Regeringen vil gøre det lettere for læger og hospitaler at se dine patientdata

SUNDHEDSDATA: Patienter skal have bedre indblik i, hvem der læser deres journaler. Og hospitaler og praktiserende læger skal kunne dele relevante oplysninger. Det er blandt initiativerne i nyt udspil.

Har du også prøvet at blive sendt fra din praktiserende læge til et sygehus og er blevet mødt af hvidkitlet personale, som stiller dig alle de samme spørgsmål, som du allerede har svaret på flere gange?

Har du følt dig usikker på, om du svarer rigtigt, når du fortæller om tidligere behandling? Har du prøvet at udfylde de samme skemaer igen og igen om, hvad du er overfølsom over for, og hvem dine nærmeste pårørende er?

Det er nogle af de problemer, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger, at hun vil gøre op med i dagens udspil om at "sætte turbo" på digitaliseringen af sundhedsvæsnet.

Få det vigtigste at vide her:

Hvad går udspillet ud på?
1. Det skal være lettere at dele data. Lovgivningen skal ændres, så det bliver lettere for almen praksis, sygehuset, hjemmesygeplejen og den kommunale akutfunktion at dele relevante oplysninger og få et fælles opdateret patientoverblik.

2. Bedre datasikkerhed. Der skal være åbenhed for patienten, så man til hver en tid kan gå ind og se, hvem der har set på ens data. Samtidig skal data beskyttes bedre mod uvedkommende.

3. Bedre behandling og forskning. Mere deling af data skal gøre det muligt for sundhedspersonalet at give patienterne en bedre behandling, og også forskningen skal kunne bruge de bedre data.

Find alle initiativerne her.

Hvorfor er det vigtigt?
1. Fordi der i mange år har været snakket om at gøre det, regeringen nu lægger op til. Patienter har oplevet, at de starter forfra, hver gang de bliver sendt fra én sundhedsmyndighed eller afdeling til en anden. Det giver besvær for patienten, der skal svare på det samme flere gange. Det giver dårligere behandling, fordi vigtige oplysninger går tabt. Og det giver usikkerhed hos patienten, som selv får ansvar for at give de rigtige oplysninger videre.

2. Fordi sundhedsvæsnet er et godt eksempel på, at brug af personlige data kan have helt konkret betydning for den enkelte danskers liv. Og udspillet viser, at den verdensomspændende diskussion om personlige data også betyder noget for konkrete politiske tiltag i Danmark – se bare, hvor meget vægt regeringen i udspillet lægger på åbenhed for borgeren og beskyttelse af oplysninger.

3. Udspillet er den del af den sundhedsreform, som statsministerLars Løkke Rasmussen (V) har varslet til efteråret. Den største sundhedsreform i ti år, har han på forhånd kaldt den.

Hvad mener patienterne om udspillet?
Patienterne – repræsenteret ved foreningen Danske Patienter – er umiddelbart glade for udspillet, siger direktør Morten Freil til Altinget.

  • De er helt enige i behovet for bedre sammenhæng mellem de forskellige dele af sundhedsvæsnet, især er det vigtigt at få koblet de praktiserende læger på.

  • De synes, initiativerne rammer en god balance mellem bedre muligheder for at dele patientdata og samtidig bedre beskyttelse af oplysningerne, så ingen uvedkommende sundhedspersoner kan se for eksempel, om naboen har en depression.

  • Endelig er de glade for, at patienten fremover selv vil kunne gå ind og se, hvem der har kigget på deres journal eller stamkort med grundlæggende patientoplysninger. "Det er med til at bevare folks høje tillid til sundhedspersoner og til, at data opbevares og deles forsvarligt, og det virker forebyggende, fordi ansatte i sundhedsvæsnet ved, at det bliver opdaget, hvis de går ind og ser på oplysninger, der ikke vedkommer dem – for eksempel naboens journal," siger Morten Freil.

Hvad mener regionerne, som står for sygehusene?
Danske Regioner er ifølge formand Stephanie Lose (V) "rigtig, rigtig glad og begejstret" for, at udspillet er kommet, og at der er "mange gode takter".

Det vigtigste for regionerne er:

  • at man fremover kan spare patienterne for at være budbringere, der skal give oplysninger om egen behandling videre fra for eksempel hospitalsafdelingen til egen læge.

  • at ministeren med udspillet lover at ændre den lovgivning, som forhindrer kommune og region i at udveksle vigtige oplysninger om en patient.

  • at regeringen lægger op til at lægge penge på bordet frem for at lade det være op til regioner og kommuner selv at finansiere forandringerne.

Hvorfor sker der først noget nu?
Hovedargumenterne imod at lade for eksempel din egen læge give oplysninger om dig videre til lægen på sygehuset har typisk været: 

  • at oplysningerne er personlige og skal beskyttes.
  • at det er for svært at lave et fælles IT-system.

Derfor har der været arbejdet på det i mange år, og regeringen lægger ikke op til at udvikle ét stort, nyt, fælles datasystem for alle sundhedsmyndigheder.

I stedet skal der findes måder at bygge bro mellem de eksisterende systemer, blandt andet ved at oprette et centralt stamkort med grundlæggende oplysninger om patienten, som alle relevante parter kan gå ind og hente oplysningerne i.

Hvad er der af kritik?
Sygeplejerskerne er ifølge deres formand, Grete Christensen, bekymrede for, at den nye åbenhed kan betyde, at enkelte sygeplejersker vil blive hængt ud for eksempel på sociale medier.

Regeringen lægger nemlig op til, at patienten skal kunne se, præcist hvem der har kigget på deres oplysninger.

Direktør for Danske Patienter Morten Freil siger:

"Man skal tage sygeplejerskernes bekymring alvorligt, men den skal ikke være en barriere for mere åbenhed."

Han foreslår, at man overvejer, om det er nødvendigt at kunne se det fulde navn på den, der har læst oplysningerne, eller om det for eksempel er nok med et fornavn og en titel.

De praktiserende læger går meget op i, at kun relevante oplysninger om patienterne skal deles med andre dele af sundhedsvæsnet.

"Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at det blev foldet noget mere ud, hvad der er relevant at dele, og dermed også, hvad der ikke bør deles. Jeg savner de sundhedsfaglige stemmer, der siger noget om, hvilke helbredsoplysninger der er behov for i de konkrete situationer," siger formand for de praktiserende læger Christian Freitag i en pressemeddelelse.

Forrige artikel Ugen i dansk politik: Det er blevet tid til Folkemøde på Bornholm Ugen i dansk politik: Det er blevet tid til Folkemøde på Bornholm Næste artikel Sundhedsstyrelsen søger vicedirektør: Søren Brostrøm vil have en soulmate Sundhedsstyrelsen søger vicedirektør: Søren Brostrøm vil have en soulmate
Podcast: Bør Europa have et fælles epidemiberedskab?

Podcast: Bør Europa have et fælles epidemiberedskab?

AJOUR: Coronavirussen har ramt Europa hårdt, og derfor burde EU-landene genoplive snakken om et styrket europæisk epidemiberedskab. Det mener tidligere dansk generaldirektør i EU-Kommissionen, Claus Haugaard Sørensen. Lyt til et interview med ham i dagens udsendelse.