Debat

SKI: Vi hjælper det offentlige med at købe klogt ind

REPLIK: Der er ingen grund til at bekymre sig over SKI’s arbejde, da det altid vil være kommunernes behov, der afgør indkøbene, skriver udbudsdirektør i SKI Christian Lunding som modsvar til tre sundhedseksperters bekymring.

Et af kommunernes store indkøb, hvor SKI i dag har en aftale på området, er indkøb af engangshandsker til sygeplejen. 
Et af kommunernes store indkøb, hvor SKI i dag har en aftale på området, er indkøb af engangshandsker til sygeplejen. Foto: colourbox.com
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Chrisitan Lunding
Udbudsdirektør i Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) 

Hvem ønsker at betale for meget for mælk, plaster eller den nye tablet? I vores private indkøb foretrækker vi at købe det, vi har brug for, til en lav pris. I det offentlige stræbes ligeledes efter kloge indkøb, så vi alle sammen får mere for skattekronerne. Derfor er SKI sat i verden for at effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb, og vi dækker i dag cirka 2 procent af det offentlige indkøb.

SKI tager derimod ikke stilling til kommunerne og borgernes behov, og vores aftaler påvirker ikke bevillingspraksis og den generelle indkøbspolitik i kommunerne. Den opfattelse kunne man desværre få, når man læser et debatindlæg i Altinget 19. april.

Kommunerne bestemmer selv
Indlægget var skrevet af Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, Morten Rasmussen, direktør for Dansk Rehab Gruppe samt Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen. De tre skribenter så med ”stor bekymring på det arbejde, som i øjeblikket pågår i regi af Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som vi fornemmer lægger op til endnu flere standardiseringer og fællesindkøb, end vi har i dag på hjælpemiddelområdet”.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Jeg kan dog afvise, at der skulle være noget at være bekymret for. Det er nemlig kommunernes behov, der afgør, hvilke varer der findes på SKI’s rammeaftaler. Kommunerne bestemmer derfor naturligvis selv, hvad der skal være omfattet af aftalerne.

Indkøb er i samfundets interesse
SKI udarbejder aftaler på indkøbsområder, hvor varer bliver brugt på tværs af kommunegrænser og andre offentlige myndigheder. Ikke overraskende er der på mange indkøbsområder et stort overlap af indkøbte varer blandt landets 98 kommuner.

SKI tager ikke stilling til kommunernes aftalebehov. Det ved kommunerne bedst selv, og det formidles til SKI i aftaleudformningen. 

Chrisitan Lunding
Udbudsdirektør, SKI

Som eksempel kan nævnes engangshandsker til sygeplejen. Her blev der på tværs af danske kommuner købt ind for cirka 80 millioner kroner i 2014. Dette var på et tidspunkt, hvor SKI ikke havde en aftale på området. Næsten 40 procent af omsætningen lå på to næsten ens handsker.

Borgeren på f.eks. plejehjemmet vil få den samme oplevelse, om personalet bruger en vare købt ind på en fælleskommunal SKI-aftale eller via den enkelte kommunes aftale. Til gengæld dokumenterer fakturaerne, at der ofte er meget stor forskel på priserne, hvilket medfører en unødvendig samfundsmæssig meromkostning.

Derudover kommer merudgifterne til kommunernes og leverandørernes tidsforbrug, når der gennemføres mange, små udbud m.m. Tilsvarende er det også mere bøvlet, når leverandørerne skal kontraktstyre flere individuelle kontrakter med særskilte krav og nuancer. Samlet bliver der sparet – eller frigivet – midler, som kan bruges på noget andet. Det er samfundets fælles interesse at bruge pengene bedst.

Set i det perspektiv er standardiseringer ikke lig med dårlige varer eller services til borgeren. Det er blot klogt indkøb af varer, som allerede købes.

I dialog med brugerne
Det er vigtigt, at kravene til varesortimentet på en fælleskommunal aftale matcher behovet. Udover brugerdialogen indhenter SKI også markedsoplysninger gennem analyser, data, leverandørhøringer og øvrig branchedialog.

Undervejs i udbudsprocessen inddrages kommunale indkøbsansvarlige og fagpersonale bl.a. i en såkaldt projektgruppe. Gruppen mødes med en fast aftalt frekvens, så de hele tiden er involveret i aftalens udformning. På den måde sikrer SKI, at rammeaftalerne dækker indkøbsbehovet.

Som eksempel kan nævnes den fælleskommunale aftale om sygeplejeartikler, hvor bl.a. sårsygeplejersker indgik i behovsafdækningen og i kvalitetstestning af de tilbudte produkter.

SKI tager ikke stilling til kommunernes aftalebehov. Det ved kommunerne bedst selv, og det formidles til SKI i aftaleudformningen. SKI arbejder derimod med det, vi har gjort mange gange: Nemlig at lave aftaler, der effektiviserer indkøbet, matcher det offentliges behov og sikrer stærk konkurrence.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00