Sundhed Danmark: Se patientforløb som en vare

Af Jesper Luthman
Branchedirektør i Sundhed Danmark – Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

Det handler om bundlinjen. Om at have et klart mål for sin forretning – og en strategi for, hvordan du når derhen. I business-sektionen fremhæves dygtige direktører: ”Se, han har gjort det godt, han har lavet overskud og vækstet virksomheden!” Men hvorfor er det relevant at læse business-sektionen? Jo, for hvad nu hvis vi anskuede sundhedssektoren med en tilgang som her?

For selvom det danske sundhedsvæsen er blevet tilført milliarder af kroner de seneste år og måske er den væsentligste årsag til, at det offentlige forbrug er så højt i Danmark, så er tilfredsheden med sundhedsvæsenet rekordlav.

Mandag Morgen spurgte før sommeren danskerne om deres syn på sundhedsvæsenet. Det er desværre ikke så positivt. Og den største skandale i det danske sundhedsvæsen i dag er, at ingen tager et sammenhængende ansvar for patienten. Der er nemlig store udfordringer med manglende sammenhængende patientforløb. Problemer med overgange mellem sygehus til almen praksis og kommunen. Manglende koordinering. Deraf forkert medicin, ikke-rettidig behandling og frustrerede patienter og pårørende.

Ville ikke overleve som privat virksomhed
Men hvad nu hvis et sammenhængende patientforløb skulle sælges som en vare? Ville direktøren blive fremhævet i avisen for det produkt, vi har i dag? Ville den private virksomhed overleve? Nej. Det er det korte svar. Vi er måske nogenlunde klar på målet – patienten/borgeren skal have den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt af den rigtige sundhedsfaglige person. Men så begynder det at blive mere mudret – for på sygehus, almen praksis og kommune arbejder man efter forskellige mål, med forskellige budgetmodeller og nogle gange endda konfliktende økonomiske incitamenter. Der er måske en beskrevet ledelsesstruktur, men den store forskel er, at hos den private virksomhed er det direktørens ansvar at sikre, at alle aktiviteter understøtter strategien.

Ingen påstår, at det er nemt at overdrage stafetten fra læge til læge, til sygeplejerske og ud i kommunen. Men det er ikke ligefrem et nyt problem i sundhedssystemet. Det kræver et skarpt øje for problemet og systemer til at sikre den rette information. Ellers går det galt. Måske kunne man lære fra private virksomheder. For når det går galt i sundhedsvæsenet, er de menneskelige konsekvenser store. Med menneskelige og samfundsmæssige omkostninger til følge. Spildet i den samlede sundhedssektor er enormt.

Så hvis et sammenhængende patientforløb var en vare med en forretningsplan, ville direktøren kigge på gabet mellem der, hvor vi er, og hvor vi ønsker at være i fremtiden. Kun på den måde kan vi komme væk fra, hvad der er bedst for siloerne, til hvad der er bedst for patienten og borgeren.

Jesper Luthman
Branchedirektør i Sundhed Danmark

Direktøren ville klarlægge, hvor vi er lige nu. Det, vi også kalder en baseline. Definere styrker og svagheder i de nuværende patientforløb, hans virksomhed leverer. Og han vil have et klart kundefokus, så forløbene understøtter både kvalitet og kundes ønsker.

Direktøren kan redde kronikeren
Lad os tage udgangspunkt i en patientgruppe, som privathospitalerne får flere og flere af - den tværfaglige kroniske smertepatient. Det er en gruppe, der har været igennem rigtig meget forskellig behandling, inden de bliver visiteret til en tværfaglig indsats. De har talt mange gange med deres egen praktiserende læge. De har været til behandling på sygehus og smertecenter i flere omgange. De har modtaget rehabilitering og funktionsvurdering i kommunen. Igen besøgt almen praksis og kommet i behandling igen med eventuel ny medicin. Der er samlet en masse dokumentation som henvisninger, behandlingsplaner, lægeattester og prøver, der bliver taget undervejs. De har skiftet kontaktperson undervejs mange gange. Og de har fra mange sider fået tonsvis af information.

Men det kan direktøren tegne. Fire fine siloer – almen praksis, sygehus, kommune og eget hjem. Og han ved, hvad der sker i siloen. Men til forskel fra det offentlige kan han tegne en ring om det samlede forløb. Her tegner alle deres egen cirkel. Og optimerer den. Direktøren definerer en samlet værdikæde, der hænger sammen. Hvor ingen slipper, før en anden tager over.

Med udgangspunkt i fagligheden, så vi undgår fejl eller for meget eller forkert indsats. Så vi fastholder patienten/borgeren i eget hjem, plejehjem eller på arbejde. Alt andet koster dobbelt – både i de direkte omkostninger til behandling, men også de indirekte omkostninger fra tabt arbejdsfortjeneste, større træk på medicin og mere hjemmehjælp.

Ikke ressource-stærke er særligt udsat
For den tværfaglige kroniske smertepatient er der flere forskellige udfordringer. Som kroniker kommer man forbi mange fagligheder og personer. Det kræver derfor et stort koordinationsarbejde og informations- og vidensdeling på tværs af fagligheder og sektorer, da ansvaret er fordelt på rigtig mange.
Det er desværre ikke altid, at informationsdeling er så ligetil. Ligesom at forskellige økonomiske incitamenter, styringsrationaler og arbejdskulturer ofte bidrager til, at sammenhængen ikke skabes. Det resulterer i, at patienterne falder ned mellem to stole

Og især ikke-ressourcestærke kronikere er meget udsatte. Det at finde hoved og hale i eget forløb kan være en umulig opgave. Og kompleksiteten stiger, når der også er socialfaglige problemstillinger i relation til kommunen, som praktiserende læge ender med at skulle løse – blandt andet fordi de ikke kan håndtere den information, de har fået. Hvis de har fået den, så de kan navigere mellem systemerne.

Det resulterer igen i, at unødvendige ressourcer bliver brugt.

Men hvad hvis man kunne samle disse fagligheder og ansvar under én? Det ville skabe større synergi og mane silotænkningen til jorden. Den private direktør ser en mulighed her. Ved at se forløbet samlet og kunne styre det samlede forløb kan både udfordringer og styrker findes, og fejlene kan findes og rettes.

Videndeling som præmis for succes
Direktøren vil sikre, at når vidensdeling mellem fagligheder og information til patienten er præmisser for succes, så skal der bruges ekstra kræfter og ressourcer på det. For det giver bedre effekt. Hvad han ikke selv har af faglighed, vil han ansætte sig til eller få igennem samarbejder med andre virksomheder – eller offentlige enheder. For det handler ikke om ham – men om kunden og produktet. Han sikrer, at alle fagligheder – læger, fysioterapeut, sygeplejerske og psykolog samles om patienten. Sikrer, at andre aktører som praktiserende læge og kommune altid kan få den relevante viden om borgeren. Og ser det ikke som en udgift, men som en investering, der i sidste ende gavner både patient og samfundet – og sparer virksomheden penge i et forløb, der så kan give et overskud.

Så hvis et sammenhængende patientforløb var en vare med en forretningsplan, ville direktøren kigge på gabet mellem der, hvor vi er, og hvor vi ønsker at være i fremtiden. Kun på den måde kan vi komme væk fra, hvad der er bedst for siloerne, til hvad der er bedst for patienten og borgeren. De danske sundhedsvirksomheder inviterer gerne til opstartsmøde!