Debat

Regionsrådsformand: Vores it-løsninger redder liv

REPLIK: Regionernes it-systemer er årsag til, at vores sundhedsvæsen ligger i top, når det kommer til deling af oplysninger. Det kan i sidste ende sikre patienternes liv, skriver Ulla Astman (S), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, i en replik til Liselott Blixt (DF).

Regionernes it-systemer er årsag til, at vores sundhedsvæsen ligger i top,  skriver Ulla Astman (S), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, i en replik til Liselott Blixt (DF).
Regionernes it-systemer er årsag til, at vores sundhedsvæsen ligger i top,  skriver Ulla Astman (S), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, i en replik til Liselott Blixt (DF).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulla Astman (S)
Formand for Sundhedsudvalget, Danske Regioner

Regionerne anvender i dag it-systemer, der kan kommunikere indbyrdes og på tværs af regionsgrænser, og som dagligt anvendes af tusinder af sundhedsfaglige personer, patienter og borgere.

Ønsket om ét nationalt it-system i sundhedsvæsenet, som Liselott Blixt udtrykker i sit indlæg på Altinget, er en urealistisk drøm, der på forhånd ville være en håbløst forældet løsning og ikke leve op til brugernes forventninger.

Det handler om datadeling
Den elektroniske patientjournal, EPJ, og it-systemerne er et konstant udviklingsfelt – hver gang et hospital indkøber en scanner, en robot eller andet udstyr, skal det kunne levere og modtage data til og fra it-systemerne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Så udviklingen presses hele tiden fremad. Udfordringen, som vi skal løse sammen med kommuner og praktiserende læger, handler i stedet om at dele data – og her er store it-systemer ikke nødvendigvis løsningen. Det handler i stedet om at skabe en it-infrastruktur, som understøtter, at vi sikkert og effektiv kan dele data inden for sundhedsvæsenet og med borgerne. Og på det punkt er vi i Danmark allerede nået langt.

Tidligere blev regionerne kritiseret for, at det var for besværligt at dele data på tværs. Men også det er en myte. Regionerne indførte i april 2014 en ny, landsdækkende sundhedsjournal, der deler data på tværs af regioner på Sundhed.dk.

Blixt kritiserer it-systemerne for at være bureaukratiske, men det er langt fra virkeligheden i dag. Alle regioner har sikret nem og hurtig adgang til systemerne.

Ulla Astman (S)
Formand for Sundhedsudvalget, Danske Regioner

It-systemer redder liv
Sundhedsjournalen, der er i brug i alle fem regioner, giver sundhedspersonalet, der har en patient i behandling, adgang til oplysninger om f.eks. tidligere indlæggelser og medicinforbrug. Det redder liv i kritiske situationer. Sundhedsjournalen kan derfor betragtes som en national patientjournal, hvor både journal-, medicin- og laboratoriesvar er samlet ét sted.

Det højner kvaliteten i behandlingen, og samtidig sparer sundhedspersonalet spildtid, når de selv kan indhente de nødvendige oplysninger. Og det sikrer en transparens for borgerne, der dermed har adgang til deres samlede sundhedsoplysninger på ét sted. En undersøgelse fra CEDI viser, at Danmark er bedst til at dele data på tværs af sundhedsvæsenet, sammenlignet med Norge, Sverige og England.

Det er vigtigt at borgerne er trygge ved, hvem der ser på deres data. Derfor stiller lovgivningen netop krav om, at det registreres, hver gang en sundhedsfaglig person ser på patientoplysninger. Det er for at beskytte borgernes privatliv. Derfor er it-systerme bygget sådan op, at sundhedspersonerne skal logge på. Vi hverken kan eller vil tilsidesætte lovgivningen om persondata. Vi sikrer løbende, at systemerne har den rigtige balance mellem sikkerhed og brugervenlighed.

Nem og hurtig adgang
Blixt kritiserer it-systemerne for at være bureaukratiske, men det er langt fra virkeligheden i dag. Alle regioner har sikret nem og hurtig adgang til systemerne. Og selv om der endnu er forskel på nogle systemers teoretiske og praktiske formåen, går det støt fremad med løbende udskiftning af forældede systemer og mod stadig mere integrerede og fælles it-løsninger mellem hospitaler og regioner.

Den største barriere er faktisk den begrænsede økonomi på området. Målet er, at de sundhedsfaglige personer højst skal bruge tre minutter til at logge på, når man begynder arbejdsdagen og højst 15 sekunder til at logge på i løbet af arbejdsdagen. Det er af hensyn til sikkerheden stadig nødvendigt at logge sig på i løbet af arbejdsdagen, men når man logger på, vil man logge på alle de relevante systemer med én adgang. Læger og sygeplejersker bevæger sig meget rundt på hospitalerne og møder mange forskellige patienter. Et enkelt password – single log on - frem for mange giver en stor tidsmæssig gevinst, da sundhedspersonalet logger af og på systemerne adskillige gange i løbet af en dag.

Danmark i top
I en nylig landsdækkende måling af de danske hospitaler og sygehuse - foretaget i samarbejde med det internationale HIMSS og tidligere gennemført på 1.600 europæiske hospitaler - vurderes Danmark til at ligge højt internationalt.

Der er både gode og meget ensartede muligheder for borgere og sygehusansatte landet over. Og vi kan gøre det endnu bedre og mere effektivt, hvis Folketinget giver os en håndsrækning med at ændre uhensigtsmæssig lovgivning. Det gælder f.eks. de oplysninger, der er indsamlet i de landsdækkende kliniske databaser, som ikke må anvendes til patientbehandling, fordi de alene er indsamlet til forskningsbrug. Det er blot et af mange eksempler, hvor man kunne udnytte eksisterende systemer og data til gavn for patienter og sundhedsfaglige, hvis lovgivningen var udformet mere gennemtænkt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Astman

Tiltrædende kontorchef, HK Nordjylland (1/4/2024), fhv. regionsrådsformand (S), Region Nordjylland
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1996)

0:000:00