Sareens tilbagetog med handicapforslag vækker forundring

SERVICELOV: Socialminister Manu Sareens (R) beslutning om at trække et omstridt lovforslag om nye handicapbestemmelser tilbage mødes med både begejstring og ærgrelse. På Christiansborg afviser ordfører, at der skulle have været flertal for forslaget.

Mens handicaporganisationer jubler, så grubler KL over, hvad der gik galt. Indtil tirsdag arbejdede socialminister Manu Sareen (R) målrettet på at få gennemført en række ændringer af servicelovens bestemmelser for voksne handicappede.

Men efter at have læst de indkomne svar på en netop afsluttet høring valgte han at trække stikket på forslaget. Årsagen er ifølge ministeren selv, at høringssvarene er så kritiske over for den bebudede lovændring, at han ikke ser nogen vej udenom at trække den tilbage for at se på mulige justeringer.

Det betyder ifølge Altingets oplysninger, at der tidligst vil blive fremsat et nyt forslag i næste folketingssamling, og dermed efter al sandsynlighed først efter et kommende valg. Det skuffer i den grad KL, som længe har haft et stort ønske om at få lempet de lovgivningsmæssige rammer for støtten til voksne handicappede.

”Det kommer helt bag på os, at man nu lige pludselig trækker lovforslaget. Det er jo et spørgsmål, der hele tre gange har indgået i kommuneaftalerne med regeringen,” siger Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune og formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg.

Han har et møde med Manu Sareen på fredag, hvor han vil bede ministeren om at forklare baggrunden for, at lovforslaget er blevet trukket tilbage.

Første runde
Blandt både handicaporganisationer og faglige forbund har Manu Sareens beslutning udløst en sand jubelstemning. Men man er også helt på det rene med, at lovforslaget ikke er endegyldigt taget af bordet.

”Det er måske kun første runde, men fokus skal nu være på at få en konstruktiv dialog, hvor vi arbejder på en forenkling med udgangspunkt i en reel inddragelse af de berørte,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Han har fra starten været yderst bekymret for, hvilke konsekvenser aftalen mellem regeringen og KL ville få. Og det fremlagte lovforslag var i hans øjne en betydelig svækkelse af handicappedes rettigheder og retssikkerhed.

Blandt andet fordi lovforslaget lagde op til at inddele borgerne i tre forskellige målgrupper, som derefter ville blive afgørende for, hvilke tilbud de vil modtage. Og fordi der var lagt op til, at kommunerne fremover vil kunne vælge standardiserede hjælpemidler til eksempelvis modtagere af briller og stomi-hjælpemidler.

En glidebane
Overordnet har en lang række handicaporganisationer frygtet, at lovforslaget lagde op til kommunal kassetænkning, en udhuling af servicen og et opgør med den individuelt tilpasset støtte.

Det skal ikke mindst ses i lyset af, at kommunernes økonomi igennem de seneste år på mange måder har udfordret servicelovens bestemmelser.

”Førhen havde vi en lægefagligt funderet individuel bedømmelse med en hel del valgmuligheder både i forhold til medicin og hjælpemidler. Men efter udbudsbølgen ramte kommunerne i slutningen af 00'erne, har vi ofte set et meget smalt udvalg af hjælpemidler. Og forslaget her lagde op til en yderligere indsnævring,” siger Henrik Nedergaard, administrerende direktør i Diabetesforeningen.

Han kalder de seneste års udvikling for ”en glidebane,” hvor ønsket om at rationalisere og opnå besparelser har betydet, at man efterhånden helt misforstår, hvad en sygdom som diabetes indebærer.

KL: Ingen punisk krig 
Til forskel fra de kritiske handicaporganisationer skiller KL's høringssvar sig ud ved at være ganske positivt. Om end at man heller ikke her mener, at Manu Sareens forslag er perfekt. Blandt andet beklager KL, at der ser ud til at ske en udvidelse af målgruppen inden for visse paragraffer.

”Vi synes også, at der kunne laves nogle forbedringer i lovforslaget. Og jeg synes altid, der skal lyttes til høringssvar. Men det kommer bag på os, at han vælger at trække forslaget. Det er vi rigtig kede af,” siger Thomas Adelskov.

Han mener, at de danske handicaporganisationer har været ude med en automatreaktion med kritikken af kommunernes sparedagsorden, som lovforslaget slet ikke berettiger til.

Set fra KL's perspektiv er forslaget et balanceret udtryk for, at man også på handicapområdet skal til at arbejde med rehabiliterende indsatser. Og så er der ingen grund til at tale om en generel konflikt mellem handicaporganisationerne og kommunerne.

”Jeg synes ikke, at det her er en eller anden lang punisk krig. Og jeg er ked af, at det bliver sådan en stereotyp fortælling om kommunerne, hvor handicaporganisationerne ofte taler om kommunerne som et ondt væsen fra en fjern planet. Vi er sat i verden for at prøve at skabe en ordentlig service og prøve at hjælpe borgerne mest muligt. Og det synes jeg, vi gør en stor indsats for,” siger Thomas Adelskov.

Hvilket flertal?
På Christiansborg er man både fra højre og venstre side af Folketingssalen overrasket over Manu Sareens beslutning om at trække lovforslaget tilbage.

Ikke mindst fordi han ved gentagne lejligheder har sagt, at forslaget ikke ville svække handicappedes retstilling, men tværtimod styrke den. Og fordi han har lagt stor vægt på, at handicaporganisationer har været inddraget i forberedelsen af lovforslaget.

”Han sagde til os, at ministeriet har haft mange møder med organisationerne, og derfor mente han, at forslaget var blevet til i samarbejde med dem. Så vi er da noget overraskede over, at han trækker det. For mig ser det ud som om, at regeringen slet ikke er enig med sig selv,” siger Venstre handicapordfører, Anne Mette Winther Christiansen.

Da Manu Sareen gik ud med nyheden om, at han trak lovforslaget tilbage, sagde han samtidig, at han gjorde det på trods af, at han havde et flertal for det. Men hverken Venstre, Danske Folkeparti, Konservative eller Enhedslisten har ifølge eget udsagn sagt ja til lovforslaget.

Udvandet servicelov
SF's social- og handicapordfører, Trine Pertou Mach, har tidligere støttet op om regeringens forslag, men hun kalder nu Manu Sareens beslutning om at trække forslaget for ”en klog beslutning”. Hos Dansk Folkeparti ser handicapordfører Karina Adelsbøl ministerens beslutning som et udtryk for, at det er valgår.

Enhedslistens handicapordfører, Stine Brix, er imidlertid ikke så overrasket. Hun mener, at det er helt oplagt at trække forslaget tilbage, eftersom det har været udsat for hård kritik fra starten. Og fordi lovforslaget i hendes optik lagde sig i forlængelse af flere års udvanding af serviceloven.

”Jeg ser det helt klart som et led i en kamp om, hvorvidt vi skal have en servicelov, der baserer sig på rettigheder og det individuelle skøn, i forhold til hvad den enkelte borger har brug for. Eller om vi skal have en servicelov, som er nemmere at styre økonomisk for kommunerne,” siger Stine Brix.

Hun mener derfor heller ikke, at der er nogen grund til at have ondt af KL eller kommunerne, fordi lovforslaget nu er taget af bordet.

Inddraget på skrømt
Det gør Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer heller ikke. Når han opfordrer til en ”reel” inddragelse af handicaporganisationerne, er det, fordi han fornemmer, at man indtil nu kun er blevet lyttet til på skrømt.

For han forventer ikke, at hverken KL eller Finansministeriet har opgivet at følge deres økonomiaftale til døren.

”Det lovforslag bærer jo præg af, at det er hensynet til økonomistyringen og kommunernes prioritering, der ligger til grund. Og det er jo det, der sker, når man lægger socialpolitikken over i Finansministeriet og økonomiforhandlinger med KL,” siger Thorkild Olesen.

Og hos KL er forventningen da også, at regeringen vil leve op til sin aftale.

”Det er tredje gang, det har stået i en økonomiaftale, og vi bliver jo skoset og straffet, hver eneste gang vi ikke holder os inden for den aftalte ramme. Så jeg har selvfølgelig også en forventning om, at regeringen holder de aftaler, som vi indgår med dem,” siger Thomas Adelskov.

Det var ikke muligt at få et interview eller en kommentar fra socialminister Manu Sareen tirsdag.

Forrige artikel Massiv advarsel til Løkke: Hold fingrene fra Sundhedsstyrelsen Massiv advarsel til Løkke: Hold fingrene fra Sundhedsstyrelsen Næste artikel Regioner undrer sig over ministerudmelding