Søren Brostrøm: HPV-vaccination redder liv

REPLIK: Det gør ondt, når Dansk Handicap Forbund sår offentlig tvivl om Sundhedsstyrelsens motiver, skriver direktør Søren Brostrøm i en replik til Altinget. Det handler om at genskabe tilliden til HPV-vaccinen – for faktum er, at den redder liv. 

Af Søren Brostrøm
Direktør for Sundhedsstyrelsen

Jeg kan slet ikke genkende det billede, som Landsformand Susanne Olsen og Direktør Jens Bouet fra Dansk Handicap Forbund forsøger at fremstille af et Danmark, hvor læger trues til ikke at indberette bivirkninger eller til at tie – og hvor lægefaglige observationer bliver tilsidesat.

Tværtimod har vi fra Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens side været i en meget tæt dialog med fagfolk på området, og vi har naturligvis lyttet til de bekymringer og observationer, der er kommet. Og vi har ofte og tydeligt understreget, at lægerne har pligt til at indberette formodede bivirkninger.

Tilliden skal genskabes
Det er vigtigt, at vi får genskabt tilliden til vaccinationsprogrammet. Vi ved, at HPV-vaccination kan forebygge livmoderhalskræft, og vi redder liv ved at forebygge kræft.

Screeningsprogrammet for livmoderhalskræft er ikke perfekt, og der kan også være skadevirkninger ved at blive screenet, for eksempel unødvendige keglesnit. Hvis vi effektivt skal forebygge livmoderhalskræft, er det vigtigt, at så mange forældre som muligt tager imod tilbuddet om HPV-vaccination til piger i 12-års-alderen.

Ny vaccine på markedet
Livmoderhalskræft er en forfærdelig sygdom, som rammer ofte meget unge kvinder, og som hvert år koster ca. 100 kvinder livet.

Det er baggrunden for, at vi i januar 2009 indførte HPV-vaccination til piger som en del af det almindelige børnevaccinationsprogram. De vacciner, vi har brugt, beskytter mod de hyppigste højrisikotyper af HPV, som er årsag til 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Med en ny vaccine, der kommer på markedet næste år, vil man kunne beskytte mod syv højrisikotyper af HPV, som er årsag til 90 % af tilfældene. Forståelsen af sammenhængen mellem HPV og livmoderhalskræft og udviklingen af HPV-vaccineteknologien er at af de større lægevidenskabelige gennembrud i de seneste årtier og har da også udløst en Nobelpris.

Det er fantastisk, at man ved at vaccinere potentielt kan udrydde en kræftsygdom, der rammer unge kvinder!

HPV-vaccinen redder liv
Derfor gør det mig ondt, når landsformanden og direktøren for en af landets store interesseorganisationer går ud og offentligt sår tvivl om Sundhedsstyrelsens motiver.

Vaccinen redder liv – og det er for mig det altoverskyggende argument for, at vi i Danmark skal tilbyde og anbefale alle unge piger at blive vaccineret fra 12-års-alderen. Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat, at fordelene ved at blive vaccineret langt opvejer de mulige skadevirkninger ved vaccinen.

Bivirkninger kan forekomme
Vi har aldrig fornægtet, at HPV-vaccinerne kan give bivirkninger – lige som al anden medicin og alle andre vacciner. Før vaccinerne blev godkendt at lægemiddelmyndighederne, forelå der grundig dokumentation for effekt og sikkerhed. Alle formodede bivirkninger, der indberettes, bliver overvåget tæt af Lægemiddelstyrelsen. Nogle bivirkninger er kendte og er allerede beskrevet i de godkendte produktinformationer. Nye formodede bivirkninger vurderes grundigt, blandt andet for at se, om der er andre sygdomme eller omstændigheder, der kan forklare symptomer og observationer.

For at få sikker viden om sammenhæng mellem vaccinerne og nye formodede bivirkninger ser man blandt andet på, om et eller flere symptomer eller sygdomme forekommer oftere hos vaccinerede end hos ikke-vaccinerede.

I de store befolknings-undersøgelser, der er lavet indtil nu, er der ikke fundet sammenhæng mellem HPV-vaccination og en række alvorlige sygdomme, herunder nervelidelser og autoimmune sygdomme.

Det er fakta.

Men samtidigt anerkender vi også, at der er mange hundrede piger og unge kvinder, som er syge, som overvejer, om vaccinationen kan have gjort dem syge, der har behov for at få at vide, hvad de fejler, og som skal behandles. Dem tager vi ikke som gidsler. I Sundhedsstyrelsen tager vi dem meget alvorligt, og vi vil gerne gøre, hvad vi kan, for at de får bedre hjælp.

Arbejdsgruppe skal sikre ensartede tilbud
I foråret besluttede regionerne at oprette fem regionale centre, som skulle give pigerne og de unge kvinder, med deres meget komplicerede sygdomsbillede, én indgang til sundhedsvæsenet.

Det har vist sig sværere end forventet at finde frem til den rigtige måde at modtage, vurdere og behandle pigerne. Sundhedsstyrelsen er her i efteråret blevet sat i spidsen for en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til de faglige rammer for udredning og behandling, så patienterne sikres ensartede tilbud af høj kvalitet, uanset hvor i landet de henvender sig.

Arbejdsgruppen er bredt sammensat med repræsentanter for regionerne, for de fem centre og andre lægefaglige eksperter. Synkopecenteret på Frederiksberg er selvfølgelig også med.

Og der er mange faglige perspektiver. I den forbindelse indgår diskussionen af funktionelle lidelser også, og det handler ikke om at placere skyld på de unge kvinder og deres familier. Men om, at vi som Sundhedsstyrelsen skal forholde os bredt og åbent til problemer og til den bedste viden på området.

Ellers kan vi ikke være med til at sikre en god udredning og behandling.

Forrige artikel Kræftens Bekæmpelse: Fasthold fakta om HPV-vaccinen Kræftens Bekæmpelse: Fasthold fakta om HPV-vaccinen Næste artikel BPK:  Giv patienten mere tryghed BPK: Giv patienten mere tryghed