Rigtig medicin til de ældre

Det gik ikke igennem sidste år. Men i år håber DF, at de kan få en pulje igennem på 36 mio. kr., der skal bekæmpe fejlmedicinering i ældreplejen.
Maria Dalby

Samfundsøkonomisk er der god grund til at satse på det her. Men også for de ældres skyld. Det er helt vanvittigt så mange forskellige piller, de skal tage. Så jeg håber meget, det går igennem.

Birthe Skaarup
Sundhedsordfører for DF
DF møder op til finanslovsforhandlingerne med et forslag til en pulje på 36 millioner kroner, der skal sikre en årlig gennemgang af patienternes medicinforbrug på landets plejehjem.

"Samfundsøkonomisk er der god grund til at satse på det her. Men også for de ældres skyld. Det er helt vanvittigt så mange forskellige piller, de skal tage. Så jeg håber meget, det går igennem," siger Birthe Skaarup (DF).

Hun mener, at en styrke i forslaget er, at man inddrager flere aktører i at skabe en forbedring i sundhedssektoren, og den pointe er Farmakonomforeningen meget enig i.

"Det er godt at bruge de ydelser, hvor apoteket kan gøre noget bedre på plejehjemmene. En mere retvisende brug af medicinen kan øge livskvaliteten for de ældre," siger Susanne Engstrøm, der er formand for Farmakonomforeningen.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00