S kræver indsigt i milliard-gave fra Novo

FONDE: Socialdemokraternes sundhedsordfører kræver ministersvar om Novo Nordisk Fondens milliard-donationer til regionerne. Samtidig ønsker han og andre politikere principper for privat støtte til sundhedsvæsenet.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, ønsker ligesom ordførerne fra Alternativet, Enhedslisten og Radikale, at der kommer retningslinjer for, hvordan det offentlige skal vurdere om donationer skal modtages i sundhedsvæsnet.

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Man bør have en fast struktur for, hvordan man vurderer fordele og ulemper ved at modtage private penge til tiltag, som har betydning for sundhedsvæsnets indretning.

Flemming Møller Mortensen
Sundhedordfører (S)

Er de mulige fordele og ulemper for patienterne og sundhedsvæsenet ordentligt belyst, når regionerne med milliarder fra Novo Nordisk Fonden centraliserer dele af diabetesbehandlingen i Danmark? Det skal sundhedsminister Sophie Løhde (V) blandt andet svare på i et kommende lukket samråd i Folketingets Sundhedsudvalg.  

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, står bag indkaldelsen. Det sker efter, at blandt andet formanden for Lægeforeningen, diabeteslæger og sundhedsøkonomer har udtrykt bekymring om satsningen på diabetesområdet.

Læs: Læger og eksperter opfordrer til debat om Novo-milliarder

0:000:00