Debat

Sundhedsøkonom: Sundhedsplatformen blev valgt på baggrund af hypoteser

DEBAT: Der skal stilles højere krav til den empiriske dokumentation bag administrative beslutninger i sundhedsvæsenet, skriver sundhedsøkonom Jes Søgaard på baggrund af forløbet op til beslutningen om Sundhedsplatformen.

Business casen omkring Sundhedsplatformen er udarbejdet efter statens forskrifter, men de stiller ikke høje nok krav, mener sundhedsøkonom Jes Søgaard.
Business casen omkring Sundhedsplatformen er udarbejdet efter statens forskrifter, men de stiller ikke høje nok krav, mener sundhedsøkonom Jes Søgaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jes Søgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jes Søgaard
Professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet

Bag beslutningen om valg af Sundhedsplatformen som det nye it-sundhedssystem i Region Hovedstaden og Region Sjælland lå nogle business cases udarbejdet fra 2012 til 2015 af Region Hovedstaden.

I den sidste fra oktober 2015 konkluderedes: "Samlet vurderes det, at Sundhedsplatformen er en såvel økonomisk som kvalitativ attraktiv investering" (se boks). Sundhedsplatformen koster 2,8 milliarder kroner i de to regioner, men pengene kommer dobbelt tilbage med effektivisering og bedre patientsikkerhed – og hertil kommer bedre service, større patienttilfredshed og bedre medarbejdertilfredshed.

Det fik regionsrådene, sundhedspersonalerne og borgerne at vide for tre år siden af koncerndirektionerne.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Udviklingen har desværre vist noget andet. Her i forsommeren kritiserede Statsrevisorerne forløbet op til valg og ibrugtagning af Sundhedsplatformen. Også business casen blev kritiseret i Rigsrevisionens rapport.

Business case mangler præcisering om datagrundlag
Region Hovedstadens business case er kritiseret for at være alt for optimistisk i sine forudsætninger, og at disse forudsætninger er, om ikke grundløse, så ganske udokumenterede. Sagen er imidlertid, at business casen udarbejdedes helt efter statens forskrifter om udarbejdelse af business cases og beslutningsgrundlag i øvrigt for offentlige it-investeringer.

Data og datadeklaration skal ikke afskrække, men kvalificere, nuancere og disciplinere udarbejdelsen af beslutningsoplæg til vores politikere. Den bevidste datadeklaration kan synes omstændelig, men er vigtig.

Jes Søgaard
Sundhedsøkonom, Kræftens Bekæmpelse

Disse vejledninger er gode med konkrete og fornuftige anvisninger, så vores politikere får et godt og systematisk grundlag at træffe beslutninger ud fra. På ét punkt savner jeg præcisering, og det er om selve datagrundlaget.

Forslag til Sundhedsplatformens funktionaliteter   
I "Vejledning til statens business case model" udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen anføres det, at "En business case er aldrig bedre end de data, den består af".

Sandt nok, men det er tankevækkende, at "data" så defineres som forudsætninger på tal-form – logiske hvis-så-slutninger. I Region Hovedstadens business case står der, at "I vurderingen af Sundhedsplatformens gevinster forudsættes en situation, hvor alle krav (cirka 2500) til funktionalitet opfyldes."

Én funktionalitet er, at lægen kan overtage lægesekretærens arbejde, samtidig med at lægen snakker med patienten. Så bliver data bedre, og vi sparer de fleste lægesekretærer. Det giver mere effektiv patientadministration.

En anden funktionalitet er bedre beslutningsstøtte ved medicinering: Så undgås en masse medicineringsfejl, vi øger patientsikkerheden, får bedre patientforløb og sparer op til 110 millioner kroner årligt i regionen.

Funktionaliteterne er kun hypoteser 
"Ambition for forbedring" kaldte man gevinstestimaterne på Gentofte Hospital jævnfør et mødedokument fra 18. januar 2013. De er ikke usande, for det er netop forudsat, at alle Sundhedsplatformens funktionaliteter virker fuldt ud.

I virkeligheden er de dog kun hypoteser, som skal afprøves med relevante og valide data. Uafprøvede hypoteser er synsninger.

Problemet er, at Digitaliseringsstyrelsen ikke sondrer mellem logiske hvis-så-slutninger og de data, som de skal efterprøves med.

Jeg foreslår, at man i statslige vejledninger til business cases og andet beslutningsgrundlag indskriver krav om:

1) empirisk dokumentation af forudsætningerne og

2) deklaration af datakvaliteten.

Lokal empirisk dokumentation i form af afpøvninger og pilots vil være rigtigt godt.

Lodtrækningsforsøg er statistisk at foretrække, men vanskelige at gennemføre med it-systemer.

Man må gøre det så godt, man kan, og kritisk vurdere og beskrive, hvor valide data er. Lokale data kan suppleres med erfaringer fra andre sygehuse, hvor tilsvarende it-systemer er taget i brug.

Det er også en god idé at gennemgå relevant forskningslitteratur.

Det er vanskeligt at opnå klinisk funktionalitet 
Jeg finder ingen henvisninger til sådanne data i business case for Sundhedsplatformen.

Der er faktisk offentliggjort forskningsundersøgelser om øget risiko for medicineringsfejl ved ibrugtagning af komplicerede it-systemer på sygehuse, også om udfordringer med klinisk funktionalitet på sygehusene med så strukturerede it-systemer, som Sundhedsplatformen er.

Paradokset med Sundhedsplatformen er netop, at klinisk funktionalitet er vanskeligt at opnå, men hvis det lykkes, så genererer systemet meget nyttige data til driftsledelse, kvalitetsmonitorering og fakturering.

Data og datadeklaration skal ikke afskrække, men kvalificere, nuancere og disciplinere udarbejdelsen af beslutningsoplæg til vores politikere. Den bevidste datadeklaration kan synes omstændelig, men er vigtig.

Man kan ikke altid få data for alle forudsætninger, og så må man indsætte et bedste gæt, men det må så deklareres som sådan, så politikerne kan vurdere lødigheden af embedsmændenes beslutningsoplæg.

Det kan de ikke i dag.

Ingen empirisk dokumentation i business case 
I business case for Sundhedsplatformen forekommer ord som data og estimationer og masser af tal i tabellerne – angivet med decimaler.

Men der er efter min bedste vurdering ingen som helst empirisk dokumentation i den business case, og der er i statens vejledninger heller ingen krav herom.

Vil det ikke være dyrt i penge og tid at følge mine forslag?

Jo, og besværligt – men sammenlign den omkostning med omkostninger ved forkerte beslutninger.

Og man har jo allerede en tradition med empirisk dokumentation om faglige beslutninger, for eksempel nye behandlinger i sundhedsvæsenet og nye undervisningsmetoder på skolerne.

Så hvorfor ikke samme krav til administrative beslutninger?

Dokumentation

Årlige gevinstestimater for Region Hovedstaden 2020-2029 i millioner kroner:

Gevinstområder Minimum Maksimum
Bedre patientforløb og behandling 65,5 108,4
Mere effektive kliniske processer 152,2 254,6
Mere effektiv patientadministration og planlægning 343,8 522,8
Mere effektiv administration 8,5 11,6
Mere effektiv it drift og vedligehold 6,0 11,0
I alt, pr. år, 2020-2029 576 908,4
Intern forrentning, procent, pr. år 17 procent 26 procent
Nutidsværdi, millioner kroner 2.382 4.834

Kilde: Region Hovedstadens business case ved Sundhedsplatformen. Version 2.4, 28/10 2015. Læs her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jes Søgaard

Professor, Syddansk Uni.
cand.rer.soc. (Syddansk Uni. 1980)

0:000:00