Samler nordjyske sundhedshuse støv?

Der var bred enighed om, at manglen på praktiserende læger i yderområderne er et problem, men DF og S var ikke helt enige om, om sundhedshuse har været succesfuldt.

Mads Gluud Jørgensen

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) ville ikke anerkende, at fire nordjyske sundhedshuse ikke bliver brugt, da der er fire læger, der bruger dem. Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) havde stillet spørgsmål til ministeren i forlængelse af en artikel om selvsamme problem.

Der er i Region Nordjylland fire sundhedshuse, som har kapacitet til 35 praktiserende læger, men altså i øjeblikket kun har fire læger tilknyttet. Det, synes Liselott Blixt, ikke er holdbart.

“Vi hørte i går, at man havde fire sundhedshuse, der var bygget af Region Nordjylland til en samlet pris af 190 mio. kr. De står og samler støv,” sagde Liselott Blixt. 

"Vi skal finde ud af, hvorfor de praktiserende læger ikke kommer ind i de sundhedshuse, som man har brugt penge på,” sluttede Liselott Blixt.

Socialdemokraterne havde dog svært ved at se, hvordan sundhedshusene samlede støv, når der faktisk var praktiserende læger i husene.

“At sundhedshusene, der er blevet bygget i Region Nordjylland, samler støv, det er virkelig ikke sandt. De tre af husene har praktiserende læger, mens det fjerde sted har en speciallæge i huset," lød det fra Flemming Møller Mortensen.

"Jeg synes, det er urimeligt, at ordføreren på en måde nedgør, at man har bygget sundhedshusene. Man har gjort det af nød, fordi man har en udfordring,” sagde Flemming Møller Mortensen.

Meningsudvekslingen foregik under en forespørgsel omkring manglen på praktiserende læger, som blev debatteret i Folketinget torsdag på foranledning af Dansk Folkeparti.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Liselott Blixt

1. viceborgmester, Greve Kommune
buntmager (Lollands Buntmageri, 1986), social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Greve, 2002)

0:000:00