Sundhedsøkonom om ny vision for almen praksis: "Et signal om, at man lægger striden fra 2013 bag sig"

Den største nyhed i det fælles visionsoplæg, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner netop har udsendt, er, at det er fælles. 

Det siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – Vive:

"At Danske Regioner og PLO kan sætte deres logo ved siden af hinanden er faktisk stort. Det er et udtryk for, at vi står et helt andet sted, end vi stod for syv-otte år siden," siger han om oplægget 'Vision for almen praksis i 2030'.

Oplægget kommer, samtidig med at årets overenskomstforhandlinger for de praktiserende læger mandag blev skudt i gang med sættemøde mellem parterne.

Problemet bliver jo, hvad man stiller op med dem, som ikke vil være med. Det står der ikke noget om i visionen.

Jakob Kjellberg
Professor i sundhedsøkonomi

Fjernet alt kontroversielt
De praktiserende lægers overenskomstforhandlinger har det seneste årti været en dramatisk affære. I 2013 måtte regeringen gribe ind i en konflikt, efter regionerne havde opsagt aftalen med PLO, og i 2017 lykkedes det først parterne at nå til enighed midt i september efter næsten et års forhandlinger – og efter truslen om endnu et regeringsindgreb.

Den fælles vision må derfor karakteriseres som en opblødning, siger Jakob Kjellberg, der dog karakteriserer indholdet som luftigt:

"Man har fjernet alt, hvad der kunne være kontroversielt, og man tager udgangspunkt i en tænkt fremtid, hvor der er alle de praktiserende læger, vi kunne drømme om, og vi på magisk vis har fundet finansiering til dem alle sammen."

I oplægget slår parterne fast, at de praktiserende læger skal spille en størrre rolle i fremtiden, at praksisserne i højere grad skal være en slags lægehuse med mere personale og større tilgængelighed end i dag, og at lægerne skal være med i den kvalitetsudvikling og dataudveksling, som finder sted i resten af sundhedsvæsenet.

Ikke på hver sin planet
Mange af forslagene har været fremme før, blandt andet i praksiskommissionen i 2008. 

"Forskellen er, at dengang forlod PLO jo praksiskommissionen. Nu er de med," siger Jakob Kjellberg.

Hvad er der sket, siden de er blødt op?

"Tiden har modnet mange af forslagene. Samtidig er det lettere for PLO at snakke om dem, så længe de ikke er forpligtende. Man skriver for eksempel ikke, at der ikke skal eksistere solopraksisser i 2030. Man skriver bare, at der vil være flere læger, som arbejder i større praksisser. Det samme gælder forslaget om, at den praktiserende læge skal have ansvar for sin patientpopulation. Det har PLO været imod, men det skyldes jo også, at der er blevet lagt opgaver over på de praktiserende læger, uden at ressourcerne er fulgt med. Når man skriver det ind i et udspil, hvor man forestiller sig, at alle ressourcer er på plads, kan man sagtens blive enige."

Er det så uambitiøst?

"Nej, det er sådan set rigtig fint, at vi er kommet hertil. Timingen er jo heller ikke tilfældig. Det er godt, at man får sat en ramme for overenskomstforhandlingerne, hvor parterne ikke er på hver sin planet. Så der er tale om en markering af, hvilken vej vi skal, og et signal om, at man lægger striden fra 2013 bag sig."