Styrelsesdirektør til forsker: Jeg har ikke et problem med at være kvinde

KRONIK: Forsker Sidsel Vinge er træt af, at Twitter-brugere reagerer på, at der mangler kvinder i paneldebatter. Men køn er et relevant benspænd at give sig selv. For ofte ligner panelerne det, som alle har hørt og set før, mener styrelsesdirektør Lisbeth Nielsen.

Af Lisbeth Nielsen
Direktør, Sundhedsdatastyrelsen 

Sidsel Vinge er træt af hele tiden at tale om køn.

I sin kronik i Altinget 17. september indvier hun os i, hvor galt det står til, og hvor tåbeligt det er, når nogen reagerer på fraværet af kvinder i eksempelvis paneldebatter.

Hun blev så træt af et tweet, der påpegede, at der kun var mænd i panelet om ledelse i sundhedsvæsenet på Dagens Medicins konference, at hun på Twitter svarede, at "kritikken ikke er fair eller relevant, der tales ledelse! Ikke fødsler!".

Det er vist godt, at det var en kvinde, der fremførte det argument. Ikke mange mænd havde overlevet at fremføre en så absurd argumentation og så i en kronik at køre i grøften et par gange mere i forsøget på at få debatten op midt på vejen.

Jeg forstår godt, at Sidsel Vinge vil vælges i kraft af sine kompetencer og ikke sit køn. Det vil jeg da også. Jeg synes også, at det er en løjerlig sms-kommunikation, der ledsager kronikken, hvor hun bliver bedt om at pege på en anden kvinde til en podcast.

Det ufortalt forstår jeg godt efterspørgslen på "en anden Sidsel Vinge", for hun er en gevinst for Altingets podcast på grund af sin stærke kombination af baggrund i forskning og det kommunale sundhedsvæsen og de klare synspunkter, som hun lægger for dagen.

Så hører vores enighed også så småt op. Jeg synes i modsætning til Sidsel Vinge ikke, at vi taler særligt meget om køn.

Køn er og bliver godt benspænd
Jeg oplever, at det er upopulært at tale om kønsdiversitet i Danmark. Det ødelægger den gode stemning.

Skal vi ikke hellere gøre noget for dem, som det er rigtigt synd for? Hvide veluddannede kvinder skulle hellere gå op i noget vigtigere.

Man må forstå, at det er et nulsumsspil. Hvis man mener noget om kønssammensætning i en paneldebat, kan man ikke forholde sig til væsentlige forskningsresultater i en anden.

Sandheden er bare, at få ting kommer af sig selv, og ligestilling er helt sikkert et godt eksempel.

Jeg var en af dem, der på Twitter undrede mig over, at et panel om ledelse på tværs i sundhedsvæsenet var "all male".

Fordi det er let at komme i tanke om kvinder på relevante poster og med holdninger til ledelse, der kunne være lige så interessante at høre på som de seks mænd, som jeg har stor respekt for.

De var et sikkert bud på et allround-afslutningspanel, der kunne have fået hvilket som helst emne i sundhedsdebatten stukket ud og gjort det godt.

Min pointe her er, at hvis vi altid vælger de samme velkendte stemmer, er der risiko for, at vi kører videre i samme rille og repeterer de samme synspunkter.

Køn er i mine øjne et godt benspænd at give sig selv, når man skal finde folk. Ikke det eneste. Men det er desværre stadig relevant. Så hurtigt går det ikke af sig selv.

Udbredt bias med at vælge kendte ansigter
Jeg er lykkelig overbevist om, at jeg er blevet styrelsesdirektør i min egen ret. Jeg trives rigtigt godt i den digitaliseringstunge del af sundhedsvæsenet, hvor der er mindst lige så mange mænd som kvinder. Jeg tænker faktisk ikke over mit køn i mit arbejdsliv.

Der er kommet flere kvinder på sundhedsvæsenets ledende poster end for bare ti år siden. Vi har ikke fået særbehandling, og jeg tror også, at de fleste vil betakke sig for det.

Så hvorfor overhovedet gå op i det? Hvorfor handler diversitet også om køn? Og er der overhovedet et problem, som er værd at tale om? Er det ikke bare naturlig selektion, der gør, at vi har de ledere og paneldeltagere, vi har?

For mig handler det om at få de bedst kvalificerede i tale, hvad enten der er tale om en paneldebat, en podcast eller en faglig opgave.

Hvis man skal sikre sig de bedste folk, giver diversitet mening, når man sætter et panel eller en gruppe sammen.

Relevant viden og kompetence, organisation, geografi, sektor og faglighed er diversitetskriterier, som vi alle kan i søvne.

Men køn er et relevant benspænd at give sig selv oveni, for i mange tilfælde vil man sidde med et panel eller en medarbejder eller leder, der ligner noget, som alle har hørt eller set før.

Det er en kendt bias, at vi vælger dem, som vi plejer at se. Talrige undersøgelser viser, at de fleste af os har tendens til at opfatte mænd som mere kompetente.

Det illustrerer Sidsel Vinge så glimrende ved at nævne, at hun ikke specielt har brug for at spejle sig i kvinder, for der er en del af dem, der er "arrogante eller plain uvidende".

Jeg tror ikke, at der er belæg for, at de karaktertræk gør sig mere gældende for kvinder end mænd.

Men det er åbenbart Sidsel Vinges observation.

Diversitet giver bedre offentlig forvaltning
Jeg er af den overbevisning, at der er brug for en bred palet at spejle sig i.

Det er sjældent, at man finder nogen, der har hele pakken. Men det er forstemmende, hvis der slet ikke er nogen, som man kan spejle sig i.

Når jeg deltager i statslige topledermøder, er kvinderne få (20 til 25 procent). Der er en stærk overvægt af mandlige statskundskabere, der har trådt deres fuldmægtigsko i Finansministeriet, er blevet kontorchefer i et departement, afdelingschefer i et andet, og nu er blevet styrelsesdirektører eller departementschefer.

De færreste har været uden for Slotsholmen, og de færreste kommer længere væk end til en styrelse. De er utroligt dygtige og skarpe hoveder. De er endda sympatiske.

Men det er en meget monokrom palet at lade sig inspirere af, og jeg tror, at vi vil få bedre offentlig forvaltning af at se mere diversitet i det lag.

I Sundheds- og Ældreministeriet brillerer vi i den sammenhæng med et ledelsesteam med variation i faglig baggrund og erfaringer fra flere sektorer.

Kvinder holder igen
Diversiteten kommer bare ikke helt af sig selv.

Talrige undersøgelser dokumenterer, at kvinder er mere tilbageholdende med at søge stillinger, hvor de ikke opfylder alle kriterier, og at både mænd og kvinder vurderer mænd mere lempeligt end kvinder, når de læser et cv.

Kvinder venter i højere grad på at blive opfordret til at avancere end mænd. Så hvis jeg vil have de bedste kandidater, skal jeg udfordre min egen potentielle bias. Og sige til kvinderne, at de ikke skal sætte sig og vente på at blive spurgt, men tage sagen i egen hånd.

I min egen organisationer er der en overvægt af mænd i de meget tekniske stillinger og kvinder i djøf-stillingerne. Men det er i opbrud.

Om det er udtryk for en bias i vores rekruttering eller talentmassen, kunne være interessant at blive klogere på.

Det samme gælder, om vi afspejler vores omverdens sammensætning i øvrigt.

Kvinder har ikke særlige kvaliteter
Ligesom Sidsel Vinge abonnerer jeg ikke på det synspunkt, at der er særlige kvindelige kvaliteter eller kompetencer.

Men der er endnu en vis variation i karrieremønstrene og den faglige baggrund bredt set.

Når jeg ser på min ledergruppe og lederkolleger, som består af nogenlunde lige mange mænd og kvinder, så er vi ganske forskellige, men jeg kan ikke se kønnet som afgørende for, hvordan vi leder. Faglig, organisatorisk og personlig baggrund betyder mere for lederadfærden.

Hvis jeg skal læne mig ud og pege på en adfærd, der er mere udbredt blandt mandlige ledere end kvindelige, så er det at fremhæve egne bedrifter og udtale sig skråsikkert om emner, som man ikke nødvendigvis har stor indsigt i.

Her er det min erfaring, at det reduceres, når begge køn er til stede. Andre dynamikker kan givetvis gøre sig gældende i forsamlinger med udelukkende kvinder. Der kommer jeg bare ikke så tit.

Jeg mener, at der er en pointe i, at vi også ser på køn, når vi skal sætte det bedste hold. Og mit ego kan godt bære at blive bedt om at være den kvindelige paneldeltager, hvis det tjener et større formål.

Så I sender bare en sms, Altinget.

Forrige artikel Geriatikerformand: Oprydning i medicinskabe er lægernes ansvar Geriatikerformand: Oprydning i medicinskabe er lægernes ansvar Næste artikel Kræftens Bekæmpelse: Tobakspenge skal ikke finansiere sygeplejersker Kræftens Bekæmpelse: Tobakspenge skal ikke finansiere sygeplejersker