Region H: Stop unuanceret klapjagt på kolde hænder

Kold, varm, kølig, lunken eller lun.

Hænder kan have mange temperaturer og funktioner, men i den offentlige debat om personalet i sundhedsvæsenet handler det kun om de to yderpunkter på temperaturskalaen: kolde eller varme hænder.

Det er unuanceret og ekskluderende, mener formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S), der nu vil have et opgør med termometer-tilgangen til de ansatte i regionerne.

Sidste år lavede Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet en analyse af, hvor mange flere administrative medarbejdere regionerne har ansat siden strukturreformen. Analysen viste en stigning på i alt 27 procent kolde hænder landet over. Samtidig pegede analysen på, at det især er i Region Hovedstaden, at det administrative lag har været i vækst.

Lægesekretærer bliver for eksempel ofte rubriceret som kolde hænder, men det er jo mennesker, som hjælper patienterne med at møde frem de rigtige steder og hjælper dem med at holde styr på deres aftaler. Det er ikke et unødvendigt administrativt lag, som man bare kan skære bort.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden

Men de regnemetoder, som ligger til grund for analysen, giver et misvisende billede, mener Sophie Hæstorp Andersen. Hun kalder nu på et opgør med den ensidige modstilling af klinikere over for bureaukrater.

"Det er vigtigt at give et nuanceret billede af, hvordan sundhedsvæsenet har udviklet sig de seneste ti år. Når man bliver ved at dele folk op i varme og kolde hænder, tegnes der et kunstigt billede af, at der er nogle medarbejdere, der laver noget af værdi, mens andre helt kan undværes," siger formand Sophie Hæstorp Andersen.

Er lægesekretærens hænder varme eller kolde?
Region Hovedstaden kommer nu selv med et bud på en opgørelse, der skal give et andet billede af udviklingen i administrativt personale.

Regionens egne tal viser, at der i løbet af de seneste ti år er kommet 22 procent flere akademikere og hk'ere til. I samme periode har der været en stigning i antallet af læger og sygeplejersker på 24 procent.

Men regionen ser også på udviklingen i andre faggrupper som for eksempel lægesekretærer, servicemedarbejdere og andet sundhedsfagligt personale end læger og sygeplejersker.

Og det er det mest afgørende, mener Sophie Hæstorp Andersen, der ærgrer sig over, at mange medarbejdere i regeringens opgørelse enten helt bliver overset eller placeret i forkerte kasser.

"Lægesekretærer bliver for eksempel ofte rubriceret som kolde hænder, men det er jo mennesker, som hjælper patienterne med at møde frem de rigtige steder og hjælper dem med at holde styr på deres aftaler. Det er ikke et unødvendigt administrativt lag, som man bare kan skære bort," siger Sophie Hæstorp Andersen, der også peger på, at "varme hænder" ikke altid har direkte med patienterne at gøre:

"Der er eksempelvis læger og sygeplejersker, som laver kvalitetsarbejde og altså ikke behandler patienter. Er det så ikke varme hænder? Det er det, der er dilemmaet."

Vive-professor enig i kritik af opgørelse
Sophie Hæstorp Andersen understreger, at det stadig er vigtigt at have et mål om et sundhedsvæsen med mindst muligt administrativt bøvl.

Også sundhedsøkonom og professor hos Vive Jakob Kjellberg mener, at der skal være fokus på, hvor meget administrationen vokser i regionerne. Men han giver Region Hovedstaden og Sophie Hæstorp Andersen ret i, at de hidtidige opgørelser af udviklingen i administrativt ansatte skaber mere forvirring end klarhed.

"Hele diskussionen af varme og kolde hænder giver ingen mening, og måden, man opgør det på og  tidligere har opgjort det på, er fyldt med misforståelser og misvisninger," siger Jakob Kjellberg og kommer med et eksempel:

"Hvis man skærer ned på administrativt personale og lægger flere administrative opgaver ud til klinikerne, så ser det ud, som om der er blevet relativt færre kolde hænder og flere varme hænder. Men det interessante er jo, hvad hænderne bliver brugt til. Det siger tallene ikke noget om."

Hvem bærer administrationsbyrden?
Vive-professoren mener, man i højere grad skal have belyst, hvilke opgaver den enkelte stilling indeholder - og ikke den ansattes uddannelsesbaggrund eller fagforeningsmedlemskab.

Det største spørsmål er, hvor stor administrationsbyrden er, og hvem der bærer den. Det er bare meget vanskeligt at opgøre, påpeger Jakob Kjellberg

"Laver de kliniske medarbejdere mere administration i dag, end de gjorde tidligere? Det ved vi jo ikke. Måske er de varme hænder blevet lidt køligere - og omvendt," siger han og peger på, at flere medarbejdere i administrative eller støttende funktioner også kan tolkes som en god udvikling.

"Det bliver hurtigt til en diskussion om, at hvis der kun er klinikere på hospitalerne, så ville de trives helt enormt effektivt. Det er jo indlysende forkert. Klinikere skal lave klinisk arbejde i højest mulig grad, og så skal administrative medarbejdere løfte det administrative."

Ny fælles metode på vej til næste år
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke nogen kommentar til Region Hovedstadens nye opgørelsesmetode, men ministeriet påpeger, at man i sidste års økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner blev enige om at finde en fælles metode til at opgøre udviklingen i administration i regionerne.

"Målet var at gøre det muligt at opgøre både central og decentral administration i regionerne. Tidligere har det ikke været muligt at opgøre den decentrale administration, der foregår på de regionale sygehuse mv," skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet til Altinget.

Allerede fra næste år træder en ny opgørelsesmetode i kraft, er regionerne og regeringen blevet enige om i seneste økonomiaftale, som faldt på plads i begyndelsen af juni.

"Det fremgår af økonomiaftalen for 2019, at der nu er skabt en ny kontoplanløsning, der gør det muligt at opgøre både central og decentral administration i regionerne. Ændringerne træder i kraft med virkning fra 2019. Med den nye metode sikres større gennemsigtighed. Og der skabes et bedre grundlag for at sammenligne regionerne,” skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Sådan har Hovedstaden gjort tallene op
I den nye opgørelse fra Region Hovedstaden er udviklingen i personalet gjort op under otte forskellige underkategorier. Her ses det blandt andet, at stigningen i antal læger både i absolutte tal og relativt er større end stigningen i antallet af akademikere og hk'ere.

Region Hovedstaden har i sin opgørelse slået sygeplejersker og sosu-medarbejdere sammen i kategorien "Plejepersonale". Stigningen på 10 procent dækker over, at der er kommer 24 procent flere sygeplejersker, mens antallet af sosu-assistenter er faldet med 34 procent.