Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien

Størrelsen og væksten i sundhedsudgifterne har været i fokus siden den første Perspektivplan i 1971. I dag er sundhedsudgifterne en væsentlig samfundsøkonomisk faktor, hvor omkring 9-10 pct. af bruttonationalproduktet går til sundhedsområdet. Prognoser for den fremtidige udvikling skal ses i lyset af aldringen af befolkningen og den øgede middellevetid. Disse to forhold udgør isoleret set en betydelig udfordring - noget som Det Økonomiske Råds rapporter tydeligt har illustreret i 2000 og 2009.

Finansieringen af sundhedsudgifterne er en kæmpeudfordring, som i betydelig grad hæmmes af politisk uvilje mod at adressere spørgsmålet. Forslaget om særlig sundhedsskat ("øremærket sundhedsbidrag"), som foreslået af formandskabet i Det økonomiske Råd, diskuteres ligesom en række økonomiserings-muligheder gennemgås summarisk. Behovet for uvildige økonomiske vurderinger er stort. Her er Det Økonomiske Råd en klar mulighed, men OECD spiller også en stigende rolle.

"En stigningstakt som den fra 1960 til 1968 (18 pct. per år i løbende priser mod 16 pct. i den øvrige offentlige sektor) kan ikke fortsætte. En simpel fremregning ... vil vise, at hele NNI om ca. 40 år vil gå til sygehusudgifter," jf. Studiegruppe ved Københavns Universitet og J. Lotz (1972). Citatet er sigende for bekymringen for udviklingen i sundhedsudgifterne i kølvandet på den første Perspektivplan, PP I, fra 1971, jf. Schmidt (1971). Det er blevet til en permanent bekymring, men med skiftende begrundelser.