Styrelsesdirektør: Jeg fjernede afsnit om ressourcer 

TILSYN: Både Sundhedsstyrelsens direktør, Else Smith, og Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, udtaler sig nu i sagen om det fjernede centrale afsnit i styrelsens redegørelse om Mejlhede-sagen til Astrid Krag (S). 

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Sundhedsstyrelsens administrerende direktør, Else Smith, afviser, at hun er blevet presset til at fjerne et centralt afsnit i en redegørelse til daværende SF-sundhedsminister Astrid Krag om baggrunden for Mejlhede-sagen. 

”Jeg besluttede at lade ressource-aspekterne af Sundhedsstyrelsens redegørelse om speciallæge Arne Mejlhede udgå, fordi jeg mente, at de ville fjerne fokus fra de væsentligste aspekter i redegørelsen. Min beslutning blev drøftet med departementet inden oversendelsen af den endelige redegørelse,” siger Else Smith i en pressemeddelelse.

I sidste uge kunne Ugeskrift for Læger afsløre, at et afsnit i en redegørelse om tilsynsforløbet med psykiateren til daværende sundhedsminister Astrid Krag i maj 2013, var uden et helt bestemt afsnit. I afsnittet forklarede embedsmændene, at en del-årsag til den langsomme sagsbehandling skyldtes mangel på ressourcer. 

0:000:00