Ulla Astman: Tiårsplanen for psykiatrien skal styrke musikterapien

Forestil dig, at du efter mange års psykisk sygdom gang på gang har løbet panden mod en mur, og de gængse tilbud om behandling i form af medicin og samtaleterapi ikke giver dig den lindring i forhold til din psykiske lidelse, som du har behov for.

Eller at du har kæmpet en årelang kamp med psykisk sygdom krydret med et hashmisbrug, som det ikke har været muligt at lægge bag dig, hvilket gang på gang har besværliggjort behandlingen af de psykiske lidelser.

I sådanne tilfælde er det nærliggende at kunne tilbyde supplerende behandlingsmetoder som eksempelvis musikterapi, hvor dynamikken og relationen mellem musik, patient og musikterapeut har vist sig at kunne have en positiv effekt på behandlingen af psykiske lidelser.

For når vi taler psykiatriske patienter, så er der ofte ikke tale om en behandling, hvor "one size fits all". Derfor er der behov for, at regeringen tænker supplerende tilbud som musikterapi ind, når der i løbet af året skal laves en tiårs plan for psykiatrien.

Der er behov for at tænke i det hele menneske, så planen ikke alene kommer til at handle om målsætninger for nedbringelse af tvang og tilstrækkeligt med ekstra sengepladser.

Musikterapiens resultater
Dansk musikterapiforskning har med udgangspunkt i uddannelsen på Aalborg Universitet og Musikterapien i Psykiatrien i Region Nordjylland skabt bemærkelsesværdige resultater og international opmærksomhed, men disse potentialer er endnu ikke fuldt udnyttet, da musikterapien endnu ikke anvendes på nationalt plan eller er en velintegreret profession i sundhedsvæsnet, herunder i psykiatrien.

Musikterapis positive virkning i behandlingen af psykiatriske lidelser er veldokumenteret. Specifikt i forhold til skizofreni med overvægt af negative symptomer og depression kan musikken være med til at bryde isolation, forbedre søvnkvaliteten, øge energien og forbedre motivation for behandling. I Danmark er der cirka 40.000, der lever med diagnosen skizofreni, som potentielt vil kunne få gavn af musikterapi.

Danmark halter markant bagefter, når det drejer sig om at inddrage kunstneriske medier og kulturelle aktiviteter som eksempelvis musikterapi i forebyggelse og behandling

Ulla Astman (S)
Regionsrådsformand, Region Nordjylland

Indenfor behandling af dobbeltdiagnoser – misbrug og samtidige psykiatriske lidelser – er der også gode erfaringer med brugen af musikterapi som en del af en helhedsorienteret indsats.

Når vi har at gøre med misbrug og samtidig psykisk sygdom, så ser vi nogle af de mest udsatte mennesker i Danmark. Ofte får de ikke den livsforandrende hjælp, som de har brug for, fordi de afvises i psykiatrien på grund af misbrug, og i misbrugsbehandlingen, fordi de er psykisk syge.

Fra virkelige liv
Så musikterapi kan utvivlsomt bidrage til at hjælpe den enkelte. Det understreges af, at eksemplerne i starten af debatindlægget ikke blot er tænkte eksempler.

Det første eksempel handler om en patient, der efter over 15 år i behandling for psykiske lidelser og med diagnoserne paranoid skizofreni med underliggende PTSD ikke oplevede nogen positiv gevinst fra hverken medicinsk behandling eller samtaleterapi.

Et forløb med musikterapi har betydet, at patienten nu på femte år efter eget udsagn har en "god og livsbekræftende tilværelse, og er tilfreds, lykkelig og fuld af forhåbning for sit videre liv".

Det andet eksempel omhandler en patient med skizofreni, som er vokset op med en psykisk syg mor og en fraværende far.

Patienten har røget hash fra de første teenageår og cirka 20 år frem for at dæmpe følelserne, hvilket i stedet hensatte patienten til en zombielignende tilstand.

Efter et misbrugsbehandlingsforløb, hvor musikterapi spillede en afgørende rolle, er hashen nu lagt helt på hylden, misbrugsbehandlingen kan afsluttes og patienten overgå til et tilbud i psykiatrien.