til at bringe danske sundhedsløsninger helt i front globalt – til gavn for både patienter, sundhedsvæsen og sundhedsindustri."

Alzheimerforeningen: Gode nyheder

God nyhed om sundhedsreform: Regeringen vil stille bindende krav til kvaliteten af den kommunale sundhedsbehandling. Det var på tide #sundpol #dkpol @DRNyheder @tv2nyhederne

— Nis Peter Nissen (@nispeternissen) 16. januar 2019

Dansk Erhverv: Spændende elementer i udspillet
Brian Mikkelsen, Dansk Erhvervs administrerede direktør, mener, at der er spændende elementer i udspillet, og udtaler:

"Jeg hæfter mig især ved patientrettighedspakken, som er en ny samlet lov om patientens ret til udredning, behandling og genoptræning. Det er ikke lang tid siden, at Rigsrevisionen vurderede, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at landets patienter har lige adgang til hurtig udredning." 

Han siger videre: ”Reformen bør sætte turbo på digitaliseringen i sundhedsvæsenet. Hvis man går fra mindre projekter til egentlig storskala, så giver det mulighed for at lære af ’best practice’ i stedet for at udvikle den dybe tallerken flere gange. Der sker og skal ske endnu mere innovation i sundhedsvæsenet, og her er et tæt offentligt-privat samarbejde en stærk motor."

Ældre Sagen: Gode ambitioner
Administrerende direktør hos Ældre sagen, Bjarne Hastrup, roser regeringens ambitioner, men synes også, at det er en vision for fremtiden, der ligger langt fra dagens realiteter.

”Når det gælder medicinske patienter, mener jeg, at det er alt for svært til, at man alene kan overlade det til kommunerne. De har ofte meget komplicerede lidelser, og som regel er de multisyge. Det kræver ekspertviden, og uanset hvor behandlingen foregår, skal det ske af specialiseret personale og læger,” siger Bjarne Hastrup og fortsætter: "Der er brug for bindende faglige og kliniske retningslinjer, der trumfer det kommunale selvstyre. Det er helt afgørende."

Fagbevægelsens Hovedorganisation: Reformen vil presse økonomien
"Der er tale om et rent teoretisk regnestykke," siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

"Jeg vil kraftigt advare mod at tro, at man kan høste effektiviseringsbesparelser i den størrelsesorden. Sundhedssektoren har i årevis haft fokus på at begrænse netop antallet af sygehusbesøg og indlæggelser, uden det er lykkedes. Tværtimod vil reformen på kort sigt øge presset på økonomien i sundhedsvæsenet, for så store omlægninger tager tid og er meget omkostningstunge."

LIF: Brug anledningen til at fremtidssikre sundhedsvæsenet
 Ida Sofie Jensen, Lægemiddelindustriforeningens koncernchef, udtaler i en kommentar til sundhedsreformen: "Det glæder mig, at ambitionerne er at sikre et sundhedsvæsen, hvor alle har hurtig adgang til den bedste og mest effektive diagnosticering, behandling og genoptræning. Jeg vil gerne opfordre til, at man bruger anledningen til at fremtidssikre sundhedsvæsenet."

Medico

Landsdækkende indkøb af medicinsk udstyr kan være problematisk, fordi en øget centralisering bl.a. gør det vanskeligere at inddrage klinikere ude på afdelingerne, siger @HuntleyMedico om sundhedsudspillet #sundpol #dkpol @larsloekke @EllenTraneNorby https://t.co/KjModelTo6

— Medicoindustrien (@Medicoindustri) 16. januar 2019

Sundhed Danmark

Der er rigtig mange gode takter i @regeringDK udspil om sundhedsvæsenet! Særligt godt er fokus på patientrettighederne, der skal styrkes og blive mere forståelige for patienterne. Det har vi helt enige er et behov! Glæder os til videre snak med @sophieloehde og @EllenTraneNorby pic.twitter.com/FlINGWmxTt

— Jesper D. Luthman (@JesperLuthman) 16. januar 2019

Hjerteforeningen: Støtter op, men der er stadig lang vej til et nært sundhedsvæsen
"Hvis patienterne er garanteret samme kvalificerede behandling ved at spare halvanden times transport, så er det selvfølgelig en klar forbedring. Når det er sagt, så er vi stadig et stykke vej fra mål. Forudsætningen for at lykkes er, at det nære sundhedsvæsen reelt får et løft. Det er helt centralt, at den nye sundhedsreform sikrer, at patienterne kan få den samme kvalitet og service, som de kan få på hospitalerne i dag. Det kræver både flere ressourcer og et kompetenceløft af det nære sundhedsvæsen," siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.

Danmarks Apotekerforening: Kvitterer for regeringens anerkendelse af apotekernes vigtige rolle
"Vi skal se på, hvordan vi kan udnytte de muligheder, der ligger uden for eller imellem sygehus, læge og kommune. Om det kræver en egentlig reform eller kan klares på anden vis, vil jeg lade politikerne om, men vi skal hele tiden blive bedre til at tænke i nye tværgående samarbejder, der inddrager alle sundhedsprofessionelle," siger Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening.

Akademikerne: Pas på med topstyringen
"Det har stor betydning for kvaliteten og den oplevede nærhed af tilbuddene i sundhedsvæsenet, at der er lokal inddragelse af borgere og faglighederne blandt ledere og medarbejdere," siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

"Afskaffes regionerne, skal der ifølge regeringsudspillet nedlægges en række administrative stillinger. Nu er det vigtigt, at der kommer fokus på, at medarbejdere og ledere kan få klarhed over deres fremtid og betydningen for dem. Disse skal selvfølgelig sikres ordentlige vilkår, hvis reformen bliver vedtaget," uddyber han.

Københavns sundhedsborgmester: Utopi at lægge flere opgaver over på lægerne
Sisse Marie Welling, Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, udtaler følgende i en pressemeddelelse:

"Lægerne kan ikke tage flere opgaver, og det er lige netop det, regeringen vil give dem, når målet er 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser i 2025. Det vil gå ud over vores kronikere og udsatte københavnere. Vi gør allerede meget af det, regeringen foreslår i reformen. Blandt andet har vi mange tilbud af høj kvalitet til vores diabetikere på Center for Diabetes. Men det altafgørende er, at det her ikke bliver en spareøvelse, og at der følger penge med."

Hjerneskadeforeningen: Patientforeninger kommer til at spille en større rolle

"Vi er nok mange, der havde forventet en mindre bureaukratisk reform, end den der blev lagt frem. Flere lag end vi har i dag og ikke nogen umiddelbar løsning på, hvem der bestemmer og styrer økonomien," udtaler Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen, og fortsætter:

"Hvordan ansvar, beslutningsprocesser, økonomi, organisering og struktur og meget andet skal være, vil nu optage sundhedspolitikere i årevis, og man kan frygte, at det vil mindske fokus i forhold til de daglige opgaver og skabe usikkerhed blandt patienterne.

Et af målene med Sundhedsreformen har tydeligvis været at skille sig af med regionsrådspolitikerne. Det kan kun betyde, at patientforeninger og interesseorganisationer må langt mere i spil og deltage på alle niveauer i det nye sundhedsvæsen."