Stop for stangstive studenter

Anbefalinger, information og viden er tilsyneladende ikke nok til at få de unge i gymnasiealderen til at sætte proppen i flasken. Alkohol er blevet en del af de unges kultur.

Morten Grønbæk
Formand, Vidensråd for Forebyggelse

Af Morten Grønbæk
Formand, Vidensråd for Forebyggelse

At danske unge er europamestre i druk kommer næppe som en overraskelse for ret mange. Den historie er blevet skrevet igen og igen i de senere år.

Til gengæld vil det måske overraske en del, at de nyeste undersøgelser rent faktisk viser et fald i andelen af 15-årige, der drikker alkohol.

En del af faldet kan muligvis tilskrives de restriktioner, der er indført for unges køb af alkohol samt det stigende fokus, der har været på unges drukvaner og de uheldige konsekvenser, der er forbundet med et stort alkoholindtag.

Det handler om fx vold, ulykker og uønsket sex på kort sigt samt lever- og hjerneskader på længere sigt.

Selvom det går den rigtige vej, er der dog lang vej igen, før vi kan læne os tilbage og sige, at missionen om at få danske unge til at drikke mindre er lykkedes.

Alkohol er ungekultur
Siden 2002 er andelen af danske 15-årige, der drikker alkohol ugentligt, faldet med 22 % for drenge og 20 % for piger.1 Det fremgår af Skolebørnsundersøgelsen 2010, der for nylig blev offentliggjort. Og det er jo i sig selv rigtig fint.

Men til gengæld kommer der et stort udslag på alkoholbarometeret, når de unge rammer gymnasiealderen mellem 16 og 20 år.2 Så går de unge for alvor til de våde varer.

De tillægger sig et uhensigtsmæssigt drikkemønster med alkohol på hverdage og massiv druk i weekenden. Og det er snarere reglen end undtagelsen, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger overskrides.

Anbefalinger, information og viden er tilsyneladende ikke nok til at få de unge i gymnasiealderen til at sætte proppen i flasken. Alkohol er blevet en del af de unges kultur. Der skal knappes bajere op, køres shots eller bælles breezere for at være en del af gamet. Og det er bestemt ikke altid, at det handler om egentligt gruppepres. Oftest er det bare sådan, det er. Spørgsmålet er bare, hvem har ansvaret, og hvad skal vi gøre ved det?

Unge sejler i egne alkoholsøer
Der er ingen tvivl om, at der sker et markant skifte fra folkeskolen til gymnasiet. En af grundene kan tilskrives forældrene, der simpelthen slipper tøjlerne og lader deres børn sejle i deres egen alkoholsø. Ud fra devisen om, at de nu er voksne og kan tage vare på sig selv.

En anden grund kan være det faktum, at gymnasierne som selvejende institutioner kan have en interesse i at rekruttere så mange elever som muligt. Og her spiller festerne også en rolle.

Fester tiltrækker gymnasieelever
For nyligt var jeg til et møde med rektorer og elevrådsformænd fra de københavnske gymnasier, som var arrangeret af sundheds- og omsorgsborgmesteren på Københavns Rådhus.

Her kom det blandt andet frem, at gymnasier ikke kun konkurrerer på at levere god undervisning. Flere gymnasier bryster sig af at holde de fedeste fester for at tiltrække så mange elever som muligt.

Om det er et problem eller ej at bruge alkohol som lokkemad, er rektorerne ikke helt enige om. Men de fleste giver udtryk for, at de er bange for at miste kunder i butikken, hvis de indfører en restriktiv alkoholpolitik. Det er ærgerligt, når meget tyder på, at det lige præcis er strammere restriktioner, der skal til for at få bugt med de unges drukvaner.

Uddannelser skal have alkoholpolitik
Mit forslag er, at vi stiller krav om, at gymnasierne og de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner har en alkoholpolitik med klare regler for udskænkning af alkohol og afviser plørefulde elever til skolens fester.

Men det er ikke kun uddannelsesinstitutionerne, der har ansvaret for at forhindre unge i at drikke sig i hegnet. Det er velkendt, at mange værtshuse og caféer nyder godt af at være placeret i nærheden af skolerne og deres købelystne elever. Her kan kommunerne fx overveje, om det er fornuftigt at give alkoholtilladelser til beværtninger klos op ad gymnasier, tekniske skoler og andre steder, hvor unge har deres daglige gang.

Alkohollovgivning skal overholdes
Det er også et stort problem, at det eksisterende forbud mod salg af alkohol til unge langt fra altid bliver håndhævet. Det er fortsat alt for let for unge at købe alkohol uden at skulle vise legitimation.

Myndighederne bør derfor skærpe kontrollen med de butikker og udskænkningssteder, der sælger alkohol. Og det skal have mærkbare konsekvenser, hvis lovgivningen ikke overholdes.

Den nye lovgivning, der forhindrer unge under 18 år i at købe stærk alkohol, er godt nok et skridt i den rigtige retning, men det er et mudret signal, der sendes, når de unge fortsat kan købe øl, vin og Bacardi Breezers med et lavere indhold af alkohol. Det er blot et spørgsmål om mængde, før den ønskede virkning indtræffer.

Desuden er alkoholproducenter begyndt at lave nye typer af drikkevarer med en alkoholprocent på under 16,5 % (så det ikke går under kategorien "stærk alkohol"), der netop er målrettet unge under 18 år. Derfor burde man fra national side overveje at hæve aldersgrænsen for køb af alle typer alkohol til 18 år.

Ønsker vi for alvor at nedsætte de unges alkoholforbrug, så handler det om at droppe berøringsangsten og bruge de midler, samfundet har til - på begavet vis - at sætte hindringer i vejen for unges adgang til alkohol. Det virker!

1. M Rasmussen & P Due. Skolebørnsundersøgelsen 2010. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

2. Kræftens Bekæmpelse & Sundhedsstyrelsen. Unges livsstil og dagligdag 2008 (MULD-rapport nr. 7). 2009