Regionerne opretter klinikker for senfølger efter covid-19

SENFØLGER: Regionerne gør klar til at modtage patienter med senfølger efter covid-19 allerede i 2020. Senfølgeklinikker skal koordinere samarbejdet mellem forskellige specialer og systematisere vidensopsamling, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman (S).

Statsminister Mette Frederiksen (S) advarede på et pressemøde i september om senfølger efter smitte med covid-19.
Statsminister Mette Frederiksen (S) advarede på et pressemøde i september om senfølger efter smitte med covid-19.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Sundhedsvæsenet gør klar til at tage imod en ny gruppe patienter i kølvandet på covid-19-epidemien.

En gruppe af de mennesker, der smittes med coronavirus, vil nemlig opleve senfølger i en eller anden forstand, efter den akutte infektion er overstået, viser foreløbige erfaringer. Det fik tirsdag Sundhedsstyrelsen til at udgive en rapport med anbefalinger til behandling af senfølger efter covid-19.

Styrelsen anbefaler blandt andet, at regionerne etablerer senfølgeklinikker til de patienter, der oplever uventede eller komplekse og langvarige senfølger.

Dokumentation

Senfølger

Der er ifølge Sundhedsstyrelsen beskrevet en række forskellige typer af følger efter covid-19:

  • Udtalt træthed/fatique
  • Åndenød
  • Muskelsmerter
  • Brystsmerter
  • Hoste
  • Tab af smags- og lugtesans
  • Hovedpine
  • Nedsat appetit
  • Ondt i halsen og synkebesvær
  • Svimmelhed
  • Nedsat muskelstyrke
  • Feber
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Humørsvingninger
  • Søvnforstyrrelser
  • Smerter i arme og ben
  • Opkast og diarré
  • Udslet på huden
  • Hjertebanken
  • Dysregulering af diabetes og hypertension

Herudover kan der være følger relateret til den konkrete behandling, for eksempel efter et forløb med intensiv behandling, hvor personen i kortere eller længere tid efter udskrivelsen er præget af nedsat fysisk, psykisk og kognitivt funktionsniveau, hvilket også er kendt fra
andre intensive behandlingsforløb som Post-Intensive Care Syndrome (PICS).

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Senfølger efter covid-19, som kan hentes her.


0:000:00